Dagens lodtrækning til Champions League gruppespillet magede det således at de forsvarende mestre fra Liverpool allerede i gruppespillet skal møde en af favoritterne til titlen; landsmændene fra Chelsea.

Liverpools deltagelse i årets turnering kom i stand via en dispensation, som gjorde at de ikke er beskyttet mod at trække deltagere fra England, og det udløste således allerede i gruppespillet to spændende opgør mod Chelsea. De to hold mødtes senest i semifinalen sidste år, hvor Liverpool trak det længste strå over to meget tætte kampe. I den i øvrigt ganske spændende gruppe G har de to engelske mandskaber fået selskab af Anderlecht og Betis.

Den øvrige lodtrækning parrede endvidere Bayern München og Juventus i gruppe A, mens der også i gruppe E er en gentagelse af en semifinale fra sidste år, når Milan og PSV møder hinanden.

Endelig er underhundene fra Artmedia Bratislava kommet op imod skotske Rangers, som altså udover at tænke på sin egen skæbne i turneringen, får lejlighed til at revanchere Celtic's pinlige nederlag til slovakkerne i kvalifikationen.

De 8 grupper ser ud som følger:

GRUPPE A
Bayern München
Juventus
Club Brügge
Rapid Wien

GRUPPE B
Arsenal
Ajax
Sparta Prag
Thun

GRUPPE C
Barcelona
Panathinaikos
Werder Bremen
Udinese

GRUPPE D
Manchester United
Villarreal
Lille
Benfica

GRUPPE E
Milan
PSV Eindhoven
Schalke 04
Fenerbahce

GRUPPE F
Real Madrid
Lyon
Olympiakos
Rosenborg

GRUPPE G
Liverpool
Chelsea
Anderlecht
Betis Sevilla

GRUPPE H
Inter
Porto
Glasgow Rangers
Artmedia Bratislava

Første spillerunde afvikles tirsdag/onsdag d. 12./13. september 2005.