Manchester City og Real Madrid tørner sammen i et brag uden lige i denne sæsons Champions League-ottendedelsfinaler. Opgøret er heldigvis blot ét blandt flere store dueller. Her får du et oddsoverblik samt tre ekspertvurderinger. 

Hvordan lyder en Champions League-ottendedelsfinale mellem Manchester City og Real Madrid i dine ører? Måske ikke så godt, hvis du er fan af et af holdene, men for alle neutrale fodboldelskere kan det næsten kun være en lækkerbisken. 

Det stopper dog ikke ved det. Årets Champions League-ottendedelsfinaler er vanen tro godt besatte med masser af spændende opgør. Diego Simeones betondefensiv Atlético Madrid skal fx krydse klinger med Jürgen Klopps superpotente offensivmaskine Liverpool FC. Er angreb virkelig det bedste forsvar? Det finder vi muligvis ud af i dette matchup. 

Herudover er det blandt andet værd at bemærke sig, at der er danskeropgør, når Christian Eriksen og Tottenham møder Yussuf Poulsens RB Leipzig. 

Her er de bedste odds på Champions Leagues ottendedelsfinaler

Borussia Dortmund Paris Saint-Germain
3,75 1,35
Atlético Madrid Liverpool FC
3,30 1,46
Atalanta Valencia CF
2,40 1,68
Tottenham Hotspur RB Leipzig
1,80 2,18
Chelsea FC Bayern München
4,50 1,27
SSC Napoli FC Barcelona
5,55 1,20
Bet365
Real Madrid Manchester City
3,10 1,47
Olympique Lyon Juventus
6,50 1,20
Bet365

Tipredaktør Helmin vurderer tre matchups

BetXperts tipredaktør samt Superliga- og Champions League-ekspert, Jesper Helmin, giver dig her et indblik i tre af de spændende ottendedelsfinaler. 

Chelsea - Bayern München: 25-75

Tyskerne kan slå englænderne via en bredere trup

Chelsea har på mange fronter imponeret i denne sæson, som ellers af de fleste, på grund af transferkarantænen, sås som en mellemsæson. De unge spillere har trådt i karakter, men i de store kampe har englænderne haft det svært, og kun ganske få gange er det blevet til resultater mod de øvrige storhold.

Bayern München har i Bundesligaen haft det svært, men i Champions League har de knust al modstand. De har international rutine og masser af kvalitet på holdet, så de bør være store favoritter mod Chelsea.

Hold dog godt øje med, hvor de to hold er i deres respektive ligaer op til opgøret. Bayern har trupbredden til at satse på to heste, mens Chelsea, medmindre de handler godt ind i januar, kan være presset til måske at fokusere mest på Premier League for at holde sig i top-4 der.

Tottenham - RB Leipzig: 50-50

Det ligner to målrige opgør

José Mourinho ved, hvordan man vinder et Champions League-trofæ, men det bliver næppe med Tottenham, han sikrer endnu en titel. Dertil er Tottenham for enstrengede offensivt, hvor meget hviler på Harry Kane, mens defensiven ikke holder en standard, der kan stoppe Leipzigs offensiv.

Leipzig er afhængige af, at der holdes på Timo Werner i januars transfervindue. Der er mange rygter om topscoreren, og ryger han, vipper favoritværdigheden for alvor over til Tottenhams side. Er han til gengæld stadig i klubben efter vinduets lukning, har Leipzig gode muligheder med deres knivskarpe offensiv. Ligesom med Tottenham kniber det mere defensivt, så kig måske på over 2,5 mål i opgørene.

Real Madrid - Manchester City: 40-60

Bookmakerne overvurderer Manchester City en smule

Bookmakerne vurderer umiddelbart Manchester City som noget større favoritter, end jeg gør i dette opgør. Jeg synes faktisk ikke, at Citys spil i denne sæson berettiger til så stor en favoritværdighed. Der har været store problemer defensivt, og offensivt har City ikke altid kunnet finde de nøgler, de så let fandt i sidste sæson.

Jeg er klar over, at Real Madrid heller ikke ligefrem er en velsmurt maskine, men Zinedine Zidane har haft held med at få noget mere kynisme ind i holdet, ikke mindst defensivt, og det klæder reelt set Real. Meget afhænger af, hvor godt Reals offensiv kører i kampene, og her er Eden Hazards skader et spørgsmålstegn. Er han i gear, kan Real godt overraske. 

Jeg ville spille Real til at gå videre allerede nu, for jeg kan ikke se oddset på kongeklubben stige - tværtimod. Så der kan være en gevinst i at spille Real nu og så sælge spillet i løbet af januar eller februar. 

Tre værdispil

Ifølge Helmins vurderinger er der værdi i at spille på Chelsea mod de tyske mestre fra Bayern München til odds 4,50 hos bwin. Der er også værdi at finde i Unibets 2,15 for et RB Leipzig-avancement mod Tottenham. Sidst, men ikke mindst er der et solidt værdispil på 124 procent i Real Madrid til at vinde over Manchester City til odds 3,10 hos Betfair Sportsbook