Der findes i dag mange aktive, dygtige professionelle danske golfspillere, der holder fanen højt ved de internationale turneringer. Her kan du læse om de bedste og mest kendte danske mandlige og kvindelige golfspillere.
Bedste danske mandlige golfspillere
Der er i dag 229 danske golfspillere registreret på den officielle verdensrangliste. Her gennemgår vi nogle af dem, der ligger højest på ranglisten i øjeblikket, og dem har skabt flest resultater gennem nyere tid.
Foto: DAVID CANNON / David Cannon Collection / Getty Images via AFP
1. Thomas Bjørn
- Bedste placering på verdensranglisten: 10
- Nuværende placering på verdensranglisten: 1191
- Vundne turneringer: 17 + Ryder Cup 2018 (2 x PGA Tour + 15 x European Tour)
Thomas Bjørn er uden diskussion den mest succesfulde, indflydelsesrige og kendte danske golfspiller nogensinde. Han startede sin golfkarriere i Silkeborg, blev professionel i 1993 og har siden da vundet flere store turneringer på både PGA Tour og European Tour, og han deltog blandt andet hele 12 gange i US Open. Hans måske mest største og mest kendte triumf var i 2018, da han vandt Ryder Cup som kaptajn for det europæiske hold. Thomas Bjørn spiller stadig, men er langt fra lige så aktiv som på hans karrieres højdepunkt.
2. Nicolai Højgaard
- Bedste placering på verdensranglisten: 30
- Nuværende placering på verdensranglisten: 34
- Vundne turneringer: 4 (3 x DP World Tour + 1 x Nordic Golf League)
Den unge Nicolai Højgaard er en af de mest talentfulde og mest spændende danske professionelle golfspillere i øjeblikket. Med en placering som nr. 30 er han også den danske golfspiller, der er placeret højest på verdensranglisten. Nicolai Højgaard har gjort sig bemærket med sit talentfulde spil og evne til at spille på baner med udfordrende forhold. Noget, som han blandt andet viste under US Masters 2024. Mange anser ham som Danmarks største golftalent, og han har blandt andet allerede vundet DP World Tour Championship (2023).
3. Thorbjørn Olesen
- Bedste placering på verdensranglisten: 33
- Nuværende placering på verdensranglisten: 72
- Vundne turneringer: 9 (8 x DP World Tour + 1 x Challenge Tour)
Thorbjørn Olesen er sammen med Nicolai Højgaard en af Danmarks bedste golfspillere i øjeblikket. Den 34-årige golfspiller har været professionel siden 2009 og ligger i skrivende stund på 72. pladsen på verdensranglisten, men han var helt oppe på en 33. plads på et tidspunkt. Thorbjørn har dags dato vundet 9 turneringer på DP World Tour og Challenge Tour. Nogle af de største sejre er Thailand Classic i 2023, Italien Open 2018, Sicilian Open i 2012 og Ras Al Khaimah Championship. Han har desuden været en del af Europas Ryder Cup-hold.
4. Rasmus Højgaard
- Bedste placering på verdensranglisten: 63
- Nuværende placering på verdensranglisten: 83
- Vundne turneringer: 4 (4 x DP World Tour)
Rasmus Højgaard er Nicolai Højgaards tvillingebror, og man kan derfor nemt komme til at forveksle de to med hinanden. Både i forhold til deres udseende og deres præstationer på golfbanen. Rasmus Højgaard ligger pt. ikke lige så højt på verdensranglisten (nr. 83) som hans bror. Men med den måde han spiller på, kan han meget vel ende endnu højere oppe i fremtiden. Rasmus Højgaard har indtil videre vundet fire turneringer på DP World Tour, der blandt andet inkluderer Made In Himmerland i 2023.
5. Jeff Winther
- Bedste placering på verdensranglisten: 136
- Nuværende placering på verdensranglisten: 187
- Vundne turneringer: Mallorca Golf Open 2021
Med sit engelskklingende navn er 36-årige Jeff Winther også blandt Danmarks mest talenfulde golfspillere. Han er i øjeblikket placeret som nr. 187 på verdensranglisten og har derfor et stykke op til Højgaard-tvillingerne. Men da han er næsten lige så ung som Højgaard-tvillingerne, er der en god chance for, at vi ikke har set hans bedste placering endnu. Han tilsluttede sig Dp World World Tour i 2016, og det er siden da blevet til 1 sejr. Det var Mallorca Golf Open i 2021, men her på BetXpert forventer at se mange flere i fremtiden.
6. Marcus Helligkilde
- Bedste placering på verdensranglisten: 80
- Nuværende placering på verdensranglisten: 218
- Vundne turneringer: 3 x Challenge Tour (Vierumäki Finnish Challenge 2021, Swiss Challenge 2021 og Rolex Challenge Tour Grand Final 2021
Marcus Helligkilde er den femte højestplacerede dansker på verdensranglisten. Han blev professionel i 2017 og blev en del af Nordic Golf League 2018, hvor han blandt andet vandt Ekerum Öland Masters 2018. Hans gode præstationer i Nordic Golf League gav ham adgang til Challenge Tour, hvor han sidenhen har vundet tre turneringer. Han har dog stadig sin første turneringssejr på DP World Tour til gode.
7. Lucas Bjerregaard
- Bedste placering på verdensranglisten: 42
- Nuværende placering på verdensranglisten: 871
- Vundne turneringer: Portugal Masters 2017 DP World Tour) og Alfred Dunhill Links Championship 2018 (DP World Tour)
32-årige Lucas Bjerregaard er en dansk golfspiller, der i 2019 var helt oppe på 42. pladsen på verdensranglisten, men som i dag er dumpet helt ned på 871. pladsen. Han har været professionel siden 2011. Og i 2014 året spillede han med på European Tour (i dag DP World Tour). I 2017 vandt han Portugal Masters. I 2018, hvor han også endte på 13.pladsen på pengelisten, vandt han Alfred Dunhill Links Championship. Og i 2019 besejrede han selveste Tiger Woods i kvartfinalen ved WGC i Texas, USA. Han har også deltager i både Ryder Cup og World Cup of Golf. Siden da er det gået i den forkerte retning for Lucas Bjerregaard, som har haft nogle svære år. Men han spiller stadig med i de mindre turneringer i DP World Tour, og man kan derfor kun håbe, at han kommer tilbage til hans tidligere niveau.
8. Søren Kjeldsen
- Bedste placering på verdensranglisten: 31
- Nuværende placering på verdensranglisten: 508
- Vundne turneringer: 4 x European Tour + Finnish Open (Challenge Tour)
48-årige Søren Kjeldsen er uden tvivl blandt Danmarks bedste og mest kendte golfspillere. Han er i skrivende stund nr. 508. på verdensranglisten, men han har været helt nede på 31. pladsen. Han blev professionel i 1995 og fik sit gennembrug på Challenge Touren i 1997, hvor vandt Finnish Open. De gode resultater på Challenge Touren gav ham adgang til European Touren, hvor han blev den femte dansker til at vinde en turnering. Han vandt sin første turnering på European Touren i 2003 (Diageo Championship at Gleneagles), og vandt derefter også Volvo Masters i 2008, Open de Andalucía de Golf i 2009 og Dubai Duty Free Irish Open i 2015. Han vandt desuden World Cup med Thomas Bjørn i 2016.
Bedste danske kvindelige golfspillere
Dansk damegolf har været under stor udvikling de sidste 20 år, og der i dag flere danske kvindelige golfspillere, der spiller med på højeste niveau. Tre af dem gør det særligt godt i øjeblikket.
Foto: CHRISTIAN PETERSEN / GETTY IMAGES NORTH AMERICA / GETTY IMAGES VIA AFP
1. Emily Kristine Pedersen
- Bedste placering på verdensranglisten: 65
- Nuværende placering på verdensranglisten: 85
- Vundne turneringer: 5 x Ladies European Tour
Emily Kristine Pedersen er i øjeblikket den højestplacerede danske kvindelige golfspiller på verdensranglisten. Hun blev professionel golfspiller i 2015 og fik sit internationale gennembrud i 2020, hvor hun vandt fire turneringer på Ladies European Tour. Ikke nok med, at hun vandt tre af disse turneringer i træk, hvilket hun var den første danske kvindelige golfspiller til at gøre, hun vandt også den samlede turnering. Derudover var hun den anden kvindelige danske golfspiller nogensinde til at vinde Order of Merit. Den første, der gjorde dette, var Iben Tinning i 2005.
2. Nanna Koerstz Madsen
- Bedste placering på verdensranglisten: 33
- Nuværende placering på verdensranglisten: 125
- Vundne turneringer: 5 x Ladies European Tour
Selvom Nanna Koerstz Madsen ikke er den bedstplacerede danske kvindelige golfspiller på verdensranglisten i øjeblikket (125), er hun den, der har ligget højest (33). Ligesom sin gode veninde, Emily Kristine Pedersen, startede Nanna Koerstz Madsen med at spille golf i Smørum Golfklub. Hun blev officielt professionel golfspiller, da hun vandt kvalifikationsturneringen til Ladies European Tour i 2014. I 2016 vandt hun sin første turnering på Ladies European Tour, og i 2017 vinder hun hele tre turneringer på Symetre Tour. Men hendes største resultat til dato kom i 2022, hvor hun vandt Honda LPGA Thailand. Hun blev dermed den første danske kvindelige golfspiller til at vinde en turnering på LPGA Tour.
3. Nicole Broch Estrup
- Bedste placering på verdensranglisten: 65
- Nuværende placering på verdensranglisten: 144
- Vundne turneringer: 1 x Ladies European Tour + 1 x Futures Tour
Sammen med Emily Kristine Pedersen og Nanna Koerstz Madsen er Nicole Broch Estrup en af Danmarks bedste kvindelige golfspillere i øjeblikket. Hun blev professionel i 2012 og vandt sin første turnering på Ladies European Tour i 2015 (The Helsingborg Open). I 2016 blev hun sammen med Nanna Koerstz Madsen de første danske kvindelige golfspillere til at repræsentere Danmark ved et OL. I 2016 blev hun også den første danske kvindelige golfspiller, der vinder en pro-turnering i USA. Det gjorde hun, da hun vandt den afsluttende turnering på USA’s næststærkeste tour, Symetra Tour.
Se også:
Ofte stillede spørgsmål
Hvem er den bedste danske golfspiller?
Med udgangspunkt i verdensranglisterne er Emily Kristine Pedersen i øjeblikket den bedste kvindelige danske golfspiller, mens Nicolai Højgaard er den bedste mandlige golfspiller.
Hvor mange professionelle golfspillere er der i Danmark?
Det præcise antal professionelle golfspillere i Danmark kendes ikke. Men der er i øjeblikket 229 professionelle danske mandlige golfspillere registreret på verdensranglisten, mens der er 18 kvindelige professionelle golfspillere på damernes verdensrangliste.