I takt med de mange scoringer i onsdagens CL-kampe trillede pengene ud til Oddset-spillerne...
Oddset-spillerne gjorde det så fornemt, at den samlede tilbagebetaling for de otte CL-kampe ender i lidt mere end 120 procent. Teoretisk set ligger tilbagebetalingsprocenten ellers på 95, så det var en aften, hvor pengene fossede ud af pengetanken hos Danske Spil*.
Zlatan og Paris SG vandt overbevisende 5-0 i Bruxelles mod Anderlecht, og mange havde set sig varme på handicapoddset på 3,65 for udesejr på mindst tre overskydende scoringer. Mon ikke mange har sendt venlige tanker til brandvarme Zlatan?
Populært var det også, at Bayern vandt med mere end tre kasser, og at Galatasaray vandt med mere end et enkelt overskydende mål: De to handicap-sejre endte i odds 2,45 og 2,40, og også her slog Oddset-spillerne til og sikrede sig ekstra gryn i tegnebogen.
De otte Champions League-kampe stod for mere end 80 procent af onsdagens samlede omsætning, så der er en hel del af Oddset-spillerne, der har haft en rigtig god oplevelse. Trods FC Københavns nederlag i Istanbul – eller i manges tilfælde: Takket være affæren i Tyrkiet.