Champions League-hymnen vil tirsdag 15. september igen hjemsøge de danske dagligstuer som et vidnesbyrd om, at Europas mest prestigefyldte turnering igen begynder. Læs Rasmus Schmidt-Hansens Champions League-optakt, hvor han har analyseret alle hold, listet nøglespillere op og vurderet holdenes transferhandler - ligesom der er et væld af tips og spiltanker i ærmet.

Champions League er det fineste selskab, du som europæisk klub kan deltage i. Det er UEFA's prestigeprojekt - en omvandrende og gennemkommercialiseret, strømlinet karavane.

Således er alle stadionurene synkroniserede, så spillere og tilskuere rundt om i Europa på nøjagtig samme tid lægger ører til den karakteristiske Champions League-hymne med de mange strygere.

Hvad UEFA ikke kan styre og synkronisere er løjerne på banen. For lige så forudsigeligt og sikkert showet er uden for kridtstregerne - ligeså uforudsigeligt og intuitivt foregår spillet på banen. Heldigvis.

Lige netop derfor er det også så forbandet svært ikke bare at overgive sig til denne turnering år efter år, læne sig tilbage i sofaen og tage imod.

Velkommen til den nye sæson af Champions League. Rasmus Schmidt-Hansen klæder dig med denne optakt på med alt, du skal vide om holdene og grupperne.

Champions League-odds - Følg eksperterne

Der ventes en sand regn af Champions League-tips, når vi nærmer os gruppespillet. Få blandt andet spilforslag fra disse tre eksperter:

Torben N. Sørensen

Jens Bøye

Rasmus Schmidt-Hansen

Herudover vil de respektive landeeksperter fra Serie A, Bundesligaen og Premier League også byde ind med tips. Få overblikket over hele ekspertpanelet her.

Odds på vinderen af Champions League 2015/16

Bedste odds Bookmaker
Barcelona 4,0
Unibet
Bayern München 5,50
Betfair Sportsbook
Real Madrid 6,50 Betfair Sportsbook
Chelsea 11,0
Bet365
Manchester City 13,0 Unibet
PSG 17,0 Bet365
Manchester United 19,0 Unibet
Atletico Madrid 21,0 Betfair Sportsbook
Arsenal 21,0 Bet365
Juventus 29,0 Unibet
Valencia 56,0 Unibet

Analyse af hold og grupper - Champions League optakt 2015/16

For hver gruppe gives indledningsvist et bud på slutstillingen efterfulgt af nogle tanker og refleksioner om, hvor værdien skal findes henne. Herefter gennemgåes holdene et for et med fokus på de vigtigste spillere samt hvor styrket/svækket holdet er kommet ud af det netop overståede transfervindue.

Gruppe A - Tæt kamp mellem PSG og Real

Bud på endelig stilling:

1. PSG

2. Real Madrid

3. Shakhtar Donetsk

4. Malmö FF

Gruppe A Bedste odds Bookmaker
Real Madrid 1,50
Partybets
PSG 3,25
Danske Spil
Shakhtar Donetsk 18 Danske Spil
Malmø FF 151 Partybets

PSG vinder gruppen til odds 3,25 hos Danske Spil*

Til trods for Real Madrid er favoritter til 1. pladsen synes jeg, der er værdi at finde i odds 3,25 på PSG som gruppevinder hos Danske Spil*. PSG var tæt på at tage 1.pladsen foran Barcelona i sidste sæson og umiddelbart kan de to hold sagtens tage 6 point imod både Malmö og Shaktar, så det kan blive de to interne opgør, der afgør vinderen af gruppen.

Opgøret i Madrid spilles runden før El Classico, og det kan måske være, hvad der tipper til PSG's fordel. Dertil tror jeg på, at Malmö kan tage point fra Shaktar på hjemmebane, og så får vi nok en ekstra opsat Zlatan at se, når PSG 25. november gæster Malmö, hvor Zlatan kan være et godt bud på en målscorer. Real er naturligvis gruppefavoritter, men værdien skal findes på PSG. Se hele analysen her

Paris Saint-Germain

Vej til CL: Nr.1 Ligue 1.

PSG blev for tredje sæson i streg franske mestre, men har endnu ikke opnået den internationale succes, som er klubbens helt store mål. Sidste år betød en svær lodtrækning exit mod Barcelona i kvartfinalen, man havde ellers slået Chelsea ud efter gruppespillet, men som vi ved, skal man slå de bedste, hvis man vil vinde. PSG har holdt fast i stjernerne og styrket sig med den argentinske superstjerne Ángel Di María, som blot fik 1 år i Man Utd.

Nøglespillere:

Thiago Silva: er parisernes anfører og har i mange år været en af de absolut bedste i verden på sin position. Niveauet er dog ikke helt længere det samme, men han er ekstremt vigtig for parisernes defensiv, hvor han skal forsøge bl.a. at holde styr på landsmanden David Luiz og hans tendenser til offensive løb.

Marco Verratti: er holdets styrmand, og den lille italiener har i en alder af blot 22 år 131 førsteholdskampe på sit CV for PSG. Dertil kommer 12 landskampe for Italien og en masse rygter om FC Barcelona interesse. Dette er selvfølgelig ikke uden grund og i takt med Motta bliver ældre får Verratti’s ageren større og større betydning for de franske mestre.

Zlatan Ibrahimovic: kan vi ikke komme udenom. Den svenske troldmand er en evig trussel for et hvert forsvar. 106 mål har Zlatan scoret i sine 3 sæsoner for PSG og til trods for at være rygtet væk det meste af sommeren, så har Zlatan været Zlatan og taget det helt køligt.

Transfer:

Til trods for rygter om Motta, Cavani og Lavezzi alle var på vej væk har man formået at holde fast i dem. Derudover har man styrket bredden af truppen med Stambouli og hentet klassespilleren Di Maria. Alt i alt et flot vindue for PSG, som må betegnes som en outsider til titlen i år.

Ind: Ángel Di María (wing, Manchester United) Layvin Kurzawa (back – Monaco) og Benjamin Stambouli (midtbane, Tottenham).

Ud: Yohan Cabaye (midtbane, Crystal Palace) og Lucas Digne (back – Roma ”lån”).

Real Madrid CF

Vej til CL: Nr.2 i La Liga.

Real Madrid er som altid blandt favoritterne til titlen og i år er de måske den største bejler. Sidste år betød især en skadet Modric, at man måtte tage til takke med en semifinaleplads. Holdet kommer styrket ud af transfervinduet og med Rafael Benitez på trænerposten, som før har vundet pokalen, kan holdet gå en stor sæson i møde.

Nøglespillere:

Sergio Ramos: forlængede i sommers sin aftale med ”kongeklubben”, og Real Madrids anfører er i mine øjne verdens bedste midterforsvar. Han har vindermentalitet og er en af de spillere, der går forrest. Vi så det bl.a. da Real Madrid kom tilbage i finalen og slog Atletico Madrid tilbage i 2014.

Luka Modric: er lille af størrelse, men af en enorm betydning for Real Madrid’s hold. Den lille ”troldmand” blev allerede skadet i november i en landskamp mod Italien, og det kunne mærkes på Real Madrids spil, som ikke havde samme offensive flow. Kan Modric holde sig fra for skader, kan han blive en meget vigtig spiller i denne sæson. 
Cristiano Ronaldo: har spillet 302 kampe for Real Madrid og med 313 mål til følge. De seneste 4 sæsoners Champions League har Ronaldo som minimum scoret 10 mål og som en af verdens absolut bedste fodboldspillere, er han selvfølgelig en nøglespiller i Real Madrid.

Transfer:

Real Madrid har styrket sig på den haltende højre back med Danilo, og selvom man ikke fik De Gea har man nu to fine målmænd efter indkøbet af Casilla. Kovacik var en overraskende signing, ingen tvivl om der er talent, men om han allerede nu kan gøre sig gældende, tvivler jeg på. Den anden vej har man sagt farvel til klublegenden Casillas, men han var allerede sat af. Derudover er det kun breddespillere og en ofte skadet Khedira, man har sagt farvel til, så alt i alt et fint vindue for Real Madrid.

Ind: Danilo (back – FC Porto), Kiko Casilla (målmand – Espanyol), Casemiro (midtbane – FC Porto “lån ophørt”) og Mateo Kovacik (midtbane – Inter Milan).

Ud: Iker Casillas (målmand – FC Porto), Sami Khedira (midtbane – Juventus), Asier Illarramendi (midtbane – Real Sociedad), Fabio Coentrao (back – Monaco “lån”) og Lucas Silva (midtbane – Marseille ”lån”).

Shakhtar Donetsk

Vej til CL: Nr.2 i Ukrainian Premier League - herefter kvalifikation hvor man besejrede: Fenerbahçe og Rapid Wien. Shaktar husker mange nok på som det hold der scorede mod FC Nordsjælland fremfor at spille fair play, men holdet er heldigvis andet end det. Holdet har mange brasilianere og spiller generelt underholdende. Man har desværre solgt mange af de store profiler og får svært ved at være samme store trussel som hidtil ved dette års CL. Og i en gruppe der tæller Real Madrid og PSG, må målet være 3.pladsen og Europa League.

Nøglespillere:

Darijo Srna: har spillet over 100 internationale kampe for Shaktar og har været med i hele projektet. Den kroatiske højreback er anfører både her og på landsholdet og er typen der går forrest. Foruden at kunne sprede om sig med sin rutine har Srna et giftigt højreben. Srna betegnes af fans som “The Icon of Shaktar” og han har tidligere i karrieren bl.a. afvist tilbud fra Chelsea og Bayern München.

Fred: kom til Shaktar i 2013 og er en af mange brasilianere i Shaktar’s trup. Han er også inde omkring varmen på det brasilianske landshold, hvor han senest var med i truppen til Copa America. Fred er en dygtig boks til boks spiller og er samtidig god til at indgår i kombinationsspillet.

Alex Teixeira: er en giftig offensive midtbanespiller fra Brasilien. Han er til denne sæson blevet udnævnt til viceanfører og har 7 mål i de første 6 ligakampe. Alex Teixeira er en vigtig brik i det opbyggende spil og udover sin målnæse har han et godt blik for sine medspillere.

Transfer:

Shaktar har haft et skidt transfervindue, spørgsmålet er om storhedstiden er ved at være forbi? Man blev kun nr.2 i den hjemlige lige og har sagt farvel til holdets 2 største offensive profiler Douglas Costa og Luiz Adriano. Man har hentet Edurado, som tidligere har spillet i klubben, hvor han i DK mest er kendt fra før nævnte situation mod FC Nordsjælland. Holdet ser svækket ud, men har fortsat masser af erfaring og unge spændende spillere på vej frem.
Ind: Edurado (angriber – Flamengo)

Ud: Douglas Costa (offensivspiller – Bayern München), Luiz Adriano (angriber – AC Milan) og Fernando (midtbane – Sampdoria).

Malmö FF

Vej til CL: Nr.1 i Allsvenskan - herefter kvalifikation - hvor man besejrede: Zalgiris Vilnius, Red Bull Salzburg og Celtic.

Malmö kvalificerede sig noget overraskende igen i år til CL. Holdet har skiftet meget ud i truppen, men er altså at finde i en meget stærk gruppe A. Zlatan vender hjem til Malmö, og så har klubben desuden hentet Wiland, som vi jo før har set levere mirakler i CL blot for FCK. Malmö spås ikke mange chancer, men bliver med skandinaviske briller spændende at følge.

Nøglespillere:

Johan Wiland: kommer med en enorm erfaring og afløser Robin Olsen, som er smuttet til Grækenland. Wiland har fået en stærk start i det svenske, og hans erfaring bliver vigtig i pressede situationer imod de 3 store hold.

Magnus Wolff Eikrem: er kommet hjem til norden efter et par skuffende sæsoner i Heerenveen og Cardiff. Han blev hentet i vinter og har allerede spillet 20 kampe for Malmö og er en vigtig mand på midtbanen. Eikrem har desuden fået store dele af sin fodboldopdragelse i Man Utd, men nåede aldrig at debutere på førsteholdet.

Markus Rosenberg: vendte i 2014 hjem til Malmö efter små 10 år i udlanden, som bl.a. tæller Ajax Werder Bremen og West Brom. Rosenberg er anfører og er holdets vigtigste offensivspiller. Han har rutine og så er han ofte indblandet i målene enten som målscorer, men ofte også i den assisterende rolle.

Transfer:

Det er umiddelbart svært at vurdere, hvor Malmö står efter sommerens transfervindue. Der har været en del udskiftninger, men jeg syntes man har dækket sig ok ind. Eksempelvis med Johan Wiland i mål efter tabet af Robin Olsen.

Ind: Johan Wiland (målmand – FC København), Kári Árnason (forsvar/midtbane – Rotherham United), Felipe Carvalho (forsvar – Tacuarembó FC),Vladimir Rodi? (wing – FK Rad) og Nikola Djurdji? (angriber – Augsburg ”lån”).
Ud: Robin Olsen (målmand – PAOK), Filip Helander (forsvar – Hellas Verona) og Erik Johansson (forsvar - KAA Gent).


Gruppe B - United igen favoritter

Bud på endelig stilling:

1. Manchester United

2. Wolfsburg

3. CSKA Moskva

4. PSV Eindhoven

Gruppe B Bedste odds Bookmaker
Manchester United 1,90
Bet365
Wolfsburg 3,40
NordicBet
CSKA Moskva 9 Danske Spil
PSV Eindhoven 15
Unibet

Manchester United vinder gruppe B til odds 1,90 hos Bet365*

Manchester United er tilbage i CL og har fået en på papiret nem lodtrækning (i hvert fald i forhold til alternativerne). Man United er favoritter til at vinde gruppe B, og Bet365* tilbyder odds 1,90 englænderne til at vinde puljen. På papiret er gruppen rimelig åben og international erfaring kan vise sig at være nøgleordet for succes. Se hele analysen her

Manchester United

Vej til CL: Nr.4 i Premier League herefter kvalifikation - hvor man besejrede Club Brügge.
Manchester United er tilbage i CL. Rooney er fortsat angriber, men meget er ændret. Det er dog store forventninger til mandskabet, som i mine øjne halter defensivt, men har fået sig en rigtig god lodtrækning. United er favoritter til at vinde gruppe B.

Nøglespillere:

David De Gea: ville meget gerne til Real Madrid, men det kom han ikke. Han er nu udtaget til Man Utd’s CL trup, og jeg ser ham være professionel og dygtig nok til igen at blive førstekeeper. Den i forvejen haltende defensiv kan se meget skidt ud, hvis den også skulle undvære stjernekeeperen.

Juan Mata: er i mine øjne Uniteds midtbanes største profil og bringer bl.a. masser af international erfaring, der er flere om buddet, men Mata er en vigtig brik i det opbyggende angrebsspil og med halvanden år i klubben, kender han holdet bedre end de andre potentielle midtbane-nøglespillere. Mata vandt tilbage i 2012 CL med Chelsea, og han skal i første omgang forsøge at spille sig videre fra gruppe B sammen med resten af holdet.

Wayne Rooney: kan man ikke komme udenom, når man nævner Manchester United. United har solgt Van Persie og Hernandez, hvilket betyder Rooney er manden, hvor mange mål skal komme fra. Martial er spændende, men endnu ikke en etableret spiller, så udover at være holdets anfører, så hænger der et stort pres på Rooneys skuldre i form af United skal score nogle mål.

Transfer:

Manchester United holdt fast (dog utilsigtet) i deres stærke målmand De Gea. Holdet har styrket midtbanen, men i mine øjne ikke fået løst de defensive problemer, og dertil er truppen blevet smallere i forreste geled. Alt i alt føler jeg United-mandskabet er lettere styrket sammenlignet med holdet, vi så inden sommerferien.

Ind: Morgan Schneiderlin (midtbane – Southampton), Bastian Schweinsteiger (Bayern München), Memphis Depay (wing/angriber – PSV Eindhoven), Matteo Darmian (back – Torino), Sergio Romero (målmand – Sampdoria) og Anthony Martial (angriber – Monaco).

Ud: Angel Di Maria (wing – PSG), Robin Van Persie (angriber – Fenerbahçe), Javier Hernandez (angriber – Leverkusen), Rafael (back – Lyon) og Adnan Januzaj (wing – Dortmund ”lån”).

VfL Wolfsburg

Vej til CL: Nr.2 i Bundesligaen.

Wolfsburg spillede en flot 14/15 sæson, hvor holdet blev nr.2 i Bundesligaen og kæmpede sig samtidig til kvartfinalen i Europa League. Nu har holdet med sin 2.plads taget et trin op af stien og skal spille Champions League, hvor holdet er endt i en gruppe, hvor de bestemt har chancer, men hvor stærke er de oven på salget af Kevin De Bruyne?

Nøglespillere:

Naldo: har over 250 Bundesligakampe på sit CV og har siden 2012 været en vigtig mand i Wolfsburg’s defensiv. Naldo er knapt 198cm og udover at skabe ro i det defensive luftrum, er han er trussel på samtlige dødbolde. I sine 88 kampe for Wolfsburg har Naldo scoret 15 mål. Desuden har man hentet landsmand Dante i Bayern München.

Luiz Gustavo: er tidligere Bayern München spiller, men har de to seneste sæsoner været en vigtig boks-til-boks spiller for Wolfsburg. Sammen med Bayern vandt han i 12/13 CL og skal nu forsøge at hjælpe Wolfsburg til international succes. Gustavo blev i sommers opereret i knæet og missede Copa America, men er klar igen.

Bas Dost: scorede i sidste sæson 16 mål i 21 Bundesliga-optrædener og er den primære grund til Bendtner oftest er at finde på bænken. Dost har en god målnæse, hvilket hans i alt 40 mål i 89 optrædener for Wolfsburg også beretter om. Samtidig besidder han en stor fysik og bl.a. sammen med Naldo gør Dost med sine 196cm luftrummet usikkert for modstanderne.

Transfer:

Wolfsburg har i mine øjne handlet fornuftigt ind. Det kom ikke som en overraskelse, at man ikke kunne holde på De Bryune og desværre var man også nød til at slippe Periši. Til gengæld har man hentet Draxler ind som direkte erstatning for De Bruyne, styrket den i forvejen stærke defensiv med Dante og suppleret angriberne med Max Kruse. Wolfsburg er i mine øjne styrkede og har gode chancer i gruppe B.

Ind: Max Kruse (angriber - Mönchengladbach), Koen Casteels (målmand – Werder Bremen ”lån ophørt”), Dante (forsvar – Bayern München) og Julian Draxler (offensivspiller – Schalke 04).

Ud: Kevin De Bruyne (midtbane – Manchester City), Ivan Periši? (wing – Inter Milan) og Aaron Hunt (midtbane – Hamburger SV).

CSKA Moskva

Vej til CL: Nr.2 i Russian Premier League herefter kvalifikation, hvor man besejrede Sparta Prag og Sporting Lissabon.

CSKA leverede en hæderlig indsats i sidste års ”dødsgruppe”, man hentede uafgjort hjemme mod City og Roma, tabte med 1 hjemme mod Bayern og vandt ude over Man City. Det var desværre for russerne ikke nok, og de blev nr.4 a point med Roma. I år ser gruppen på papiret nemmere ud og med en stærk hjemmebane kan CSKA blive spændende at følge.

Nøglespillere:

Sergei Ignashevich: er netop fyldt 36 år og har rundet 430 kampe for CSKA. Han er viceanfører og betyder meget for CSKA defensiven. Spørgsmålet er så, om man sparer ham i ligaen op til CL, eller om man sparer ham i CL, så man kan vinde over Zenit i ligaen. Sidste år fik han spilletid i alle 6 gruppekampe.

Pontus Wernbloom: er efterhånden blevet publikumsfavorit i den russiske hovedstad. Den svenske midtbanespiller er en viking i bedste forstand. Han går til den og skal nærmest brække benet for at sidde ude, eller afsone en af hans mange karantæner. Wernbloom går forrest og kan finde en fightermentalitet frem, som smitter af på holdkammeraterne.

Alan Dzagoev: har rundet 220 kampe for CSKA og fik for alvor sit internationale gennembrud for Rusland under EM 2012, hvor han blev topscorer med 3 mål. Til trods for mange tilbud blev Dzagoev i CSKA og til trods for formdyk i løbet af karrieren er Dzagoev i gang med en stærk sæson.

Transfer:

CSKA Moskva har ikke lavet så meget på transfermarkedet, men leje af Doumbia ser jeg som et scoop. Doumbia har ikke fået succes i Roma og er derfor vendt ”hjem”. Samtidig har man holdt på sine spillere og CSKA har bestemt chancer for at gå videre fra gruppe B.

Ind: Seydou Doumbia (angriber – Roma ”lån”) og Amir Natkho (midtbane – FC Barcelona U-hold).

Ud: Carlos Strandberg (angriber – Ural ”lån”).

PSV Eindhoven

Vej til CL: Nr.1 i Eredivisie.

PSV vandt det hollandske mesterskaber i overbevisende stil, men har sagt farvel til to af holdets største profiler: Depay og Wijnaldum. PSV har endnu ikke tabt i ligaen, men er ikke startet overbevisende på udebane og har allerede smidt 4 point. PSV er kommet i en gruppe, hvor de bestemt bør have en chance.

Nøglespillere:

Andrés Guardado: var i sidste sæson lejet ud til PSV, hvilket indløste en permanent aftale og et skifte væk fra Valencia. Guardado er blevet udnævnt til vice-anfører i PSV, hvor fansene har taget godt imod ham. Sommerferien blev brugt til Gold Cup med Mexico, hvor man vandt guld og Guardado scorede 6 mål.

Luciano Narsingh: lavede i sidste sæson 10 assists og 6 ligamål. Efter 4 kampe i indeværende sæson har Narsingh taget endnu mere ansvar og er allerede noteret for 2 mål og 2 assists. Narsingh er en af de vigtigste offensive nøgler efter salget af flere profiler.

Luuk de Jong: er til trods af sine blot 25 år en erfaren herre, med 36 optrædener i Bundesligaen og 12 i Premier League. De Jong er PSV’s anfører og blev i sidste sæson nr.2 på ligatopscorerlisten med 20 mål, kun overgået af Depay, som nu er Man Utd. spiller.

Transfer:

PSV har over sommeren sagt farvel til 2 af holdets største profiler. Begge er taget til England, men PSV har ikke erstatninger af helt samme kaliber. Det er fortsat et stærkt hold, men man er kommet lettere svækkede ud af transfervinduet.

Ind: Simon Poulsen (back – AZ Alkmaar), Gastón Pereiro (midtbane – Nacional),Davy Pröpper (midtbane – Vitesse), Maxime Lestienne (wing – Al-Arabi”lån”) og Héctor Moreno (forsvar – Espanyol).

Ud: Memphis Depay (wing – Manchester United), Zakaria Bakkali (wing – Valencia) og Georginio Wijnaldum (midtbane – Newcastle).


Gruppe C - Atletico tromler igennem

Bud på endelig stilling:

1. Atletico Madrid

2. Benfica

3. Galatasaray

4. FC Astana

Gruppe C Bedste odds Bookmaker
Atletico Madrid 1,46
NordicBet
Benfica 4 Danske Spil
Galatasaray 9
Partybets
FC Astana 151 NordicBet

Bettingtanker - Gruppe C

Atletico Madrid er favoritter i Gruppe C, og Astana er af de fleste dømt som prygelknabe. Benfica - Galatasaray kan dog blive en spændende duel og måske de også kan blande sig i kampen om gruppens førsteplads. Der fås odds 1,45 på Atletico som gruppevinder hos Tipico - alt for lidt i mine øjne. Derimod tror jeg, man skal kigge efter stærke hjemmebaneresultater fra de forskellige hold.

Club Atlético de Madrid

Vej til CL: Nr.3 i La Liga.

Efter fantom-sæsonen 13/14, skulle Atletico forsøge at forsvare en ligatitel samt en finaleplads ved CL. Nederlaget mod bys-rivalerne havde gjort ondt. Sidste år skulle Real Madrid igen vise sig som endestation for Atletico via. en samlet 1-0 sejr i kvartfinalen. Atletico går igen efter europæisk succes og med et spændende transfermarked kan Diego Simone’s tropper igen i år blive spændende at følge.

Nøglespillere:

Diego Godín: er holdets ankermand og skal endnu engang styrer defensiven for Atletico. I sine 5 sæsoner for klubben er han noteret for 210 kampe, 1 Copa Del Rey titel, 1 Europa League titel, 2 Super Cup sejre, en CL finale og 1 La Liga sejr. Godín brugte store dele af sommerferien som anfører for Uruguay, hvor man uden held skulle forsøge at forsvare Copa America-titlen.

Koke: er en klubmand og til trods for sine 23 år er han noteret for 211 førsteholdskampe, hvor de 3 seneste år har været som fast mand, hvilket også har sendt ham på det spanske landshold. Koke har et fantastisk blik for især det offensive spil og med præcise afleveringer kan han splitte et hvert forsvar ad, hvilket også har betydet FC Barcelona tidligere har meldt sin interesse. Koke får en stor opgave i form af at sætte de nyerhvervede angribere i scene.

Antoine Griezmann: blev sidste år hentet til klubben og er med det samme blevet en kæmpe succes. Den franske kant/angriber scorede i La Liga 22 mål i 37 optrædener, hvilket gjorde han kom på ”Team of the Season”. Griezmann vandt tilbage i 2010 U19 EM med Frankrig og er nu en fast bestanddel af A-lansholdet. 

Transfer:

Atletico Madrid har nok engang haft et imponerende transfervindue. Man har hentet en masse forstærkninger, men samtidig sagt farvel til et par profiler. Samlet set syntes jeg, dog de kommer styrket ud. Vietto er meget spændende, Jackson Martinez har igennem flere år i Portugal vist han ved hvor netmaskerne er og tidligere stjerne Filipe Luis er hentet hjem.

Ind: Luciano Vietto (offensiv-spiller – Villareal), Stefan Savic (forsvar – Fiorentina), Filipe Luís (back – Chelsea), Yannick Ferreira-Carrasco (wing – AS Monaco) og Jackson Martínez (angriber – FC Porto).

Ud: Arda Turan (kant – FC Barcelona), Mario Mandzukic (angriber – Juventus) og Miranda (forsvar – Inter Milan).

SL Benfica

Vej til CL: Nr.1 i Primeria Liga.

Benfica skuffede i en svær gruppe sidste år og blev blot nr.4. Holdet havde dog mere succes i den hjemlige liga, hvor man tog titlen for 2.år i træk. Man har dog over sommeren fået ny træner og sagt farvel til angriber Lima, som blev noteret for 89 kampe med 53 mål til følge for Benfica.

Nøglespillere:

Luisão: er anfører for Benfica, står noteret for over 450 kampe for klubben samt 44 for Brasiliens landshold. Han har nået en alder af 34, men hans rutine samt tilstedeværelse er en nøgle for Benfica. Samtidig er han farlig med hovedet på dødbolde og har til trods for positionen i det centrale forsvar scoret 43 kampe for Benfica.

Nicolás Gaitán: rygtes igen til forskellige klubber her i blandt Manchester United, men bliver viceanføren i Benfica, vil han nok engang være en nøglespiller for klubben. I novembers forlængede han sin kontrakt med Benfica til sommeren 2018. Gaitán har sammen med Luisão masser af europæisk erfaring og de har begge 2 tabte Europa League finaler på deres CV.

Jonas: skiftede sidste år Valencia ud med Benfica, hvor han hurtigt er blevet en succes. Han blev sidste år klub-topscorer med 31 mål i 35 kampe og blev af UEFA kåret til årets spiller i Portugal. Efter salget af Lima er der et endnu større pres på Jonas skuldre, men den 31 årige angriber har rutinen og målnæsen der skal til.

Transfer:

Benfica har haft et spændende transfervindue, man har nok engang holdt Gaitan i klubben og samtidig styrket sig. Eneste problem er man har mistet træner Jesus, som med sin meget karismatiske tilgang til fodbolden kan tage tid at erstatte.

Ind: Bilal Ould-Chikh (wing – Twente), Raúl Jiménez (angriber – Atletico Madrid), Konstantinos Mitroglou (angriber – Fulham “leje”), Mehdi Carcela-González (midtbane – Standard Liége) og Adel Taarabt (offensiv – QPR).

Ud: Lima (angriber – Al Ahli Club) og Jorge Jesus (træner – Sporting Lisbon).

Galatasaray AS

Vej til CL: Nr.1 Süper Lig.

Galatasaray skuffede fælt i sidste sæsons CL. Holdet blev nr.4 i en svær gruppe, men en negativ målscore med -15 og blot 1 point, var ikke godkendt for de ambitiøse tyrkere. Man vandt den hjemlige liga og har styrket offensiven til denne sæson, hvor man går efter mere succes i CL.

Nøglespillere:

Fernando Muslera: er noteret for 72 landskampe i mål for Uruguay og var bl.a. en vigtig mand bag Copa America triumfen i 2011. Muslera har igennem de seneste 4 sæsoner for Galatasaray været sidste skanse og er en meget vigtig brik i den tyrkiske defensiv.

Selçuk Inan: er holdets anfører og en vigtig mand hvad angår at holde sammen på kæderne. Han har offensive kvaliteter og tilbage i sæsonen 11/12 blev han den spiller i ligaen med flest assists. Hans fornemmeste opgave er nu at holde sammen på kæderne og dermed skabe arbejdsro for holdets største profil.

Wesley Sneijder: er Galatasaray’s ubestridt største navn. En fortid hos Ajax, Real Madrid og Inter Milan, hvor han har vundet liga-titler og Champions League samt 114 landskampe vidner om kvalitet. Sneijder en meget erfaren mand, som har prøvet lidt af hvert.

Transfer:

Galatasaray har ikke været voldsomt aktive på transferfronten. Sidste år var en skuffelse i CL, men gruppen var også meget vanskelig. Man formåede dog at holde fokus på den hjemlige lige til trods for skuffelsen og har kun solgt meget lidt ud. Pandev var blevet back up og spillede ikke meget og indkøbet af erfarne Podolski ser spændende ud.

Ind: Lukas Podolski (offensiv – Arsenal), Lionel Carole (back – Troyes) og José Rodríguez (midtbane – Real Madrid)

Ud: Goran Pandev (angriber – Genoa).

FC Astana

Vej til CL: Nr.1 i Kazakhstan Premier League herefter kvalifikation, hvor man besejrede: NK Maribor, Helsingin Jalkapalloklubi (HJK) og APOEL FC.

Astana overraskede 3 gange, senest gik det udover FC Midtjyllands cypriotiske overmænd og holdet er nu klar til at debutere i CL-gruppespillet. Holdet er havnet i en svær gruppe og hvert et point vil være en overraskelse. Samtidig med oplevelserne i CL kæmper man en kamp mod Kairat Almaty og Aktobe om at genvinde mesterskabet, da man i Kazakhstan følger kalenderåret.

Nøglespillere:

Nenad Eric: er holdets målmand og har stor andel i, at man for første gang står i et Champions League gruppespil. Han stod fremragende i de 6 kvalifikationskampe, hvor han i alt blot lukkede 6 mål ind. Den 33 årige målmand raver med sine 197cm godt op i vejret, men spørgsmålet er om det er nok imod Benfica, Atletico Madrid og Galtasaray.

Nemanja Maksimovic: er blot 20 år, men har spillet i alt 25 kampe med 8 mål til følge for Serbiens U19- og U20-landshold. Maksimovi scorede ligeledes i udebaneopgøret mod Apoel. Foruden at repræsentere Serbiens U-landshold var han med både i 2013 da Serbien vandt U19-EM og senest da Serbien besejrede Brasilien i finalen ved U20 VM 2015. Maksimovic har sit udgangspunkt fra den offensive midtbane og i sine 14 ligakampe for Astana er det blevet til 5 mål.                         

Transfer:

Jeg besidder ikke nok kendskab til holdet – kan derfor ikke lave en kvalificeret vurdering.


Gruppe D - City gruppefavorit i svær pulje

Bud på endelig stilling:

1. Manchester City

2. Juventus

3. Sevilla

4. Borussia Mönchengladbach

Gruppe D Bedste odds Bookmaker
Manchester City 2,15
Danske Spil
Juventus 2,87
Bet365
Sevilla 6 Bet365
 Borussia Mönchengladbach 25
NordicBet

Manchester City slår Juventus til odds 1,75 hos Sportingbet

Manchester City er startet skræmmende stærkt i Premier League, mens Juventus tydeligvis ikke har samme niveau som i sidste sæson. Det er 4 stærke hold, men Mönchengladbach har ikke samme internationale erfaring som de 3 andre mandskaber. Manchester City som gruppevinder giver Danske Spil* odds 2,15 for. Sevilla kunne godt drille de andre hold, især på hjemmebane. 

Manchester City FC

Vej til CL: Nr.2 i Premier League.

Manchester City er startet skræmmende stærkt i Premier League, hvor man bl.a. har besejret Chelsea 3-0 og vundet ude mod Everton 0-2. Det har været et fornuftigt transfervindue for Cit.. Sidste år trak man Barcelona efter gruppespillet, og forhåbentligt kan man forbedre sidste års resultat med en bedre lodtrækning.

Nøglespillere:

Vincent Kompany: er holdets anfører og var i sidste sæson udskældt pga. nogle individuelle fejl. De 3 tidligere år var Kompany ellers udtaget kommet på årets hold i Premier League, og han ser ud til at have fundet niveauet frem igen. Sammen med nyerhvervede Otamendi kan dette blive noget af en ”mur” at skulle igennem.

Yaya Touré: vandt tilbage i 08/09 CL med Barcelona, 1 år senere drog han til England og City og har siden styret slagets gang på midtbanen. I 13/14 scorede Yaya 20 mål i Premier League, men ikke kun hans offensive kvaliteter er eminente. Yaya er ligesom resten af City-mandskabet startet sæsonen på det niveau vi husker ham og han er derfor en vigtig brik i holdets succes.

Sergio Agüero: er uden tvivl en af verdens bedste angriber. Den lille argentiner har dog døjet med skader, hvilket også var tilfældet i sidste sæson, hvor han alligevel blev Premier League topscorer med 26 mål i 33 kampe. Kan Agüero holde sig skadesfri har han kvaliteterne til at gøre ondt på ethvert forsvar.  

Transfer:

Manchester City har styrket holdet markant og skilt sig af med breddespillere. Eneste spørgsmål er umiddelbart om Agüero og Bony er for få angribere især taget Agüero's skadeshistorik i betragtning. Indkøbene er meget stærke og Man City har fået en kanon start i Premier League, så vi kan se holdet have ekstra fokus på CL.

Ind: Raheem Sterling (kant – Liverpool), Fabian Delph (midtbane – Aston Villa), Kevin De Bruyne (midtbane – Wolfsburg) og Nicolas Otamendi (forsvar – Valencia).

Ud: James Milner (midtbane – Liverpool), Stefan Jovetic (angriber – Inter Milan”leje”) og Edin Dzeko (angriber – Roma”leje”).

Juventus

Vej til CL: Nr.1 i Serie A.

Juventus vandt i foråret serie A for 4 år i streg. Samtidig kæmpede man sig i CL-finalen, men det kan blive svært at gentage sidste års succes efter et travlt transfervindue, hvor klubben har sagt farvel til store profiler.

Nøglespillere:

Gianluigi Buffon: er efterhånden blevet 37 år og har været sidsteskansen for Juventus i 14 sæsoner. Samt for det italienske landshold i knapt 150 kampe. Buffon har en ubeskrivelig rutine og hans ro smitter af på forsvaret.

Paul Pogba: var efter CL-finalenederlaget til FC Barcelona rygtet kraftigt væk fra Juventus. I stedet valgte han efter Tevez afgang' at overtage den prestigefyldte trøje nr.10 og med tabet af Vidal bliver den blot 22 årige Pogba’s rolle endnu vigtigere for ”Den gamle dame”.

Álvaro Morata: blev i sidste sæson hentet i Real Madrid og især CL havde den unge spanier stor succes. Han scorede 5 mål i 11 kampe bl.a. i begge opgør mod sin tidligere klub samt i finalen imod FC Barcelona. Med salget af Tevez hviler et stort pres på den unge angribers skuldre, men han viste sidste sæson at han har hvad der skal til.

Transfer:

Juventus var lige ved og næsten i sidste sæson. Holdet har dog skiftet meget ud og bl.a. mistet profilerne Tevez, Vidal og veteran Pirlo. Man har hentet dygtige spillere ind, men holdet skal spilles sammen og dertil kan tilføjes at Khedira allerede er skadet. Juventus har allerede tabt i ligaen til Roma og har på nuværende tidspunkt ikke samme styrke som inden sommerferien.

Ind: Paulo Dybala (angriber – Palermo), Sami Khedira (midtbane – Real Madrid), Mario Mandzukic (angriber – Atletic Madrid), Simone Zaza (angriber – Sassuolo), Hernanes (midtbane – Inter Milan), Juan Cuadrado (wing – Chelsea”leje”) og Alex Sandro (back – Porto).

Ud: Carlos Tevez (angriber – Boca Juniors), Andrea Pirlo (midtbane – New York), Angelo Ogbonna (forsvar – West Ham) og Arturo Vidal (midtbane – Bayern München).

Sevilla FC

Vej til CL: Vinder af Europa League.

Sevilla sluttede sidste sæson som nr.5 i La Liga og internationalt havde man stor succes og en succesrig sæson blev afsluttet med en Europa League titel. Holdet har ageret stærkt på transfermarkedet, men har trukket en meget svær gruppe samt solgt sidste års topscorer Bacca. Holdet for brug for alt deres internationale erfaring fra sidste sæson, hvis de skal videre fra gruppespillet.

Nøglespillere:

Adil Rami: er efter blot halvanden sæson hos AC Milan vendt tilbage til La Liga, denne gang for Sevilla, hvor han er gået direkte ind i start 11 som en vigtig brik i defensiven. Rami kommer med en god portion erfaring og skal fra dag 1 styre den andalusiske defensiv.

José Antonio Reyes: er Sevilla anfører og med sine 31 år en af truppens erfarne drenge. Reyes har i løbet af sin karriere spillet for Arsenal, Real Madrid, Atletico Madrid og Benfica, før han i 2012 vendte hjem til Sevilla. Reyes skal bl.a. fodre den nye angriber Llorente, men samtidig også dele ud af sin erfaring i truppen, samt skabe ro på banen.

Fernando Llorente: er vendt hjem til La Liga på en fri transfer og forventes at bringe erfaring samt mål til Sevilla. Llorente havde stor succes med Bilbao inden han drog til Juventus i 2013. Her er det blevet til blandede oplevelser, men selvom det ofte var som indhopper rundede Llorente 91 kampe og 27 mål i Juventus trøjen. Den høje angriber bliver en vigtig spilstation i det opbyggende spil for Sevilla i den svære gruppe, de er havnet i.

Transfer:

Sevilla vandt Europa League, men har måttet sige farvel til bomber Bacca samt back/wing Vidal. Holdet har hentet et par erstatninger eksempelvis Llorente fra netop Juventus, men holdet ser ud til at have mistet lidt af holdets styrke. Det bliver dog spændende at se om de kan drille Juventus og Atletico i denne skræmmende stærke gruppe.

Ind: Michael Krohn-Dehli (midtbane – Celta Vigo), Yevhen Konoplyanka (wing – Dnipro), Adil Rami (forsvar – AC Milan), Steven N'Zonzi (midtbane – Stoke), Ciro Immobile (angriber – Dortmund ”lån”), Mariano Ferreira (back – Bordeaux) og Fernando Llorente (angriber – Juventus).

Ud: Aleix Vidal (back – FC Barcelona), Stéphane Mbia (midtbane – Trabzonspor), Iago Aspas (wing/angriber – Celta Vigo), Carlos Bacca (angriber – AC Milan) og Fernando Navarro (back – Deportivo La Coruna).

VfL Borussia Mönchengladbach

Vej til CL: Nr.3 i Bundesligaen.

Borussia Münchengladbach havde en fremragende 14/15-sæson. De endte på tredjepladsen og snuppede bronze og direkte CL foran Leverkusen. Gladbach var et af de bedst spillende hold i sæsonen, specielt foråret var imponerende, hvor de hentede flere point end Bayern. 

Nøglespillere:

Yann Sommer: blev for 1 år siden hentet i FC Basel, hvor han bl.a. har været i semifinalen i Europa League, hvor man måtte se sig besejret af Chelsea. Den blot 26 årige målmand vandt tilbage i 2011 U21 EM sølv med Schweiz, dertil skal tilføjes 4 ligatitler og en pokaltriumf. Det er altså en målmand, der ikke er helt uerfaren og har en vigtig rolle for Mönchengladbach.

Patrick Herrmann: er en vigtig brik især i det offensive spil, hvor han med udgangspunkt fra kanten i sidste sæson præsterede 11 scoringer og 4 assists. Dertil blev det også til 4 mål i europæisk fodbold, hvor holdet blev slået ud af Sevilla i første knock out runde.

Raffael: har over de 2 seneste sæsoner scoret 27 mål i Bundesligaen og den 30 årige brasilianer er en evig trussel fra den offensive midtbane. Man har mistet angriber Kruse, men Raffael skal gøre sit for at offensiven igen fungerer.

Transfer:

Mönchengladbach har mistet angriber Kruse og måske endnu vigtigere landsholdsaktuele Kramer (hvis lån er ophørt). Man har forsøgt at finde erstatningerne, men på papiret er de ikke af samme niveau som de tabte spillere.

Ind: Josip Drmic (angriber - Leverkusen), Lars Stindl (midtbane – Hannover) og Andreas Christensen (forsvar – Chelsea”leje”).

Ud: Max Kruse (angriber – Wolfsburg) og Christoph Kramer (midtbane – Leverkusen ”lån ophørt”).