Coronavirussen har sat sine spor over hele verden. Det gælder også indenfor sport, hvor flere begivenheder er berørte. BetXpert forsøger at give dig at overblik her.
Er du i tvivl om, hvorvidt en given sportsbegivenhed afholdes uden tilskuere grundet coronavirussen? Er du i tvivl om, hvorvidt begivenheden er aflyst eller udsat? Hvis ja, så er du ikke alene.
BetXpert forsøger at give dig overblikket over coronasituationen i denne artikel.
Betfair* har desuden odds på, om OL-åbningsceremonien finder sted til planlagt tid den 24. juli.
Disse sportsgrene ligger stille
Fodbold:
Premier League står nu først til at begynde igen den 30. april.
Superligaen, 1. division og 2. division er sat på pause på ubestemt tid.
Den tyrkiske Süper Lig er på pause indtil 3. april.
De sidste seks runder af den australske liga vil blive spillet uden tilskuere.
Al fodbold i Mexico er aflyst på ubestemt tid.
Al fodbold i Brasilien er aflyst på ubestemt tid.
Al fodbold i Marokko er aflyst på ubestemt tid.
Venskabskampen mellem Tyskland og Italien den 31. marts er blevet aflyst.
UEFA har suspenderet Champions League og Europa League.
Premier League er suspenderet frem til den 3. april. Det samme er Championship, League 1 og League 2.
Den italienske Serie A-turnering risikerer ikke at blive færdigspillet i denne sæson. Foreløbigt ligger turneringen stille frem til 3. april, og det gælder alle sportsbegivenheder i landet.
La Liga ligger stille i de kommende to uger.
Alle kampe i Bundesligaen i den kommende runde spilles for tomme tribuner.
Det tyske ligaforbund, DFL, vil suspendere Bundesligaen og 2. Bundesliga fra mandag den 16. marts.
Den franske Liga Cup-finale mellem Paris Saint-Germain og Lyon vil blive afviklet på et senere tidspunkt. Den skulle oprindeligt være spillet den 4. april.
Den spanske Copa del Rey-finale mellem Athletic Club og Real Sociedad er også blevet udsat. Den skulle have foregået den 18. april.
Al professionel fodbold i Norge udskydes frem til 15. april.
Det er meldt ud, at alle sportsbegivenheder i Grækenland vil foregå uden tilskuere i de næste to uger.
Den schweiziske turnering er suspenderet indtil 23. marts.
Alle bulgarske kampe vil i de næste to spillerunder foregå bag lukkede døre. Alle sportsbegivenheder i Pleven- og Gabrovo-regionerne bliver udsatte.
Major League Soccer er fra 12. marts udsat i 30 dage.
Copa Libertadores er suspenderet.
Alle kampe i Japan udsættes til april.
Alle kampe i den bedste polske række vil på ubestemt tid blive spillet uden tilskuere.
Det rumænske fodboldforbund har annonceret, at alle ligakampe vil blive spillet bag lukkede døre. Indtil videre tiltaget på ubestemt tid. Forbundet har tilmed oplyst, at billetsalget til U21-kampen mellem Rumænien og Danmark den 31. marts er midlertidigt suspenderet.
Marokko har annonceret, at alle fodboldkampe i landet vil blive afviklet bag lukkede døre. Tiltaget er på ubestemt tid.
Cykling:
Den Internationale Cykelunion har aflyst alle løb frem til minimum 3. april.
Endagsklassikeren Milano-San Remo er udsat. Løbet skulle have fundet sted den 21. marts.
Cykelløbet Paris-Nice slutter på lørdag. Det var planen, at det skulle slutte søndag.
Endagsløbet Gent-Wevelgem er aflyst. Det samme er alle belgiske sportsbegivenheder frem til 31. marts.
Ishockey:
Den danske ishockeyliga er også ramt af coronakarantæne. Turneringen holder pause i flere uger, og det sædvanlige slutspil får et helt andet format. Læs eventuelt mere her.
Der bliver ingen tysk mester i ishockey i denne sæson.
Kvinde-VM, der skulle være afholdt i Canada fra 31. marts til 10. april, er aflyst.
NBA:
NBA-sæsonen er afbrudt på ubestemt tid.
Tennis:
Indians Wells af aflyst. Det betyder desværre også, at der ikke kommer en tennisoptakt fra Lars Baes i denne uge.
Øvrige:
MMA-stævnet, der skulle have foregået i London den 21. marts, bliver flyttet til et sted udenfor Storbritannien.
Paris Maraton, der skulle have fundet sted den 5. april, er rykket til den 18. oktober.
Barcelona Maraton bliver udsat fra 15. marts til 25. oktober.
Formel 1: Bahrain Grand Prix (20.-22. marts) bliver afviklet for lukkede døre. Desuden er Australiens Grand Prix aflyst.
BetXpert opdaterer artiklen løbende. Vi opfordrer desuden vores brugere til at melde relevante informationer ind i kommentartråden.