Du vil gerne være iskold, holde al støjen ude og vurdere hvert eneste bet fuldstændig objektivt. Men virkeligheden er en anden. Læs her hvorfor du ifølge undersøgelse kun har 25 procents chance for at ramme plet på det sjette spil, hvis du har tabt de fem foregående. Sig hej til fænomenet ”the gamblers’ fallacy”.

Da jeg var mindre, var jeg en middelgod fodboldspiller. Jeg var ikke den bedste på mit hold, men jeg var heller ikke blandt de ringeste.

En dag skulle vi møde de lokale rivaler, og skønt vi kun spillede 7-mandsfodbold og gik i 2. klasse, så forstod vi godt, hvad det ville sige at være rivaler. Vi kunne ikke lide hinanden, og der var intet hold, vi hellere ville slå.

Så jeg var naturligvis ekstra motiveret sammen med resten af holdet. Jeg husker ikke helt, hvad kampen endte, men jeg spillede mit livs kamp, og jeg ved, at vi vandt. Jeg scorede intet mindre end seks kasser, og jeg var den klare årsag til, at vi vandt den kamp.

I ugerne efter blev jeg altid valgt som den første, når vi spillede fodbold i frikvarteret, og når vi spillede kampe for den lokale klub, spillede jeg noget af det bedste, jeg nogensinde havde gjort. Det hele ebbede naturligvis ud efter nogle kampe, men i en kort periode toppede min karriere.

Jeg husker stadig den følelse, jeg havde i de uger. Det hele kørte på skinner, og jeg kunne næsten ikke sætte en fod forkert. Jeg scorede engang, mens bolden trillede rundt mellem min holdkammerats ben. Jeg lossede bare til den, og håbede at jeg ikke ramte ham.

Jeg har af og til samme følelse i mit bettingliv. Det sker i de perioder, hvor jeg vinder på alle mine væddemål i stimer. Som bettor kan man nemlig ende i nogle voldsomme stimer. Det kan (næsten) ikke undgås. Der vil være perioder, hvor man vinder usandsynligt mange spil i træk, ligesom der vil være perioder, hvor det modsatte er tilfældet.

Man påvirkes af stimer, og det er blandt andet det, vi skal kigge nærmere på her.

At vinde og tabe 11 spil i streg

Personligt har jeg oplevet sejrsstimer på 13 vundne bets i streg. Som cykelekspert hos BetXpert vandt jeg 7 af mine første 8 væddemål, og flere af dem var spil, der helt bogstaveligt var centimeter fra at tippe den anden vej – rytterne trillede altså over stregen side om side, men centimeterne var i min favør.

Sådan går det dog ikke altid. Af og til kører to ryttere over stregen i samme gruppe om en ligegyldig placering, hvor den ene rytter, som jeg har placeret et væddemål på, falder tilbage, fordi han er ligeglad med, om han bliver nummer 17 eller 23 på en given etape. Ligeledes vil man også opleve perioder, hvor man taber det ene spil efter det andet. Hele to gange har jeg oplevet, at jeg tabte 11 spil i streg.

En sådan stime kan ikke undgå at starte nogle tanker hos en. Har man tabt 5, 6 eller 7 spil i streg, så er det svært ikke at begynde, at tænke over om ens metode nu også er den rigtige. Jeg oplever i disse perioder, at jeg kan have en tendens til at overanalysere tingene og blive en tand for forsigtig og helt fravælge nogle spil, jeg ellers ville have taget.

Omvendt er det nogle lidt andre tanker, der kommer, når jeg er i en vindende stime. Faktisk har jeg lidt en tendens til at slå hjernen mere fra, når det ene spil efter det andet pludselig går hjem, og det er naturligvis en fejl – jeg har brug for lidt modgang af og til for at bevare ”my head in the game”.

Overraskende tal om stimer

At man påvirkes af stimer, er altså ikke just noget der nødvendigvis kommer meget bag på en. Men præcis hvilken effekt og graden af den, kan være meget overraskende. I al fald hvis man bladrer lidt i undersøgelsen, der hedder ”Carry on winning: The gamblers’ fallacy creates hot hand effects in online gambling” fra 2014 af Juemin Xu og Nigel Harvey.

De har kigget nærmere på 565.915 sportsvæddemål foretaget af 776 online bettors i kalenderåret 2010, og udfra disse væddemål fandt de ud af noget interessant – der findes virkelig en mærkbar ”hot hand”-effekt.

Hvad de fandt ud af var nemlig, at når man havde vundet et spil, blev sandsynligheden for at vinde igen større – og omvendt hvis man tabte. I undersøgelsens data fandt man frem til, at der var 48 % chance for at vinde et væddemål. Dernæst kiggede de på alle de vundne spil, og fandt frem til at sandsynligheden for at vinde igen var 49 %.

Sandsynligheden var altså gået en lille smule op. Havde man i stedet tabt til at starte med, var sandsynligheden for at vinde det næste væddemål nede på 47 %. Denne difference blev større og større, jo længere stimen blev.

Efter to sejre i streg var sandsynligheden for at ramme et tredje væddemål på 57 %, mens man havde 40 % sandsynlighed for at vinde efter to tabte væddemål i streg. Tendensen udviklede sig som skitseret nedenunder. Første kolonne "sejrschance" er efter "winning streaks", mens anden kolonne viser sejrschancen efter "losing streaks."

 

Stime

Sejrschance 

Sejrschance

1

48 %

2

49 %

47 %

3

57 %

40 %

4

67 %

32 %

5

72 %

27 %

6

75 %

25 %

7

76 %

23 %

Rapporten kommer også ind på en mulig årsag. De kunne nemlig se, at efter et succesrigt væddemål, valgte man at foretage sig et nyt væddemål med en lavere risiko – altså et væddemål med en større chancevurdering. Omvendt var det, hvis man tabte et væddemål, hvor man i stedet gik med et højere odds.

I rapporten skriver de to forfattere, at det var med en formodning om, at deres held ville vende: vinderne frygtede at de ville tabe, så de valgte ’sikrere’ odds, hvilket øgede deres chance for at vinde, mens taberne troede på, at det nu var deres tur til at vinde, hvorfor de valgte lidt mere risikable odds, hvilket sænkede deres vinderchancer.

Flere mulige forklaringer

Spørgsmålet er så, om det er det eneste svar - eller om der kunne være andre forklaringer? Forfatterne Juemin Xu og Nigel Harvey vil i min optik gerne finde svaret i ”the gamblers’ fallacy” (Groft oversat: bettornes fejlagtige antagelser).

Det betyder kort sagt, at man har en misforstået tro på, at blot fordi noget sker hyppigere i én periode, end det burde, så vil det ske mindre i fremtiden. Denne term bliver anvendt flere gange, og de skriver blandt andet, at ”the gamblers’ fallacy created the hot hand.”

Det er uden en tvivl en del af forklaringen på den specielle tendens. For mig at se kan der dog også være andre årsager.

Hvis man er i gang med en tabende stime, så vil der af og til komme en farlig tanke ind i hovedet på en: Man skal have vundet det tabte tilbage. Det kunne for eksempel gøres ved at spille på højere odds, hvor man altså stirrer sig blind på en mulig gevinst og måske glemmer, at chancevurderingen, og dermed sandsynligheden for at vinde, bliver lavere.

Står man derimod midt i en vindende stime, så er det heller ikke usandsynligt, at man begynder at gå med den højere sandsynlighed for at yderligere bygge på i forhold til ens bankrulle.

Men den altovervejende årsag til undersøgelsens resultater, skal nok findes et andet sted. Der findes mange forskellige typer bettors. Nogle går efter de lavere odds, mens andre går efter de høje odds.

Odds er resultatet af en chancevurdering, så dem, der går efter de lavere odds, vil typisk vinde flere gange, end dem, der går efter de højere odds. Det ville være med til at påvirke stimerne, for dem, der går efter de lavere odds vil rende ind i disse stimer oftere end dem, der går efter de højere odds, og jo længere man kommer ud i disse stimer, jo færre vil der være af dem, der risikerer mere. 

Det illustreres blandt andet i gennemsnitsoddset, der naturligvis påvirkes alt efter hvor vi befinder os i stimen. Blandt alle, der spillede med pund (407 personer), var gennemsnitsoddset 7,72. Efter man havde vundet, faldt gennemsnitsoddset til 6,19. Efter to vundne spil faldt det til 3,60. 

Det modsatte skete for dem, der tabte. Efter seks tabte spil, var gennemsnitsoddset på 17,07. Man kan selv se udviklingen af odds i denne figur, som er med i undersøgelsen.

Én ting kan vi dog hurtigt blive enige om: der sker stadig noget psykologisk, der gør, at disse tal udvikler sig, og det er afgjort et aspekt, som man skal forsøge at arbejde med.

Det er skræmmende, at man efter 5 tabte væddemål i streg, har hele 75 % sandsynlighed for at misse det sjette væddemål i streg, om end det naturligvis forklares med, at hvis man spiller efter de høje odds, så vil ens chance for at vinde være lav - og som figuren viser, så var gennemsnitsvæddemålet efter 5 tabte væddemål på 15-20 ved EUR og GBP-spillere.

Heldet må snart vende - eller?

Spørgsmålet er så, hvad man kan bruge denne undersøgelse til? Som altid skal man naturligvis bevare sin skepsis. Undersøgelsen er baseret på 776 bettors og meget af deres aktivitet går på for eksempel hestevæddeløb, hundevæddeløb og sportsvæddemål - her kunne jeg personligt godt have ønsket, at man havde bevaret ét fokus hele vejen igennem undersøgelsen. Ligeledes vil spillernes egen strategi påvirke resultatet voldsomt. 

Men lur mig om tallene ikke kan bruges alligevel. Det kunne tyde på, at man forsøger at kompensere for eventuelle tabte væddemål ved at gå efter de lidt højere odds, og ved at gøre det, vælger man samtidigt at gå efter et mere risikabelt væddemål. Heldet må da snart vende, tænker man.

 Hvis oddset går op, vil sandsynligheden alt andet lige gå ned, og det kan være med til at få spiralen til at fortsætte. Man skal ikke nødvendigvis gå på kompromis med ens bettingtilgang, men passer undersøgelsens tal, så sætter man sig i en svær situation efter 3-4-5 tabte væddemål - og her kunne man måske i højere grad overveje, om en anden strategi ikke kunne bruges. 

Svært at være iskold

Undersøgelsen er også et vidnesbyrd om, hvordan tab og gevinst påvirker bettorne. Selvom man for hvert eneste spil, man foretager sig, bør nulstille hjernen og lukke al støj ude, så er det nok de færreste, som kan lade være at blive influeret af deres betting-"form". I den idelle verden burde det være ligegyldigt for det næste bet, om man havde tabt eller vundet de fem foregående. Men sådan er det ikke - du påvirkes!

En sidste og vigtig pointe fra undersøgelsen er, at man ikke tjener flere penge på at ramme stimer, i forhold til dem, der ikke oplever disse stimer. Til syvende og sidst endte deltagerne med cirka det samme resultat.

Det er da trods alt en trøst og noget, man kan forsøge at tænke på næste gang, man taber 11 i streg.