Onsdagens Champions League finale mellem Barcelona (odds 2,00) og Arsenal (odds 3,20) bliver den største enkeltstående begivenhed i spilleindustriens historie.

Finalen på Stade de France i Paris estimeres at komme til at omsætte for omkring 330 millioner kroner. Denne massive spilleinteresse omkring Champions League er en forsmag på hvad der venter under VM i Tyskland.

Ladbrokes, verdens største bookmaker, oplevede at omsætningen steg med over 50 % allerede i sidste weekend i forbindelse med den engelske FA cup finale. Ladbrokes tog imod spil i mere end 18 valutaer og fra 170 forskellige lande. Der blev modtaget spil fra bl.a. Zimbabwe, Afghanistan, Qatar og Brasilien via Internettet.

Dette var første gang Ladbrokes, i sin over 100 års historie, tog imod lige så mange spil via nettet som via sine 2500 butikker i Storbritannien, Irland og Belgien.

Ladbrokes estimerer nu at spil via nettet på finalen i Champions League vil overgå den traditionelle spilleform via butikkerne. Spil via nettet specielt fodbold, er efterhånden blevet et veletableret fænomen og Ladbrokes oplever at forbrugernes penge i stigende grad flyttes over til spil fra andre underholdningsrelaterede aktiviteter.

Fodbold repræsenterer nu 50 % af alt spil på nettet hos Ladbrokes. Grunden til dette er bl.a. især live betting som giver spillerne mulighed for at spille 85 minutter ind i kampen. Den engelske FA Cup finale var et perfekt eksempel på hvorfor Live betting er blevet så populært. Kampen blev vist på TV overalt på kloden og I takt med at kampen svingede frem og tilbage gik folk flere gange ind og spillede på det endelige udfald.

Barcelona er favoritter til at vinde finalen hvilket p.t. ser ud til at kunne give økonomiske skrammer til spillebranchen. Men på den anden side har Arsenal og Chelsea været de hold som branchen har tabt flest penge på hidtidigt i årets Champions League – sværdet er derfor tveægget.