Med fare for at lyde som en anden Robinson-vært kan man vel godt sige at afgørelsens stund er kommet i Champions League. Det indebærer svære spilobjekter (men alligevel også nogle fiduser) og interessante TV-objekter! Inden sjette og sidste spillerunde i gruppespillet er foreløbig 9 hold klar til ottendedelsfinalerne i det nye år: Bayern München, Juventus, Arsenal, Ajax Amsterdam, FC Barcelona, Lyon, Real Madrid, Liverpool og Inter. Anderledes usikkert ser det ud for de 4 klubber vi skal følge i aktion på TV3+ tirsdag og onsdag. Værd at bemærke er det at klubberne, i tilfælde af pointlighed, rangeres efter følgende regler: 1) Indbyrdes point 2) Indbyrdes måldifference 3) Indbyrdes udebanemål 4) Måldifference 5) Scorede mål 6) National koefficient. Nr 1 og 2 i grupperne fortsætter i CL-playoff, 3´eren forsætter i UEFA Cuppens playoff, mens 4´eren er ude af dette års europæiske turneringer.

BetXperts CL-fiduser

BetXperts analyser af CL-kampene kan ses på disse sider: http://www.betxpert.com/ekspert/cl/ http://www.betxpert.com/ekspert/andre/ Vores analyser bærer præg af, at dette er sidste runde: Der er så mange usikkerhedsfaktorer, bl.a. mht motivationen, at det er svært at finde valuebets. De fleste af vores analyser er derfor reelt advarsler mod at tippe. Et par fiduser er det dog blevet til... Og så skal Champions League jo i øvrigt ikke bare spilles på, men også ses!

Tirsdag: AC Milan-Schalke 04

Vi skal til Gruppe E hvor TV3+ sender det spændende opgør mellem AC Milan (8 point) og Schalke 04 (8 point). Gruppens anden kamp står mellem PSV Eindhoven (7 point) og Fenerbahçe (4 point). Det eneste der er sikkert i CL-regi er at Fenerbahçe har udspillet sin chance for videre deltagelse i turneringen. Til gengæld er holdet sikker på en UEFA-Cup plads såfremt man slår PSV Eindhoven på udebane, i og med at Fenerbahçe vandt 3-0 hjemme i det indbyrdes opgør tidligere på sæsonen. PSV Eindhoven er selvklart presset til sejr i CL-regi mens AC Milan og Schalke 04 kan nøjes med uafgjort i tilfælde af pointtab til PSV Eindhoven. Vinder AC Milan eller Schalke 04 er de selvsagt videre. Og nu bliver det først kryptisk… Slutter PSV Eindhoven-Fenerbahçe uafgjort er der følgende scenarier. A) Ved AC Milan nederlag: Både PSV Eindhoven og AC Milan slutter på 8 point, men PSV Eindhoven går videre på bedre indbyrdes point. B) Ved Schalke 04 nederlag: Både PSV Eindhoven og Schalke 04 slutter på 8 point, men Schalke 04 går videre på bedre indbyrdes måldifference.

Onsdag: Benfica-Manchester United

Mindre indviklet bliver det bestemt ikke når TV3+ tager os med til Portugal og kampen i Gruppe D mellem Benfica (5 point) og Manchester United (6 point). Gruppens anden kamp står mellem Villareal (7 point) og Lille (6 point). Alle hold har mulighed for videre deltagelse, her er scenarierne i CL-regi. Benfica: Holdet er videre ved hjemmesejr over Manchester United. Alle andre resultater betyder at Benfica er ude af CL. Manchester United: Holdet er videre ved udesejr over Benfica. Ved uafgjort er man videre hvis Lille taber. Andre resultater betyder Manchester United er ude af CL. Villarreal: Holdet er videre ved hjemmesejr eller uafgjort mod Lille. Ved nederlag er man ude af CL hvis Benfica eller Manchester United vinder. Ved nederlag samtidig med pointdeling mellem Benfica og Manchester United skal man helt hen og kigge på reglen om måldifference da begge indbyrdes opgør mellem Villarreal og Manchester United sluttede 0-0. I skrivende stund inden 6. spillerunde ligger Villarreal med en måldifference på +1 mens Manchester United har en måldifferende på 0. Lille: Holdet er videre ved udesejr over Villarreal. Ved uafgjort er man kun videre i tilfælde af pointdeling mellem Benfica og Manchester United. Findes der en vinder i det opgør er Lille ude af CL. Ved nederlag mod Villarreal er Lille også ude af CL. Du finder TV-programmet for ugens LIVE fodboldkampe her, der er som vanligt frit valg på alle CL-hylder hvis man har enten et Viasat- eller Selector-abonnement: http://www.betxpert.com/tv.asp Følger du med i VM i kvindehåndbold? Se TV-programmet her: http://www.betxpert.com/tv.asp?sport=handball …og BetXperts analyser til både CL og håndbold her: http://www.betxpert.com/ekspert/analyser.asp

Kampoversigt Champions League

Tirsdag d. 6. december 2005 AC Milan-Schalke 04 TV3+/SAT1 PSV Eindhoven-Fenerbahçe Viasat Sport 2/Selector Glasgow Rangers-Inter Viasat Sport 3/Selector Chelsea-Liverpool Viasat Sport 1 Sverige/SportN/Selector Lyon-Rosenborg TV3 Norge/Selector Olympiakos-Real Madrid Xtra 1/Selector Real Betis-Anderlecht Xtra 2/Selector Artmedia Bratislava-FC Porto Xtra 3/Selector Onsdag d. 7. december 2005 Benfica-Manchester United TV3+ Villarreal-Lille Viasat Sport 2/Selector Arsenal-Ajax Amsterdam Viasat Sport 3/Selector Udinese-FC Barcelona Viasat Sport 1 Sverige/Selector Club Brugge-Bayern München Xtra 1/Selector Rapid Wien-Juventus Xtra 2/Selector Sparta Prag-FC Thun Xtra 3/Selector Werder Bremen-Panathinaikos Xtra 4/Selector TV-Guiden har en fuldt opdateret liste over alle kommende LIVE fodbold-, håndbold- og ishockeykampe på TV! Du finder TV-Guiden på http://www.betxpert.com/tv.asp samt i listen af quick-links i toppen af alle sider på BetXpert, samt i menuen, hvor den har fået tilhold under "Livescore".