Celtic og FC Midtjylland tørner tirsdag aften sammen i kvalifikationen til Champions League. Her får du odds og optakt til opgøret.
FC Midtjylland var i Champions League i fjor, og nu skal de forsøge at komme det igen. Første hurdle er skotske Celtic, som midtjyderne møder på udebane tirsdag aften.
Odds på Celtic – FC Midtjylland hos Mr Green
FCM fik ikke den ønskede start på Superliga-sæsonen, da de tabte med 1-2 hjemme mod OB. Til gengæld er danskerne nok lidt længere fremme i forberedelserne end skotterne, hvis ligasæson først begynder den 31. juli.
Odds på Celtic – FC Midtjylland: Skotterne er favoritter
Herunder finder du de bedste odds på Celtic – FCM. Champions League-kvalifikationsopgøret spilles tirsdag aften klokken 20.45 og kan følges på TV3+ og Viaplay.
Odds på Celtic - FCM (1X2) | Højeste odds | Bookmaker |
---|---|---|
Celtic FC | 2,15 | |
Uafgjort | 3,50 | |
FC Midtjylland | 3,60 |
Odds på Celtic - FCM (Asian handicap) | Højeste odds | Bookmaker |
---|---|---|
Celtic FC (Asian 0) | 1,54 | |
FC Midtjylland (Asian 0) | 2,45 |
Odds på Celtic - FCM (over/under 2,5 mål) | Højeste odds | Bookmaker |
---|---|---|
Over 2,5 mål | 1,95 | |
Under 2,5 mål | 1,86 |
Odds på Celtic - FCM (begge hold scorer) | Højeste odds | Bookmaker |
---|---|---|
Ja | 1,80 | |
Nej | 2,05 |
Odds på Celtic - FCM (målscorerspil) | Højeste odds | Bookmaker |
---|---|---|
Odsonne Édouard scorer | 2,70 | |
Leigh Griffiths scorer | 2,85 | |
Albian Ajeti scorer | 3,10 | |
Liel Abada scorer | 3,50 | |
Júnior Brumado scorer | 3,70 | |
Anders Dreyer scorer | 4,00 | |
Pione Sisto scorer | 4,80 | |
Evander scorer | 4,50 | |
Erik Sviatchenko scorer | 12,00 |
OBS: Odds er fra mandag den 19. juli klokken 11.47.
Odds på Celtic - FC Midtjylland hos Danske Spil
Skotterne er selvsagt favoritter hjemme mod FCM. Bedste odds på briterne er p.t. 2,15 hos Mr Green*. Bedste odds på FC Midtjylland er 3,60 hos Danske Spil*. Krydset belønnes med odds 3,50 hos NordicBet*.
Celtic FC – detroniserede mestre
Inden sidste sæson havde Celtic vundet den skotske Premiership hele ni år i streg. Et Rangers FC-hold, der har fået vind i sejlene igen, satte imidlertid en stopper for Celtic-dominansen, da de i fjor vandt med hele 25 point ned til by- og ærkerivalerne fra Celtic.
Et kig på Celtics trup vidner imidlertid om, at de stadig har nogle spillere med høj kvalitet. Centerforsvarer Kristoffer Ajer er dog sandsynligvis ikke med i denne kamp, og han rygtes faktisk til FCM’s søsterklub Brentford.
Værd at bide mærke i er, at skotterne stadig har angriberen Odsonne Édouard i truppen, selvom han har været rygtet til andre fodboldadresser de seneste år. Skal FC Midtjylland videre til næste kvalifikationsrunde, så ligger nøglen ikke mindst i at holde fransk-guineaneren fra fadet.
Celtics resultater i testkampene har været lidt en blandet landhandel. Man lagde ud med sejre over Sheffield Wednesday og Charlton, inden det blev til 0-0 mod Bristol City og senest et 0-1-nederlag mod Preston den 17. juli.
Ergo kunne Celtics optakt til FC Midtjylland-kampen godt have været en kende bedre.
FC Midtjylland – skidt start på Superliga-sæsonen
FCM-træner Bo Henriksen stod i fredags overfor sin officielle debut som træner for ”Ulvene”. Det gjorde han, da OB lagde vejen forbi MCH Arena i Herning.
Den kamp gik helt sikkert ikke, som den tidligere Brønshøj- og AC-Horsens-manager havde håbet på. Det endte nemlig med et 1-2-nederlag i en kamp, hvor FC Midtjylland ikke for alvor imponerede kampen igennem. Der var en periode på 20 minutter efter pausen, hvor holdet fra heden så godt og spændende ud, men alt i alt var det ikke prangende for et hold, der gerne vil spille med om guldet.
Om den knap så gode indsats skyldes tilvænning til den nye træner og hans metoder, eller om det mere var fraværet af spillere som Jens-Lys Cajuste, Frank Onyeka, Sory Kaba og Awer Mabil eller en helt tredje faktor, det skal være usagt. Det er dog faktorer, som med stor sandsynlighed kan have spillet ind.
Der er uanset hvad ikke tid til at græde over spildt mælk, for træneren er stadig ny tirsdag aften, og man er formentlig igen uden de nævnte spillere. Det handler derfor for FCM om at rejse sig og se, om de kan bruge nogle af sidste sæsonens erfaringer fra Champions League-kvalifikationen til at besejre Celtic og dermed komme i tredje runde.
Vi kommer dog ikke udenom, at et 1-2-nederlag hjemme mod OB ikke er den optimale optakt til Celtic – FC Midtjylland for det danske hold.
Trupnyt og startopstillinger til Celtic – FCM
Foruden odds får du i denne Celtic – FCM-optakt også et overblik over seneste trupnyt og bud på startopstillinger.
Celtic FC
Celtic-manager Ange Postecoglou står foran sin første officielle kamp for Celtic. Her må han undvære forsvarsspillerne Christopher Julllien og Kristoffer Ajer. Det ventes også, at offensivspilleren James Forrest ikke når at blive klar.
Bud på Celtics startopstilling mod FCM (4-3-3):
Barkas; Taylor, Welsh, Bitton, Ralston; Turnbull, Soro, McGregor; Christie, Édouard, Abada
FC Midtjylland
Det er hård kost for den nye FCM-træner, at han må undvære flere af holdets profiler her i begyndelsen af sæsonen. Som det var tilfældet mod OB, forventes det, at han igen er uden Jens-Lys Cajuste, Frank Onyeka, Sory Kaba og Awer Mabil, som alle meget vel kan være på vej væk fra klubben.
Hertil kommer, at centerforsvarer Alexander Scholz er solgt til Urawa Red Diamonds i Japan.
Bud på FC Midtjyllands startopstilling mod Celtic (4-3-3):
Lössl; Paulinho, Høgh, Sviatchenko, Dalsgaard; Evander, Onyedika, Madsen; Sisto, Brumado, Dreyer
Ovenstående er det konservative bud på en FCM-startopstilling. Spillere som Gustav Isaksen og måske endda også Victor Torp og Mikael Andersson kunne måske også få chancen.