Få fænomener i fodboldverdenen er i dén grad omgærdet af traditioner og følelser som The Old Firm, mødet mellem Glasgows, og såmænd også Skotlands, 2 bedste klubber - Rangers og Celtic. Eller Celtic og Rangers... Skam få os, hvis vi fornærmede enten protestanterne eller katolikkerne!

Lørdag kl. 12.30 mødes de 2 storklubber på Ibrox Stadium, som er Rangers´ domæne, i et opgør der kan afgøre det skotske mesterskab, her blot 15 runder inde i sæsonen. Taber Rangers, er de nemlig 7 point efter Celtic. Vinder de, er alt derimod åbent.

Som så ofte før, er det bl.a. et møde mellem 2 bombere: Rangers stiller med kroatiske Prso, købt i Monaco og kendt for sine 4 CL-mål i én kamp mod Deportivo La Coruna sidste år, mens Celtic råder over Joe Hartson, bøllen, der er kendt for sit temperament og brutale væsen - og for at sparke sine medspillere i hovedet til træning (Eyal Bergovic for et par år siden).

Rangers har i øvrigt også den danske hurtigløber, Peter Løvenkrands, mens det hos Celtic mest er den snurrige brasilianer, Juninho, de sjove ting kommer fra.

Steffen Nielsen, BetXperts skotske ekspert, påpeger i sin analyse af det klassiske arvefjende-opgør, at hjemmebanefordel og andre gængse forhold ophæves, når Rangers og Celtic mødes. Læs hér, hvorfor han anbefaler spil på krydset:

http://www.betxpert.com/ekspert/sko/