Ronnie og Miroslav. Det lyder som et par fyre nede fra stambodegaen. Men det handler såmænd om to af verdens allerbedste og målfarligste fodboldspillere, og tirsdag kl. 20:45 mødes de - Ronaldinho og Klose - på Camp Nou i spidsen for henholdsvis Barcelona og Werder Bremen. I en Champions League-kamp der tegner til at blive en fryd for øjet og fodboldhjertet.
Barca SKAL vinde, hvis billetten til ottendedelsfinalen skal fravristes tyskerne, der lige nu indtager andenpladsen i Gruppe A, to point foran katalanerne (Chelsea er sikker på den ene billet - og snupper desuden førstepladsen, medmindre holdet snubler mod Levski). Så trompetisterne får travlt tirsdag. Der blæses altid til angreb på Camp Nou, men denne gang skal signalet gjalde ekstra højt.
Og tyskerne - vil de bygge en mur foran Wieses mål? Næppe, selv om de kan nøjes med uafgjort. Det ville ligne det angrebsglade Werder-mandskab dårligt.
Alt i alt er der begrundet håb om mål i en af årets mest interessante kampe, der i øvrigt med stor sandsynlighed tæller danske Daniel Jensen som deltager.
Læs analysen af (og se tippet til) Barca-Werder og af et par andre af tirsdagens CL-kampe: http://www.betxpert.com/ekspert/cl/
Annonce - Denne side indeholder reklamelinks*. Spillemyndighedens hjælpelinje: stopspillet.dk
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+