Efter et transfervindue hvor kinesiske klubber har brugt cirka 2,89 milliarder danske kroner på nye spillere og trænere, så er det nu eller aldrig for den kinesiske Super League. Sæsonen er cirka en måned gammel, og fodboldeksperten Estadísticas giver dig en kort gennemgang af alle 16 hold i den største sæson nogensinde i kinesisk fodboldhistorie.
Guangzhouc Evergrande indleder jagten på deres syvende CSL-mesterskab i træk. De kommer i år til at få hårdere konkurrence end nogensinde, da Shanghai SIPG har brugt oceaner af penge på at vinde titlen. I ligaen spiller stjernespillere som Carlos Tevez, Oscar, Hulk, Lavezzi og Demba Ba. Kinesisk fodbold er ved at købe sig til en titel som fodbold stormagt.
Gennemgang af holdene
Guanghzou Evergrande
Guangzhou Evergrande hentede deres sjette mesterskab i træk, og Scolari har lavet et par ændringer til holdet, der sidste år sikrede ham The Double i Kina. Kontinuitet bliver nøgleordet, og klubben har stadig sidste sæsons topscorer Ricardo Goulart stadigvæk i truppen. Klubben fra det sydlige Kina vil formentligt blive ved med at dominere i ligaen.
Sidste sæson: Mestre
Træner: Luiz Felipe Scolari
Største indkøb: Kim Hyung-Il
Stjernespiller: Zheng Zhi
Nuværende placering: 5
Form: Tabt, vundet
Jinagsu Sunning
Choi Yong-Soo kom til Jiangsu Suning efter et succesfuldt ophold i FC Seoul midtvejs i sidste sæson, som den langsigtede løsning efter legenden Dan Petrescu og sydkoreaneren har gjort sit for at få tingene til at gå op i en højere enhed.
Sidste sæon: 2. plads
Træner: Choi Tong-Soo
Største indkøb: Yang Boyu
Stjernespiller: Alex Teixeria
Nuværende placering: 15
Form: Tabt, uafgjort
Guangzhou Evergrande ender over Jiangsu Sunning til odds 1.25
Evergrande har handlet bedst ind i vinduet, og den legendariske træner Scolari har evnerne til at sende dem med endnu et mesterskab.Shanghai SIPG
En tredjeplads var ikke nok til at Sven-Göran Eriksson kunne beholde sit job, som han måtte overlade til Andre Villas-Boas, der fik en stor pose penge mellem hænderne til at styrke sit i forvejen fremragende hold. Han hentede blandt andet Oscar, og de har i de sidste 16 måneder brugt ca én milliard kroner - det skal betyde en ligatriumf.
Sidste sæson: 3. plads
Træner: Andre Villas-Boas
Største indkøb: Oscar
Stjernespiller: Hulk
Nuværende placering: 1
Form: Vundet, vundet
Shanghai Shenhua
Mens Carlos Tevez trak alle overskrifterne fra klubben med sit skifte hertil, så røg klubben ud af Asian Champions League. Klubben har handlet skidt ind og har ikke formået at hente kinesiske spillere af betydning, og de får svært ved at få en 4. plads igen.
Sidste sæson: 4. plads
Træner: Gustavo Poyet
Største indkøb: Carlos Tevez
Stjernespiller: Giovanni Moreno
Nuværende placering: 4
Form: Uafgjort, vundet
Shanghai Shenhua ender over Jingsu Suning til odds 1,60 hos Unibet*
Klubben er røget ud af Asian Champions League, men deres hold indeholder kvalitet, hvor specielt midtbanemanden Moreno har været den helt store oplevelse igennem de sidste par sæsoner.Beijing Guoan
Beijing Guoans nye ejer er gået tilbage for at komme frem igen. De har hentet Jose Gonzalez til at være cheftræner i den klub, hvor han tidligere var assistent for Gregorio Manzano. Jonathan Soriano er blevet hentet til som deres oplagte målscorer, efter at han angiveligt er blevet anbefalet af Freddie Kanoute. Desuden har den kinesiske forsvarsveteran Xu Yunlong stillet fodboldstøverne på hylden.
Sidste sæson: 5. plads
Træner: Jose Gonzalez
Største indkøb: Jonathan Soriano
Stjernespiller: Zhang Xizhe
Nuværende placering: 11
Form: Uafgjort, tabt
Guangzhou R&F
Eran Zahavi var en af sidste sæsons helt store oplevelser i Kina, og træner Dagan Stojkovic håber på, at israeleren kan gøre være det igen i klubbens forsøg på at træde ud af naboernes skygge og kæmpe med om en plads i Asian Champions League.
Sidste sæson: 6. plads
Træner: Dragan Stojkovic
Største indkøb: Junior Urso
Stjernespiller: Eran Zahavi
Nuværende placering: 3
Form: Vundet, vundet
Hebei China Fortune
Måske den mest voldsomme klub på transfermarkedet i Kina. Hebei China Fortune hentede intet mindre end syv spillere med kinesisk landsholdsfodbold på CV'et, og klubben har brugt i omegnen af 700 millioner danske kroner. Det mest iøjnfaldende var forsvarsspiller Chengdong, som blev hentet i Spanien for et rekordbeløb. Manager Pellegrini har en voldsom trup, som også indeholder Mbia, Hernanes og Ezequiel Lavezzi.
Sidste sæson: 7. plads
Træner: Manuel Pellegrini
Største indkøb: Zhang Chengdong
Stjernespiller: Ezequiel Lavezzi
Nuværende placering: 9
Form: Uafgjort, uafgjort
Chongqing Lifan
Chongqing Lifan rykkede i 2014 op i China Super League igen. De sidste to sæsoner har de placeret sig i midten på en 8. plads. Specielt den rutinerede sydkoreanske træner Woe-Ryong har leveret varen, og med indkøbet af Hyuri har han forstærket sin talentfulde trup yderligere.
Sidste sæson: 8. plads
Træner: Chang Woe-Ryong
Største indkøb: Hyuri
Stjernespiller: Alan Kardec
Nuværende placering: 10
Form: Uafgjort, uafgjort
Yanbian Funde
En skuffende start på sidste sæson placerede Yanbian Funde på en 15. plads efter syv spillerunder, men den sydkoreanske træner gjorde det godt og sørgde for en placering i midten af tabellen. Det bliver en hård sæson for Yanbian Funde, der ikke har lavet nær de samme indkøb som deres konkurrenter i ligaen.
Sidste sæon: 9. plads
Træner: Park Tae-Ha
Største indkøb: Richard Guzmics
Stjernespiller: Babacarr Trawally
Nuværende placering: 14
Form: Tabt, uafgjort
Tianjin Teda
Tidligere Beijing Guoan træner Jaime Pacheco starter sin første fulde sæson hos Tianjin Teda, og han har givet holdet en overhaling i tranfervinduet. Her han hentet superstjernen John Obi Mikel samt den tidligere West Bromwich-angriber Brown Ideye. Vigtigst af alt for Tianjin Teda bliver dog at ende over de nyoprykkede lokalrivaler Tianjin Quanjian.
Sidste sæon: 10. plads
Træner: Jaime Pacheco
Største indkøb: John Obi Mikel
Stjernespiller: Cao Yang
Nuværende placering: 13
Form: Uafgjort, tabt
Liaoning Whowin
Whowin er trænet af klublegenden Ma Lin, som vandt Asian Champions League som spiller tilbage i 1990. En af sæsonens største scoops er ,at de fik overtalt Shandong Luneng til at give kald på den kinesiske landsholdsangriber Yang Xu. Ankomsten af den australske duo Robbie Kruse og James Holland vil give holdet yderlig pondus, men de kæmper næppe med i toppen.
Sidste sæson: 11. plads
Træner: Ma Lin
Største indkøb: Yang Xu
Stjernespiller: Robbie Kruse
Nuværende placering: 6
Form: Uafgjort, uafgjort
Changchun Yatai
Changchun Yatai-træneren Jang-soo er sammen med Scolari de eneste to nuværende trænere i ligaen, der har vundet den. Han styrede Guangzhou Evergrande til deres første ligatitel i 2011. Vigtigst af alt bliver det, at Odion Ighalo får en god start og kommer til at lave mål.
Sidste sæson: 12. plads
Træner: Lee Jang-soo
Største indkøb: Odion Ighalo
Stjernespiller: Zhang Xiaofei
Nuvæerende placering: 16
Form: Tabt, tabt
Henan Jianye
Henan Jianye har hentet den tidligere AaB og Senegal-angriber Christian Bassogog. Han var ufarlig i Superligaen, men kåret som "Most Valuable Player" i det netop overstået African Nations Cup. Henan endte på 5. pladsen tilbage i 2015, men holdet er langt fra tidligere styrke.
Sidste sæson: 13. plads
Træner: Jia Xiuquan
Største indkøb: Christian Bassogog
Stjernespiller: Eddie Gomes
Nuværende placering: 8
Form: Uafgjort, uafgjort
Shandong Luneng
Shandong Luneng hentede sidste sommer den italienske angriber Graziano Pelle i Southampton, og det lignede et fejlindkøb, men det lykkedes klubben at komme af med flere kinesiske spillere. Heriblandt andet landsholdsangriberen Yang Xu. Træner Felix Magath forventes at levere en stærk præstation, og de må ikke ende lige over nedrykningsstregen igen.
Sidste sæson: 14. plads
Træner: Felix Magath
Største indkøb: Zhao Haibin
Stjernespiller: Graziano Pelle
Nuværende placering: 2
Form: Vundet, vundet
Tianjin Quanjian
De ekstremt dybe lommer hos klubejer Shu Yuhui sikrede oprykning til CSL for Tianjin Quanjian, da Fabio Cannavaros drenge vandt den næstbedste række. Shu Yuhui har været vanvittig i transfervinduet, og han har hentet Axel Witsel, Alexandre Pato og Junior Morars. Cannavaro vil være opsat på at vise, at Guangzhou Evergrande var for hurtigt ude, da de fyrede ham tilbage i 2015 efter blot seks måneder på pinden.
Sidste sæon: Mestre China League One
Træner: Fabio Cannavaro
Største indkøb: Axel Witsel
Stjernespiller: Zhao Xuri
Nuværende placering: 12
Form: Uafgjort, tabt
Guizhou Zhicheng
Anført af tidligere Kina U20-landstræner Li Bing har Guizhou Zhicheng sikret sig oprykning fra China League One, da de endte foran Qingdao Huanghai, som sikrede dem oprykning for første gang. Guizhou har sikret sig den tidligere Rangers og Everton-angriber Nikica Jelavic og hollænderen Tjarron Chery fra Queen Park Rangers.
Sidste sæson: 2. plads i China League One
Træner: Li Bing
Største indkøb: Tjarron Cherry
Stjernespiller: Nikica Jelavic
Nuværende placering: 7
Form: Uafgjort, uafgjort
Odds på China Super League 2017
Selvom Guangzhou Evergrande tabte deres sidste kamp til Shandong Luneng, er de fortsat klare favoritter. Spændende bliver det dog at følge Oscar, Hulk og Asamoah Gyan i Shanghai SIPG. Eller hvad med den tidligere AaB-spiller Christian Bassogog? Han skal sammen med Eddi Gomes være med til at sikre de umiddelbare underdogs fra Henan Jinaye en sæson mere i CSL.De dyreste indkøb i China Super League
Herunder vil jeg prøve at kaste lidt lys over, hvilke 10 spillere der har været hovedårsagen til, at CSL-klubberne har brugt omkring 2,89 milliarder danske kroner på transfermarkedet. Det er nemlig ikke Hr. hvem-som-helst, der til daglig tjener sine penge i Kina. Listen indeholder også spillere, der er blevet købt i tidligere transferhandler.
10. Graziano Pelle (113 millioner kroner)
Pelles skifte fra Southampton til Shandong Luneng var et 113 millioner kroner skifte i juli 2016. Han scorede fem gange i 13 kampe og var med til at sikre, at hans klub med nød og næppe overlevede i CSL.
9. Gervinho (133 millioner kroner)
De fleste Arsenal fans var formentligt overrasket over at høre, at deres tidligere kantspiller blev solgt for 133 millioner kroner til Hebei China Fortune, da han skiftede til dem sidste år. Han havde ikke nogen imponerende sæson, da den vævre kantspiller blot scorede tre gange i 18 kampe for sin klub.
8. Elkeson (137 millioner kroner)
Brasilianeren har været i Kina siden 2013, men hans skifte fra Guangzhou Evergrande til Shanghai SIPG i 2016 gav ham en plads på listen her, da de betalte 137 millioner kroner. Han har vundet tre ligatitler i træk med sit tidligere hold.
7. Axel Witsel (148 millioner kroner)
Belgieren forlod Zenit St. Petersborg for at spille for Tianjn Quanjian for et transfergebyr på flotte 148 millioner kroner. Hans hold er nyoprykkede til CSL.
6. Chendong Zhang (151 millioner kroner)
Den eneste kineser på listen er Chengdong Zhang, og han skiftede fra Beijing Guoan til Hebei China Fortune tidligere i år.
5. Ramires (207 millioner kroner)
Det var formentligt først efter Ramires' skifte til Kina, at Premier League begyndte at holde øje med, hvad der skete i Kina. Brasilianeren var ikke længere en stjerne i Chelsea, så et salg på 207 millioner kroner, der sendte ham til Jingsu Suning, var en overraskelse for de fleste.
4. Jackson Martinez (310 millioner kroner)
Efter en skidt periode i Atletico Madrid var columbianeren årsag til megen undring, da han blev sendt til Guangzhou Evergrande for et svimlende beløb på 310 millioner kroner. Angriberen har lavet 4 mål i 10 kampe for sit hold - næppe tal der retfærdiggør prisen på ham.
3. Alex Teixeira (369 millioner kroner)
Den offensive midtbanemand skiftede fra Shakhtar Donetsk til Jiangsu Suning for 369 millioner kroner i 2016. Han har som en af de eneste leveret varen og scoret 11 mål i sine første 28 kampe for sidste sæsons toere.
2. Hulk (412 millioner kroner)
Efter imponerende otte år i europæisk fodbold skiftede bomstærke Hulk en rig tilværelse i Rusland ud med en endnu rigere tilværelse i Kina. Shanghai SIPG købte ham for vanvittige 412 millioner kroner. Han fik en god start og skal nok levere varen i det kinesiske.
1. Oscar (443 millioner kroner)
Hvis Ramires' skifte fik Premier League klubberne til at holde øje med CSL, så gjorde Oscars 443 millioner kroner skifte det i særdeleshed. Selvom den offensive midtbanemand langt fra var færdig i europæisk topfoldbold, så var en tilværelse i Shanghai alligevel for stor en fristelse for Oscar.
Spillerne der tjener boksen
Hvis man troede, at klubberne havde betalt svimlende beløb for deres spillere, så bare se hvad de tjener i året for at spille i den kinesiske Super League. Både nuværende og tidligere stjerne nyder tilværelsen i det stenrige fodbold-Kina. Belgiske Axel Witsel har valgt at starte sin pensionsopsparing i en alder af 27 år, og man kan ikke andet end at tage hatten af for Graziano Pellé, som hæver svimlende 112 millioner kroner om året.
De 20 største lønninger i Kina lagt sammen giver i alt 1.822 milliarder kroner, hvilket giver et snit på cirka 92 millioner kroner pr spiller i året.
Nedenfor kan du se de 11 bedst betalte spillere i China Super League:
Spiller | Hold | Nationalitet | Årlig løn i DKK |
Carlos Tevez | Shanghai Shenhua | Argentina | 279.000.000,00 |
Oscar | Shanghai SIPG | Brasilien | 181.000.000,00 |
Hulk | Shanghai SIPG | Brasilien | 149.000.000,00 |
Axel Witsel | Tianjin Quanjian | Belgien | 119.000.000,00 |
Pellé | Shandong Luneng | Italien | 112.000.000,00 |
Asamoah Gyan | Shanghai SIPG | Ghana | 110.000.000,00 |
Ezequiel Lavezzi | Hebei China Fortune | Argentina | 114.000.000,00 |
Ramires | Jiangsu Suning | Brasilien | 97.000.000,00 |
Jackson Martinez | Guangzhou Evergrande | Columbia | 93.000.000,00 |
Alex Texeira | Jiangsu Suning | Brasilien | 89.000.000,00 |
Burak Yilmaz | Beijing Guoan | Tyrkiet | 60.000.000,00 |
Kilder: Financefootball og Transfermarkt