Uge 12 i OddsXpert-konkurrencen (præmier på 700 og 300 kr): Konkurrencens sidste kamp ændrede stillingen i toppen....

  

Sent søndag aften mødtes Colo Colo og Huachipato i den bedste chilenske række, og da gæsterne tog stikket med en overraskende 2-1-sejr (efter 2-0 ved pausen) blev ugestillingen ændret på de øverste pladser.

"jonasmadsen", der førte før den sidste dag missede sit tip på uafgjort mellem Olhanense og Braga, og måtte se sig overhalet af tre mand da Huachipato vandt.

Trods to missede tip og en enkelt dag uden tip (tirsdag - hvor flere brugere høstede gevinst på odds 7 på Frederikshavns sejr ude mod SønderjyskE)) kunne "lindebasker" løbe med titlen som ugevinder. Foruden Huachipato havde han bl.a. ramt det uafgjorte ishockey-resultat mellem Jokerit og HIFK i onsdags.

Samlet sluttede "lindebasker" på 12,85 points og præmieres for førstepladsen med 700 kr., der indsættes på en konto hos Sportingbet, konkurrencens sponsor.

Sølle 0,15 points bag ugens vinder fandt vi "selville", der ligeledes lurede Huachipatos sejr søndag og torsdag klogeligt undlod at satse på et overraskende udfald (det højeste odds der gik hjem den dag var 2,50). Andenpladsen belønnes med 300 kr. indsat på en Sportingbet-konto.

Præmievindere, uge 12

Nr. 1: 700 kr (indsættes på Sportingbet-konto): lindebasker - 12,85 points

Nr. 2: 300 kr (indsættes på Sportingbet-konto): selville - 12,70 points

Vinderne får en mail fra BetXpert.

Deltag selv i kampen om 7.000 kr. - hver måned

Husk, at også du kan få del i præmierne hos Sportingbet. Det eneste du skal gøre er at sørge for at deltage i OddsXpert-konkurrencen og holde tungen lige i munden når du placerer dine tegn. Lige nu kan du byde ind med tips til den nye ugekonkurrence (og den snart overståede marts-månedskonkurrence) på: http://www.betxpert.com/oddsxpert

I OddsXpert konkurrencen er der hver måned 7.000 kr. på højkant, sponsoreret af Sportingbet. Og det er pærelet at være med - og helt og aldeles gratis.

Så nemt er det

Hver dag vil der på konkurrence-siden være et udvalg på 3-5 kampe plukket fra dagens sportsbegivenheder, alle listet med odds fra Sportingbet. Ud fra kampene skal du hver dag vælge ét tip du ønsker at satse på for dagen - eller vælge at stå over. Hvert tip koster 1 point, men rammer du rigtigt, scorer du et antal point svarende til det odds du rammer.

Ugentligt uddeles en 1. præmie på 700 kr. og en 2. præmie på 300 kr., og hver måned begaves de 5 bedste deltagere med henholdsvis 1.200, 800, 500, 300, og 200 kr. Alle præmiepenge indsættes på en Sportingbet-konto.