Clásica de San Sebastián: Optakt og tip

Årets udgave af det baskiske endags-cykelløb køres denne lørdag. Læs om favoritterne, outsiderne og ruten – og se oddsene (samt ekspertens tip)...

 

Clásica de San Sebastián er tilbage på den vante plads: En uge efter afslutningen på Tour de France – hvormed årets Tour-ryttere bør kunne lukrere på deres franske form .

 

I 2012 var løbet skubbet til den 14. august grundet de Olympiske Lege, hvilket nok gjorde, at Tour-rytterne ikke på samme måde kunne køre videre på det franske momentum (vinderen Luis Leon Sanchez, havde dog også kørt stærkt i slutningen af Tour de France).

 

Clásica San Sebastián er et spansk endagsløb, der ikke helt når de samme højder som endagsløbene i august, men som alligevel ofte leverer et godt løb.

 

Modsat fx Amstel Gold Race (før 2013) og Fleche Wallonne, slutter løbet ikke i en spurt op ad den sidste bakke. Derimod er det et løb, hvor der er store stigninger i finalen, og løbet bliver i højere grad afgjort udefra. Sidste år stak Luis Leon Sanchez af fra den decimerede gruppe, og han sejrede med 7 sekunder ned til en gruppe bestående af 26 mand.

 

Netop fordi løbet er syet sammen som det er, så kan det godt være relativt svært at udpege en stor forhåndsfavorit. Jeg synes dog umiddelbart, at der er to ryttere, der skiller sig lidt ud: Valverde og Rodriguez – og denne vurdering er Unibet* (i skrivende stund den eneste bookmaker med odds på årets Clásica) enig i. Se gennemgangen af favoritterne og outsiderne længere nede.

 

Ruten

Hvis man kigger på ruten, så er det et løb, der først for alvor afgøres på de sidste 80 kilometer. Her skal feltet to gange over den frygtede stigning Jaizkibel (8 km, 5,6 %), men det er ikke den eneste udfordring. Efter de har passeret. Jaizkibel første gang, venter Alto de Arkale (2,7 km, 6,3 %). Denne stigning venter også anden gang de har passeret Jaizkibel.

 

Første gang de passerer Jaizkibel, er der omkring 75 kilometer til målstregen. Omkring 20 kilometer efter rammer de toppen af Alto de Arkale. Anden gang de er på toppen af Jaizkibel, er der fortsat 35 kilometer til målstregen, og Alto de Arkale toppes for sidste gang med 14 kilometer til målstregen.

 

Herefter venter der en nedkørsel, samt en relativt flad vej til målstregen, dog er der en enkelt lille rampe, hvor man kan fyre et angreb afsted, hvis man har mere tilbage. Det var efter Alto de Arkale, at Luis Leon Sanchez angreb sidste år, da han vandt løbet.

 

Favoritterne

Alejandro Valverde, Movistar

Alejandro Valverde er skræddersyet til langt de fleste løb, hvor der er stigninger, som kan ende i en decimeret spurt. Valverde er nemlig én af feltets bedste klatrere, samtidigt med at han sandsynligvis er blandt de hurtigste sprintere blandt de ryttere, der kan overleve Jaizkibel.

 

Han vandt løbet tilbage i 2008, og han blev nummer 3 i 2007. I nyere tid har han dog ikke været så godt kørende, og sidste år blev han nummer 26, og endte dermed som en af de bageste i frontgruppen, der jagtede Luis Leon Sanchez.

 

Havde Rui Costa deltaget, havde jeg set det som værende endnu mere interessant for Movistar. Han kunne nemt have været at finde blandt favoritterne. Holdet stiller dog til start med den colombianske bjergged Nairo Quintana (bjergtrøjevinder og samlet nr 2 i Touren – Valverde blev nr 8), der naturligvis også bør nævnes.

 

Joaquim Rodriguez, Katusha

Joaquim Rodriguez sluttede Tour de France i forrygende form (og blev samlet treer). Han har endnu ikke for alvor slået igennem i det her løb, men han har været med fremme de seneste tre år: 5 i 2010, 4 i 2011 og 8 i 2012.

 

Problemet for ham er, at han ikke helt har spurten til at kunne vinde i en mindre gruppe, mens han også har lidt problemer med at angribe så langt udefra og holde hele vejen til mål. Han skal nok køre løbet som årets Liege-Bastogne-Liege, hvor han i finalen dog blev snydt af Dan Martin.

 

Det bliver en anelse lettere af at holdkammerat Alexandr Kolobnev synes tæt på topformen. Russeren kan gå i offensiven, mens Joaquim Rodriguez kan være lidt mere afventende. Det er formentligt hans chance – men han skal næppe hjem i en gruppe med sprintstærke folk som Simon Gerrans eller Alejandro Valverde.

 

Outsidere

Skal man kigge lidt mod outsiderne, så er det værd at nævne sidste års nummer to, Simon Gerrans (Orica-GreenEDGE). Gerrans viste forrygende form i Tour de France, og han har evneren til at sidde med i finalen og hente sejren fra en mindre gruppe.

 

Det samme kan siges om holdkammerat Michael Albasini, der også er særdeles hurtig fra en mindre gruppe – og han er nok et ’sikrere’ kort, hvis løbet bliver kørt hårdt, fordi han klatrer ganske godt.

 

Hos Omega Pharma-Quick Step har man også to interessante ryttere i min optik. Man har Sylvain Chavanel, der kan gå i offensiven og udfordre løbet, og så har man Michal Kwiatkowski, der er meget hurtig, hvis det hele bliver samlet til en spurt. Han viste sig dog at være i nedadgående form under Touren, og måske er han så småt ved at være for træt?

 

Moreno Mosers (Cannondale) Tour-form var derimod opadgående. Før Touren var der rygter om, at hans form ikke var helt optimal, men stille og roligt blev han bedre og bedre, og på Alpe d’Huez endte han som nummer tre, hvilket reddede hans Tour-præstation. Moser er ret godt sat sammen til disse endagsløb, og han vil være en farlig mand, hvis han pludselig angriber på den sidste del.

 

Som tidligere nævnt, viser Alexander Kolobnev (Katusha) god form for tiden. Russeren vandt første etape af Vallonien Rundt for nyligt, hvilket var hans første sejr i tre år, og sådanne endagsløb, der skal angribes udefra, er hans speciale. Han har ikke den hurtigste spurt, men til gengæld er han herligt offensiv.

 

Sky har måske den mest interessante outsider til det her løb. Richie Porte er i hvert fald en rytter, som jeg har en fidus til. Han var stærk her i selvsamme løb sidste år, og i år har han vist et meget forøget niveau. Han vinder næppe fra en spurt, men hvis han stikker på en af stigningerne, har han muligheden for at holde et eventuelt forspring til feltet. Det har han egenskaberne til.

 

BMC vil nok forsøge at vaske Tour de France-skuffelsen væk, og her kan man nævne Philippe Gilbert (BMC), der tidligere har vundet San Sebastián. Det er dog efterhånden ret sigende, at hans suverænt største sejr i hans periode hos BMC, er vundet med det belgiske landshold. Gilbert har ikke 2011-formen for tiden, selvom han så bedre ud mod slutningen af Tour de France.

 

Bedste BMC-bud på en topplacering er måske Greg van Avermaet? Han har i særklasse været holdets bedste kort i klassikerne indtil videre. Greg van Avermaet klatrer godt og han sprinter godt – han vinder bare ikke rigtigt nok løb i forhold til hvor mange finaler han deltager i.

 

Samuel Sanchez har heller ikke kørt Tour de France, men spanieren har stadig evnerne til at være med fremme i det her løb. Han så lidt ringe ud under Giro d’Italia, men Sanchez forbereder sig mod et nyt forsøg på at vinde en Grand Tour.

 

Skal man kigge mod en af de måske mest formstærke Tour-ryttere, så er Jan Bakelants et interssant navn. RadioShack-rytteren var uhyre offensiv under det franske etapeløb, og han vandt blandt andet en enkelt etape undervejs.

 

Man bør heller ikke glemme Roman Kreuziger (Team Saxo-Tinkoff), der vandt årets Amstel Gold Race via offensiv kørsel. Hvis han har benene, og han kører på samme måde under årets Clásica San Sebastián, så er han bestemt en kandidat – særligt efter den stærke præstation under Tour de France (nr 5).