Så vandt Chelsea det engelske mesterskab - via weekendens 2-0-sejr over Bolton. Kender man Mourinho og co. ret, stiller det dog ikke sæsonens pokalsult - det kan kun Champions League. Men for at nå frem til drømmefinalen mod Milan skal man altså lige over en hurdle på Anfield Road.
Tirsdag aften kl. 20.45 gælder det returkampen i semifinalen mellem Liverpool og Chelsea. Efter 0-0 i den første kamp på Stamford Bridge står alt åbent, og de på forhånd så undertippede "scousers" fra Merseyside fraskrives ikke længere enhver chance. Dog er Chelsea stadig favorit til at gå videre, især fordi holdet denne gang kan stille med Robben og Duff på flankerne, hvilket vil give London-holdet en dimension i spillet, som manglede i den temmelig kedelige kamp på Stamford Bridge.
Læs Jacob Severins analyse af kampen - og se hans tip: http://www.betxpert.com/ekspert/cl/
På samme side finder man også en analyse af den anden semifinale-kamp, onsdagens opgør mellem PSV og Milan. Her forventer Benjamin Holm et målfattigt opgør, eftersom italienerne har en 2-0-føring fra første kamp og derfor sandsynligvis bare vil lukke (effektivt) af for hollandske angreb. Den italienske fodboldfilosofi er meget praktisk; hvis 0-0 er nok, jamen, så går man da efter 0-0... E perché no?
Annonce - Denne side indeholder reklamelinks*. Spillemyndighedens hjælpelinje: stopspillet.dk
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+