Real Madrid, Barcelona, Arsenal, Manchester United... De fire mastodonter har trompeteret for sidste gang og er stedt til hvile på Champions Leagues elefantkirkegård. Jamen, er der så overhovedet mere at komme efter i CL? Ja - masser!
Kvartfinalerne byder på et milanesisk lokalderby, et møde mellem Fritz og Tommy (alias Ivan), en revanchekamp mellem 2 gamle Europa Cup-finalister og såmænd også et undervurderet, men rent faktisk meget interessant fransk-hollandsk opgør. Alt i alt masser af fest og farver, spænding og topklasse-fodbold.
Engelske Liverpool får en uhyre svær opgave mod italienske Juventus i et opgør, der vækker dystre minder. Sidst de 2 mødtes var i Europa Cup-finalen i 1985 på Heysel Stadion. Juventus vandt 1-0 over Liverpool, men fodboldkampen blev totalt overskygget af tragedien på tribunerne, hvor 39 mennesker blev mast til døde, da engelske hooligans overfaldt de italienske tilskuere.
Franske Lyon skal mod PSV forsøge at revanchere ligakollega Monaco, der blev slået ud af hollænderne i ottendedelsfinalen.
Engelske Chelsea (også kaldet Chelski, pga den russiske ejer) har også muligheden for at revanchere en liga-kollega, når klubben møder tyske Bayern München, der som bekendt manøvrerede Arsenal ud i sidste runde.
Og endelig mødes de milanesiske bysbørn, Milan og Inter, i et vaskeægte lokalopgør. Så lokalt, at begge kvartfinale-kampe spilles på samme stadion: Guiseppe Meazza (også kaldet San Siro).
BetXpert dækker naturligvis alle kampe med grundige analyser. I dag gælder det:
20:45 Liverpool - Juventus
20:45 Lyon - PSV
Analyserne kan læses på BetXperts CL-side (hér kan man i øvrigt også skrive sig på en mailingliste og få et praj, når næste analyse er klar): http://www.betxpert.com/ekspert/cl/
Onsdag spilles så følgende kampe:
20:45 Chelsea - Bayern
20:45 Milan - Inter
Annonce - Denne side indeholder reklamelinks*. Spillemyndighedens hjælpelinje: stopspillet.dk
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+