Konferencen Play the Game er netop afsluttet i Aarhus, hvor man nåede forbi emner som matchfixing, FIFA-reformer, doping og korruption.
Play the Game er en international konference faciliteret af Idrættens Analyseinstitut og Kulturministeriet. I år blev det afholdt i Aarhus, hvor man havde en lang række prominente navne forbi til at snakke om sportens etik, demokrati og gennemsigtighed.
Det kom der mange spændende oplæg og debatter ud af, og vi bringer her et overblik over dem, der i en vis udstrækning har relevans for bettingverdenen.
Kroatisk matchfixer: Jeg gjorde det for at overleve
Mario Cižmek er en kroatisk fodboldspiller. Han har over 250 kampe på CV'et fra den bedste kroatiske liga og også et par håndfulde ungdomslandskampe. I 2010 blev han anholdt i sit hjem i Zagreb og dømt for matchfixing. Sammen med syv andre spillere på NK Croatia Sesvete sørgede han for, at kampene havde de rette udfald.
I et eksklusivt interview fortæller han om hvordan en person fra Zagrebs fodboldforbund henvendte sig, om problemerne med matchfixing i regionen, og om hvordan det tog på ham som person.
Fokusér på fixerne, ikke spillerne
Matchfixing er den største trussel mod sporten som vi kender den i dag. Det siger tidligere Interpols tidligere matchfixing-undersøger Chris Eaton.
Men den nuværende debat fokuserer for meget på de korrupte spillere og officials, og de er knap så vigtige ifølge Eaton. I stedet skal man gøre mere for at komme bagmændene til livs. Bagmænd, der bruger samme taktik og fremgangsmåde som ved andre kriminelle aktiviteter, og som får frit spil på grund af den uregulerede sportsbetting verden over. Ifølge Eaton er de forskellige regeringer reduceret til tilskuere og UEFA er heller ikke til megen hjælp, som et eksempel illustrerer.
Billericay Town og FC Barcelona
Fodboldkampe bliver jævnligt udsat for matchfixing af den simple årsag, at det kan betale sig: risikoen er lille og de økonomiske gevinster store. Sådan lyder det fra Nick Garlick, seniorspecialist hos Europols afdeling for organiseret kriminalitet, der påpeger, at der sjældent skal mere end €100.000 til at fixe en fodboldkamp - småpenge på det globale spillemarked, der kan have en værdi af fire milliarder dollars dagligt.
Mærkværdige bettingmønstre kan være med til at afsløre et succesfuldt fix, men det betyder ikke, at der bliver gjort noget ved problemet. Garlick peger på et tilfælde hvor Billericay Town, et hold fra den sjettebedste engelske række, tiltrak sig flere bets end FC Barcelona.
Declan Hills bullshit-detektor
Den kendte anti-matchfixing journalist Declan Hill gennemgår en række udsagn, der kan være behjælpelige med at afsløre personens oprigtighed. Han peger også på, at fraværet af underlige bettingmønstre ikke betyder, at der ikke har været fix og at illegal betting absolut intet har med matchfixing at gøre.
Eksempler at følge og ikke at følge
Arbejdet mod matchfixing ved OL i London i 2012 er et godt udgangspunkt at følge for fremtidige olympiader. Etableringen af en speciel taskforce og samarbejdet med pressen gjorde, at man i vid udstrækning var i stand til at tackle fix-problemet på et tidspunkt, hvor sportsbetting var fem gange så udbredt som under OL i Beijing. Det afsløres dog, at 16 mistænkelige tilfælde blev indberettet til myndighederne.
Til gengæld skal man ikke lære af tyrkernes måde at tackle matchfixing på. I hvert fald ikke hvis det står til journalisten Gamze Bal, der forklarer hvordan de tyrkiske myndigheders inkompetence har resulteret i at offentlighedens opfattelse af fodbold er dalet.
Og meget, meget mere…
Konferencen kom omkring mange andre emner. Bl.a. om hvordan Australien følte sig snydt af FIFA i deres ansøgning om VM-slutrunder i 2018 og 2022, om reformerne af FIFA overhovedet har en effekt, og om hvordan afholdelse af mega sportsbegivenheder går ud over befolkningen.
Læs det hele her: http://www.playthegame.org
