ComeOn* Group har besluttet at lukke to af sine svensk-licenserede sider. Nyheden følger i kølvandet på en række andre utilfredse spiludbydere i landet. 

Her på BetXpert har vi på det seneste bragt et par artikler om det svenske spillemarked, da spillemarkedet i Sverige for tiden er berørt af en række forslag om ændringer. Senest har ComeOn* Group taget konsekvensen og oplyst sine marketingpartnere, at de har besluttet at lukke to af dets svensk-licenserede sider. Det drejer sig om siderne Sveacasino.com og Cherrycasino.com. 

De to sider er allerede stoppet med at acceptere nye kunder og indbetalinger, mens "alle eksisterende svenske spillekontoer" på disse websider lukkes fra den 18. maj.

Spelinspektionen har endnu ikke opdateret sin liste over online licensindehavere, så ComeOns reducerede fodaftryk kan endnu ikke ses på listen.
Spelinspektionen oplyste torsdag, at de havde udstedt en ny online spillicens til Alea Ltd, der planlægger at operere i Sverige med sit Slottsmillion-brand. Det skriver CalvinAyre

Spiloperatørerne er utilfredse

ComeOn* Groups administrerende direktør, Lahcene Merzoug, var en af syv chefer for onlinespil, der har skrevet et offentligt brev, der opfordrede Ardalan Shekarabi, der er minister for social sikkerhed i Sverige, til at stoppe planerne om at indføre nye begrænsninger på bonusser og indbetalinger. 

Den svenske regering siger, at restriktionsplanerne har i sinde at minimere potentielle problemspillere under krisen, men operatører hævder, at det kun vil drive kunder mod internationalt licenserede online-alternativer.