Danmark spiller tirsdag formiddag OL-kvartfinale i håndboldturneringen, hvor modstanderen er Norge. BetXpert bringer her udvalgte odds på OL-kvartfinalen mellem Danmark og Norge.
Danmark vandt Gruppe B med otte point, men i søndagens sidste gruppekamp mod Sverige blev det til et 33-30-nederlag for Nikolaj Jacobsens mandskab. Dermed endte Danmark, Egypten og Sverige alle med otte point i gruppen, men Danmark blev nummer et grundet bedre målscore i de indbyrdes opgør.
Danmark skal som nævnt møde Norge, der blev nummer fire i deres gruppe. De øvrige kvartfinaler står mellem Frankrig - Bahrain, Tyskland - Egypten og Sverige - Spanien.
Odds på Danmark - Norge
Herunder finder du de bedste odds på OL-kvartfinalen mellem Danmark og Norge. Der er kampstart klokken 10.00 tirsdag, og du kan se kampen direkte på DR1, DRTV og discovery+.
Odds på Danmark - Norge (1X2) | Højeste odds | Bookmaker |
---|---|---|
Danmark | 1,42 | |
Uafgjort | 11,00 | |
Norge | 4,25 |
Odds på Danmark - Norge (over/under antal mål) | Højeste odds | Bookmaker |
---|---|---|
Over 57,5 mål | 1,86 | |
Under 57,5 mål | 2,05 | |
Over 59,5 mål | 2,35 | |
Under 59,5 mål | 1,68 |
Odds på Danmark - Norge er senest opdateret mandag den 2. august klokken 09.54.
Spil på Danmark - Norge hos Danske Spil
Som den øverste oddstabel angiver, så er Danmark pænt store favoritter ifølge bookmakerne til at vinde OL-kvartfinalen mod Norge. Hvis du tror på dansk sejr, kan du få odds 1,42 hos NordicBet* på Danmark, mens du kan få odds 4,25 hos Bet365* på norsk sejr. Tror du på uafgjort, giver det odds 11 hos NordicBet*.
Danmark går ind til OL-kvartfinalen mod Norge med fire sejre og ét nederlag efter gruppespillet. Som nævnt blev det til et nederlag på 33-30 mod Sverige i sidste gruppekamp, men førstepladsen blev fastholdt, da Danmark kunne tåle at tabe med højst fem mål.
Norge var i en betydeligt sværere gruppe end Danmark, der blandt andre talte nationer som Frankrig, Tyskland og Spanien. Nordmændene blev nummer fire i gruppen, og de sejrede i deres sidste gruppekamp mod Frankrig med 32-29. Netop Frankrig endte med at vinde Gruppe A.
Christian Berges norske håndboldherrer vandt tre kampe og tabte to i gruppespillet. Foruden sejren mod Frankrig blev det til sejre mod Argentina og Brasilien, mens de tabte til Spanien og Tyskland.
I kampen mod Frankrig kom Christian O'Sullivan til skade, og skaden var så slem, at nordmanden skal opereres i tommelfingeren, før han kan komme i aktion igen. Dermed er han med stor sandsynlighed ude resten af OL-turneringen.
Mens Norge formentlig er uden O'Sullivan, så har Danmark igen Lasse Andersson til rådighed i OL-kvartfinalen. Det fortalte landstræner Nikolaj Jacobsen på mandagens pressemøde.
Her lød det fra Jacobsen, at Andersson også godt kunne have spillet mod Sverige, hvis det havde været en OL-kvartfinale. Danmark laver derfor ikke en udskiftning i truppen.
Tirsdagens formiddagsdyst mellem de to skandinaviske lande er samtidig et møde mellem de indtil videre mest scorende spillere i turneringen. Sander Sagosen er topscorer i turneringen med 35 mål, mens Mikkel Hansen følger efter på andenpladsen med 32 scoringer. Den danske håndboldstjerne er i øvrigt den mest scorende i OL-historien hos herrerne. Det blev han under kampen mod Portugal. Det er Mikkel Hansens fjerde OL.
VM-finalen i 2019 er seneste betydningsfulde møde mellem Danmark og Norge, og dengang sejrede Danmark med 31-22 på hjemmebane i Herning foran 15.000 tilskuere.
BetXpert arbejder på at få en kommentar fra håndboldekspert Mads Madsen.