Det lugter af landsforræderi – og så på Grundlovsdag!

Vi er da heller ikke meget for det. Vi håber virkelig at denne artikel kommer til at stå som en skamstøtte over overdreven pessimisme. Vi håber at vi bliver til grin.

For det vil betyde at det danske fodboldlandshold rent faktisk kvalificerer sig til VM i Sydafrika. Sker det, vil vi bukke og takke og lade os håne med stor glæde.

Men her og nu, tæt på et gysende svært arvefjende-opgør i Stockholm (læs analysen), vil vi tillade os at være skeptiske, i hvert fald mht kvalifikationsgruppens førsteplads. Og selv andenpladsen (der giver en playoff-chance) kan glide Danmark af hænde.

Lige nu ligger Danmark til at vinde puljen, men hvis vi agerer Djævelens advokat, eller rettere revisor, og trykker på de mest triste lommeregner-taster, kommer bundlinjen til at se sådan ud:

Danmark lander med 19-20 point i alt. Portugal får 19 eller 21. Sverige 20 eller 22.

God start, men vejen er lang
Danmark har fået den bedste kvalifikationsstart i umindelige tider. Vi har stort set gjort vores pligt mod de små hold og har endda vundet ude mod Portugal. Samtidig med at vores værste konkurrenter, Sverige og Portugal, er snublet mod en lille modstander (Albanien).

Og alligevel er vejen til Sydafrika stadig lang og trang for Morten Olsens hold. Det kan sagtens gå galt.

Læs hvorfor i følgende gennemgang:

Smuk stilling
Før kvalifikationen gik i gang, var Portugal og Sverige favoritter. Og se dem nu, sådan cirka halvvejs: De henslæber en tilværelse midt i puljen, på tredje- og fjerdepladsen, hele 7 point efter Danmark og Ungarn:

Danmark 5 kampe, 13 point (målscore 12-2)
Ungarn 6 kampe, 13 point (målscore 8-2)
Portugal 5 kampe, 6 point (målscore 6-3)
Sverige 4 kampe, 6 point (målscore 2-1)
Albanien 7 kampe, 6 point (målscore 3-6)
Malta 7 kampe, 1 point (målscore 0-17)

Det ser jo smukt ud.

Sminkede tal
Men selv om tabellen ikke decideret lyver, fortæller den i dette tilfælde ikke hele sandheden. Som et sminket ansigt.

Sandheden er at både Portugal og Sverige stadig har pæne chancer for at indhente de førende lande. Især Ungarn ligner et hold med en stakket frist. Men også Danmark bør se sig over skulderen.

Lad os se på de fire lande, ét for ét.

Ungarn
Vi lægger ud med Ungarn der overraskende indtager en delt førsteplads med 13 point for 6 kampe (én mere end DK).

Men bag de mange point ligger maksimalt udbytte (12 point) af fire møder med puljens to svageste hold, Albanien (2-0 hjemme, 1-0 ude) og Malta (3-0 hjemme, 1-0 ude).

Og det er da fint nok, men det er altså ikke nok til at kvalificere sig; dén vej går via sejre over de store hold.

Ungarn har indtil videre mødt Danmark én gang, på eget græs, og fået 0-0. Og så har holdet tabt 1-2 i Sverige.

Magyarerne mangler Sverige hjemme, Portugal hjemme og ude samt Danmark ude.

Hvor mange point er der at hente på den konto? Tjah, Ungarn er et svingende hjemmehold. Ind i mellem hentes flotte resultater. Men mest i venskabskampe, såsom 3-1 over Italien i 2007 og 1-1 mod Kroatien i 2008. Men i kvalifikationen til EM-08 blev det 1-4 mod Norge, 0-1 mod Tyrkiet og 1-2 mod Grækenland.

Det blev så uafgjort mod Danmark sidste efterår, men spørgsmålet er om det resultat ikke mest skal tilskrives dansk uopfindsomhed og impotens.

På udebane er det cirka den samme historie. Holdet kan lyne i en træningskamp hér og dér, således blev det 1-0 over Polen i 2007. Men i EM-kvalifikationen blev det til klare nederlag i Norge (0-4), Tyrkiet (0-3) og Grækenland (0-2).

1-2 i Sverige ser jo meget godt ud, men efter en tøvende svensk start, var der i anden halvleg slet ingen tvivl om klasseforskellen.

Mit bud er at Ungarn henter 0-1 point i de resterende kampe. MÅSKE et enkelt point, og lad os så håbe at det i givet fald kommer mod Portugal eller Sverige, og ikke i Parken.

Altså i alt 13 eller 14 point til Ungarn. Slet, slet ikke nok til en kvalifikation.

Portugal
Det er åbenbart ikke nok at råde over Verdens bedste fodboldspiller plus diverse andre store stjerner. Efter 5 kampe har Portugal kun 6 point.

Ronaldo og co. indledte ganske vist med at vinde 4-0 i Malta. Helt som planlagt. Men så gik det galt: Danmark vandt i Portugal.

Siden har Portugal spillet tre gange 0-0 i træk. At den slags sker mod Sverige (to gange), er intet under, men hjemme mod Albanien?

Nej, det har ikke set godt ud for den iberiske nation.Men lad os lige få detaljerne med.

Mod Danmark sad Portugal totalt på spillet; især Deco drev gæk med den danske defensiv, og kun nochalance og uheld afholdt portugiserne fra at føre stort ved pausen. Nu stod der kun 1-0 – og det gjorde der faktisk indtil 84. minut hvorefter opgøret gik amok med 3 mål til Danmark og 1 til Portugal. Der var foran med 2-1 indtil dommerens tillægstid hvor først Christian Poulsen og derefter Daniel Jensen (med et afrettet langskud) fik nettet til sensationel dansk sejr.

Hvor spillet egentlig var godt nok mod Danmark, så var det elendigt mod Albanien. Der endda fik en mand udvist lige før pausen. Og alligevel kunne blandt andre Ronaldo ikke bryde igennem.

Men det skal med at Portugal mod Albanien manglede nogle nøglespillere. I forsvaret Ricardo Carvalho og på midtbanen den snu Deco.

Portugal sluttede 2008 af med at få en 2-6-lussing af et fantastisk brasiliansk hold, men har gjort det fint i 2009. 1-0 over Finland i en træningskamp, 0-0 hjemme mod Sverige (hvor portugiserne havde fortjent bedre) og 2-0 over Sydafrika i endnu en træningskamp.

Lørdag gælder det udekampen mod Albanien, og med Deco tilbage – omgivet af Ronaldo, Nani, Simao, og i forsvaret folk som Carvalho og Bosingwa – ligner det klart en portugisisk udesejr.

Og så bliver det september, og så er det tid til revanche mod Danmark. Og trods hjemmebane skal vi nok ikke regne med at være lige så heldige som i den første kamp – og vi skal heller ikke regne med at Portugal igen tager let på tingene.

En portugisisk sejr i Parken kunne såmænd godt ligge i kortene.

Derefter er der to kampe mod Ungarn, og her det er spørgsmål om portugisisk koncentration. Hvis man har vundet i København, bør der ikke være tvivl om gejsten. Eller om klasseforskellen.

Til sidst møder man Malta. Bør være en formssag. Og dermed fem kampe der fx giver 13 point (en enkelt pointdeling, evt, mod Ungarn eller – lad os håbe det – mod Danmark), men måske bliver det 15.

I alt slutter Portugal altså (evt) med 19-21 point.

Sverige
Sverige har lagt meget forsigtigt ud: Blot 6 point efter 4 kampe. Og en beskeden samlet målscore på 2-1.

Først blev det 0-0 i Albanien. Derefter 2-1 hjemme over Ungarn. Og siden 0-0 både hjemme og ude mod Portugal.

Hele 3 gange 0-0… Hvilket jo ser temmelig sølle ud.

Men svenskerne har altså også mødt Portugal to gange, og her er i alt to point slet ikke så skidt. Sverige havde i øvrigt fortjent at vinde hjemmekampen, men til gengæld fortjent at tabe udekampen.

Det eneste decideret skuffende resultat er pointdelingen i Albanien. Hvor svenskerne producerede diverse chancer, men altså ikke fik puttet den ind (Zlatan havde bl.a. et stolpeskud). Det er hvad der kan ske. Og i en lang kvalifikation er der normalt plads til i hvert fald et enkelt fejltrin.

Sverige er ikke helt så stærk som tidligere hvor Ljungberg kreerede på midtbanen, og Henke var yngre og mere målfarlig. En del tyder på at spillestilen er blevet mere tung, mere defensiv. Men der er stadig tale om et virkelig godt mandskab. Et rutineret forsvar, en solid midtbane og i angrebet har man stjernen Zlatan og den gamle, men yderst spilintelligente Henke.

Der tales meget om scoringskrise hos de svenske angribere, men jeg mener snakken er overdrevet (læs mere her).

Ret beset ser det svenske VM-regnskab sådan ud:
Albanien, ude: Ok chanceproduktion, dårlig udnyttelse.
Ungarn: Dårlig første halvleg, god anden halvleg.
Portugal, hjemme: God kamp mod godt hold - som man sad på (dårlig chanceudnyttelse af Elmander).
Portugal, ude: Ikke meget at byde på offensivt. Lidt heldigt point.

Ikke imponerende, men heller ikke katastrofalt, og faktisk er det værste overstået for Sverige.

Nu venter nemlig bl.a. to opgør mod arvefjenden Danmark, og her plejer Sverige at hente det der skal til. Under landstræner-duoen Söderberg/Lagerbäck har seks møder givet fire svenske sejre og to uafgjorte. Ja, faktisk har Danmark ikke vundet siden 1997.

I seneste EM-kvalifikation var der dog tale om to tætte opgør, begge i 2007. I hjemmekampen blev Danmark som bekendt dømt som taber fordi en tilskuer løb ind på banen og overfaldt dommeren, men da opgøret blev afbrudt, stod der 3-3 (Sverige skulle dog til at sparke straffespark). Og i Sverige blev det 0-0 (hjemmeholdet var dog bedst).

Men tætte opgør eller ej: Sverige strøg gevinsten, Danmark stod med sorteper.

Og det kan meget vel også ende sådan denne gang. Forud for lørdagens landskamp døjer Danmark med diverse skader, og Sverige ligner den sandsynlige vinder. Og så kan det pludselig gå hen og blive afgørende i returkampen i København i oktober.

Inden da skal Sverige møde Malta to gange. Hvilket naturligvis skal give seks point. Og i september gælder det Ungarn på udebane. Her vil svenskerne have masser af gejst – hvis det som ventet er blevet til hjemmesejr over Danmark – og så bør ungarerne få det svært.

Sverige kan meget vel indsamle 12 point, før kampen i København. Det kan dog også være 10 point hvis det nu kikser i Ungarn.

Svenskerne slutter af hjemme mod Albanien – tre meget sandsynlige point, med andre ord.

I alt 19/21 point til Sverige, UDEN at tælle Parken-kampen.

Danmark
Og endelig har vi Morten Olsens drenge. Der står med 13 point for 5 kampe.

Flot. Men hvis man kigger de flotte tal efter i sømmene, dækker de over en impotent uafgjort i Ungarn, en superheldig sejr i Portugal samt tre pligtsejre over Malta (to gange) og Albanien.

Spillet har såmænd ikke været bedre end de foregående år (hvor holdet var stærkt kritiseret). Spillermaterialet er fortsat ret tyndt, og en del spillere – såsom Rommedahl, Martin Jørgensen og Jon Dahl – synes at være over-the-hill.

Dertil kommer at holdet til stadighed er plaget af skader (fx har Jørgensen og Jon Dahl været plaget); vi har endda mistet forsvarsfyrtårnet Martin Laursen.

Som det ser ud lige nu, indleder Danmark anden halvdel af kvalifikationen med at tabe i Sverige, og derefter kan det snildt fortsætte med at gå ned ad bakke.

I september venter nemlig Portugal der utvivlsomt er yderst opsat på revanche efter den sensationelle (og særdeles heldige) danskersejr i Lissabon i efteråret.

Taber vi begge kampe, lugter konkurrenterne blod, og danskerne bliver nervøse. Og så kan det blive svært, selv mod Albanien på udebane og Ungarn på hjemmebane. For ikke at tale om hjemmekampen mod Sverige i næstsidste runde.

Vi bør selvfølgelig slå albanerne og ungarerne - og dermed have 19 point uden at tælle hjemmekampen mod Sverige - men er det nok?

Spændende svenskerkamp i Parken
Lad os sige at vi slår Albanien og står med 16 point før hjemmekampen mod Sverige i oktober. Vi vil stadig have hjemmekampen mod Ungarn i baghånden. Men svenskerne vil have Albanien i baghånden – og står nok i Parken med 16/18 point.

Så bliver den svensker-landskamp altså spændende!

Måske er det dette vi skal håbe på: Dansk sejr over Albanien og Ungarn, uafgjort hjemme mod Sverige. 20 point og muligvis en andenplads.

Men hvad nu hvis Danmark snubler i Albanien og kun får eet point. Eller hvis vi taber til Sverige i Parken…

Omvendt KAN det jo være at Sverige og Portugal snubler et eller andet sted. Det er jo hændt før…

Slutstilling: Det realistiske skrækscenario
Portugal 19/21 point
Sverige 20/22 point
Danmark 19/20 point (17-18 hvis meget uheldig)


Rest-program i Gruppe 1
6/6 Sverige – Danmark
6/6 Albanien – Portugal
10/6 Sverige – Malta
5/9 Danmark – Portugal
5/9 Ungarn – Sverige
9/9 Malta – Sverige
9/9 Ungarn – Portugal
9/9 Albanien – Danmark
10/10 Portugal – Ungarn
10/10 Danmark – Sverige
14/10 Danmark – Ungarn
14/10 Portugal – Malta
14/10 Sverige - Albanien

I tilfælde af pointlighed, kigger man først på samlet måldifference, derefter på antal scorede mål og til sidst på indbyrdes opgør (point, måldifference, antal scorede mål).