Det er ikke helt ligegyldigt, hvor du placerer dine vinderspil i cykelsport. Nogle bookmakere annullerer væddemålet, hvis rytteren ikke stiller til start, mens andre bookmakere beholder indskuddet. Få overblikket her.

Forestil dig følgende: Michael Valgren har lignet en rytter, der har været meget tæt på topformen op til aprils mange forårsklassikere. Du finder flotte odds 25,00 på, at han vinder Flandern Rundt, hvilket efter din bedste overbevisning må holde værdi. Du placerer derfor et par units på danskeren.

Men få dage op til løbet bliver danskeren syg og bliver derfor forhindret i at stille til start.

Det er pokkers ærgerligt, når man mener, at man har et godt valuebet på hånden, men hvad værre er, så kan det koste dig dit indskud hos flere bookmakere. Det er nemlig ikke alle bookmakere, der annullerer vinderspil på ryttere, der ikke stiller til start i det pågældende løb.

Derfor er man nødt til at være opmærksom på reglerne, der er forskellige fra bookmaker til bookmaker. Det gælder ikke mindst til forårets og efterårets mange endagsløb, hvor startlisterne til tider kan være meget upræcise. 

Reglerne er ganske klare ved duelspil - H2H'er: Her skal begge ryttere som udgangspunkt starte, før spillet står, men kun én skal gennemføre for at få en anden afgørelse end et void.

Så hvad gør de enkelte bookmakere med vinderspil ved de såkaldte DNS'er - did not start? BetXpert har kigget reglerne igennem og samlet overblikket.

Bookmaker-oversigt: Sådan reagerer de ved DNS

Bookmaker

Udfald Regelbeskrivelse
888sport  Tabt "Når der placeres "Vinderspil" eller "Placering", vil ingen indsatser blive refunderet på deltagere/udfald, der ikke deltager i eller tages ud af en event (både før og under), med mindre andet er nævnt."
Bet365 Void "Deltagere skal passere start på den respektive begivenhed/etape for at væddemål gælder. Ellers annulleres væddemål, og indsatser returneres."
Betfair Spillebørs Tabt Reglerne nævner ikke noget specifikt om det, men de skriver "alle spil gælder" hvilket må betyde, at et spil tabes, såfremt rytteren ikke deltager.
Betfair Sportsbook Void "Hvis den navngivne rytter ikke påbegynder løbet på "vinde en etape"-markeder, annulleres alle væddemål på den rytter."
Bethard Tabt Bethard skriver ikke direkte noget om det, men nævner en række forudsætninger, der fører til annullering. Her falder DNS'er ikke under. 
Betsafe Tabt "Der refunderes ikke for ikke-startende eller vindere, som ikke er opført på startlisten."
Bwin Tabt "Deltager den startende atlet (hold, hest osv.), som spillet omhandler, ikke - uanset grund - er spillet tabt, hvis begivenheden finder sted."
Cashpoint Tabt "Hvis en tipsbegivenhed finder sted ifølge de Generelle tipsregler, og en deltager eller et hold ikke stiller op, så opretholdes tipskontrakten ("play or pay"); det betyder, at et tip, der er placeret på en af de deltagere eller et af de hold, der ikke stiller op, gælder som tabt."
Danske Spil Void "Alle væddemål på individuelle ryttere vil blive aflyst, hvis rytteren ikke stiller til start på løbet eller etapen."
Jetbull Tabt Jetbull skriver ikke noget specifikt om cykelsport, men i andre tilfælde (fx vintersport) skriver de, at indskud på ikke-deltagende ikke refunderes.
LeoVegas Tabt LeoVegas skriver ikke specifikt om det her tilfælde, men under punktet "ugyldige væddemål" nævner de ikke noget om det, dvs. at væddemålet sandsynligvis er tabt.
Mr Green Tabt "Når der placeres "Vinderspil" eller "Placering", vil ingen indsatser blive refunderet på deltagere/udfald, der ikke deltager i eller tages ud af en event (både før og under), med mindre andet er nævnt."
Nordicbet Tabt "Der refunderes ikke for ikke-startende eller vindere, som ikke er opført på startlisten."
Unibet Tabt "Når der placeres "Vinderspil" eller "Placering", vil ingen indsatser blive refunderet på deltagere/udfald, der ikke deltager i eller tages ud af en event (både før og under), med mindre andet er nævnt."

Senest opdateret: 3. marts 2019

Bookmakernes forsikring: Regel 4

Flere bookmakere - herunder Bet365 - opererer med en såkaldt "regel 4". Den kan faktisk godt få sin indflydelse på cykelbetting.

Reglen går kort sagt ud på, at hvis en favorit ikke stiller op i et løb, og der har været odds på ham, kan bookmakeren tillade sig at ændre dit odds.

Lad os for eksempel sige, at du har odds 4 på at Julian Alaphilippe vinder Fleche Wallonne, mens bookmakernes favorit er Alejandro Valverde, der står til odds 1,55. Men ak og ve - Valverde får et maveonde dagen før og udgår. Nu ville det være super gunstigt at stå med odds 4,00 på Julian Alaphilippe.

Men sådan bliver det ikke. Her kan bookmakerne gøre nytte af regel 4 og tilpasse dit odds, således det står mål med de nye forhold. Helt præcist hvor meget afhænger af den enkelte bookmaker, men hos fx Unibet ville de i det her tilfælde tage 60 % af nettogevinsten ifølge dette link

Det skal nævnes, at selvom bookmakerne kan gøre brug af denne regel, så sker det ikke så hyppigt, som man måske skulle ske. Jeg kan på stående fod kun huske et par gange, hvor en suveræn favorit er udgået. Jeg mindes ikke, det er sket hos de fleste bookmakere, hvis en rytter til odds 3,00 eller højere er udgået.