Onsdag mødes Danmark og Sverige i en venskabskamp på Brøndby Stadion. BetXpert bringer her de bedste odds på kampen.
Danmarks fodboldlandshold havde en fremragende oktober måned, hvor det i tre kampe blev til tre sejre med en målscore på 8-0. To af sejrene var ganske vist mod Færøerne og Island, men sejrsstimen på nu tre i træk tæller også 1-0-sejren på Wembley mod England, hvilket også er Danmarks seneste landskamp. Det opgør fandt sted den 14. oktober.
Lidt anderledes gik det for vores svenske naboer i oktober måned. Her blev det til en sejr og to nederlag. Sejren kom i venskabskampen mod Rusland i Moskva, hvor svenskerne sejrede med 2-1, men i de efterfølgende Nations League-kampe tabte de til Kroatien og Portugal med henholdsvis 2-1 og 3-0. Det var endda et Portugal-hold uden Cristiano Ronaldo.
Odds på Danmark - Sverige
Herunder finder du de bedste odds på kampen mellem Danmark og Sverige. Der er kickoff på Brøndby Stadion onsdag aften klokken 19.30, og du kan se kampen direkte på Kanal 5 og streamingtjenesterne Dplay og Eurosport Player.
Hvem vinder kampen? | Højeste odds | Bookmaker |
---|---|---|
Danmark | 2,20 | |
Uafgjort | 2,95 | |
Sverige | 4,00 |
Dobbeltchance | Højeste odds | Bookmaker |
---|---|---|
Danmark eller uafgjort | 1,30 | |
Uafgjort eller Sverige | 1,68 | |
Danmark eller Sverige | 1,40 |
Antal mål i kampen | Højeste odds | Bookmaker |
---|---|---|
Over 2,5 mål | 2,65 | |
Under 2,5 mål | 1,49 |
Scorer begge hold i kampen? | Højeste odds | Bookmaker |
---|---|---|
Ja | 2,20 | |
Nej | 1,73 |
Odds er senest tjekket fredag den 6. november klokken 10.37.
Som det fremgår af oddsene, tror bookmakerne mest på en dansk sejr i onsdagens venskabskamp, omend Hjulmands tropper ikke ligefrem kan kaldes for storfavoritter. Da de to hold senest mødtes, endte det uden scoringer i Stockholm. Det opgør fandt sted i juni 2018 kort før VM i fodbold.
I de indbyrdes opgør er Sverige en smule bedre end Danmark. De to lande har mødt hinanden hele 107 gange tidligere. Danmark har sejret i 40 af kampene, Sverige har 47 sejre, mens 20 af kampene er endt uafgjort.
To kan få debut
Til landskampene mod Sverige, Island og Belgien har Kasper Hjulmand udtaget to potentielle debutanter i sin trup i skikkelse af Jens Jønsson og Mikkel Damsgaard. Den tidligere AGF-spiller Jens Jønsson har fået en glimrende start i Cádiz, hvortil han skiftede i sommer. Oprykkerholdet ligger nummer fem i La Liga, og de har slået selveste Real Madrid med 1-0 på udebane i indeværende sæson. Her spillede Jens Jønsson stort set hele kampen.
Mikkel Damsgaard skiftede forud for denne sæson FC Nordsjælland ud med Sampdoria. Handlen blev officiel i februar i år, men det var først i sommer, at Damsgaard skiftede. Han har tidligere haft Kasper Hjulmand som træner, og det var faktisk Hjulmand, der gav Damsgaard Superliga-debut. Nu bliver det formentlig også ham, der giver Damsgaard landsholdsdebut.
På BetXpert bragte vi for nylig en artikel om et muligt Zlatan Ibrahimovic-comeback i den svenske landsholdstrøje, men dette kommer ikke til at ske i denne omgang, da han ikke er en del af Janne Anderssons trup til de kommende tre kampe i november. Det er tre Superliga-spillere til gengæld. Disse er FCK-spillerne Karl-Johan Johnsson og Pierre Bengtsson samt FC Midtjylland-spilleren Jens-Lys Cajuste, der dermed kan få sin landsholdsdebut.
Den danske trup
Nedenfor kan du se den danske landsholdstrup til de forestående kampe i november.
Frederik Rønnow, Schalke
Jonas Lössl, Everton FC
Kasper Schmeichel, Leicester City
Andreas Christensen, Chelsea FC
Henrik Dalsgaard, Brentford FC
Jannik Vestergaard, Southampton FC
Joakim Mæhle, KRC Genk
Mathias "Zanka" Jørgensen, Fenerbahce
Simon Kjær, AC Milan
Robert Skov, Hoffenheim
Daniel Wass, Valencia
Christian Eriksen, Inter
Jens Jønsson, Cadiz
PIerre-Emile Højbjerg, Tottenham
Thomas Delaney, Borussia Dortmund
Mathias Jensen, Brentford
Anders Christiansen, Malmö FF
Kasper Dolberg, Nice
Mikkel Damsgaard, Sampdoria
Jonas Wind, FC København
Yussuf Poulsen, RB Leipzig
Martin Braithwaite, FC Barcelona
Pione Sisto, FC Midtjjylland