Det ligner en svær opgave for Ståles drenge mod Galatasaray i aftenens Champions League kamp. Har FCK en chance for at hente en sensationel sejr?
Der skal nok komme masser af stemning på lægterne, når FC København gæster det tyrkiske storhold Galatasaray i Champions League-gruppespillet. Didier Drogba, Wesley Sneijder og Burak Yilmaz står klar til at tage imod i en intens kulisse foran et fanatisk hjemmepublikum på Türk Telekom Arena.
Galatasaray er selvfølgelig markante favoritter hos bookmakerne i denne heksekedel, men FCK har vist fremskridt under Ståle Solbakken, og måske de vil blive undervurderet af Galatasaray-stjernerne.
Hvis FCK skal videre til Europa League via en 3. plads i dynamit-gruppen er disse opgør mod Galatasaray blevet udpeget som afgørende nøglekampe om 3. pladsen.
- Tobias Linderoth
FC København og Galatasaray står begge noteret for ét gruppe-point efter de første 2 kampe. Tyrkerne indledte med et 1-6 nederlag til Real Madrid i Istanbul inden de hentede en rigtig flot 2-2 i Torino mod Juventus. FCK hentede også deres hidtil eneste point mod de italienske mestre, da det blev 1-1 i Parken.
Der var dog ikke meget opmuntring for FCK-spillerne at hente i 0-4 nederlaget på Bernabéu til Real Madrid og Cristiano Ronaldo.
Ståle Solbakken ved dog, hvad der venter mod Galatasaray og har fremhævet, at taktikken bliver at satse på en stærk defensiv, og så skal FCK´erne være gode til at køre hurtige omstillinger, når de aggressive Galatasaray-spillere kaster alle mand frem.
Den tidligere FCK-profil Tobias Linderoth (også fortid i Galatasaray) er enig i, at FCKs bedste chance ligger i, at Galatasaray ofte er meget offensive og lidt naive i deres tilgang.
Bliver FCK blæst omkuld af det stjernespækkede Galatasaray-mandskab eller kan Løverne overraske?
Læs Higuain´s ekspertanalyse af kampen, hvor der er fundet værdi i en Galatasaray-sejr på 1 eller 2 mål.