Carabao Cup, den engelske ligacup, er gået ind i den afgørende fase, når der i midtugen spilles det første opgør i semifinalerne, hvor Championship-overraskelsen Bristol City skal op imod mægtige Manchester City, mens der er London-opgør i den anden semifinale, hvor Arsenal og Chelsea mødes.
Den engelske ligacup er den "lille" af de to store engelske cupturneringer, hvor FA Cuppen står som den ældste og mest prestigefyldte cup-turnering i verden.
Det har i mange år også betydet, at de større hold ikke vægter succes i denne turnering så højt, og derfor ofte spiller med deres reserver eller unge talenter et langt stykke ind i turneringen. Når vi rammer dette sene stadie af turneringen, er det dog som regel slut med at spare spillere, og så giver klubberne den alt, hvad de har i jagten på pokalen.
Turneringen blev afholdt første gang i sæsonen 1960/61 og blev dannet som svar på den stigende interesse for fodboldspillet i Europa. Turneringen blev arrangeret således, at alle kampene skulle afholdes som midtuge-kampe, så folk ikke skulle vente til næste weekend med at se deres hold spille. Kun finalen bliver spillet i weekenden.
Det er Liverpool, der sidder enerådigt på tronen som den historisk bedste klub i ligacuppen. Hele otte gange har Liverpool trukket sig sejrrigt ud af finalen, mens de nærmeste forfølgere (Aston Villa, Manchester United og Chelsea) hver har vundet turneringen 5 gange.
Turneringen indtil videre
Normalt er ligacuppen en turnering for overraskelser helt fra begyndelsen, hvilket nok kan hænge sammen med, at mange af de større klubber benytter reserver i disse opgør. Derfor var den største overraskelse i første runde måske netop også, at der faktisk ikke var ret mange overraskelser.
I denne runde er Premier League-mandskaberne endnu ikke trådt ind i turneringen, men det er Championship-holdene, og bortset fra Preston, formåede de alle at spille sig videre.
I 2. runde trådte så nogle af Premier League-mandskaberne ind i turneringen, Newcastle, Watford og sidste sæsons finalister fra Southampton måtte alle skuffende forlade turneringen med det samme, mens en af de store overraskelser i runden var Bristol.
City eller Rovers? Byen har nemlig to hold der var med i denne runde, og begge leverede faktisk overraskelser, idet City (fra Championship) slog Watford ud, mens Rovers fra League One slog Championship-mandskabet Fulham ud.
I 3. runde trådte så de øverstplacerede Premier League-hold ind i turneringen, og det er oftest her, det begynder at tynde ud i overraskelserne. Det var dog ikke helt tilfældet i år, hvor Leicester startede med en lille overraskelse, da de hjemme sendte det mest vindende hold i turneringen (Liverpool) ud.
I de øvrige kampe var der ikke mange underdogs, der præsterede over evne, omend Bristol City fra Championship nok engang sendte et Premier League-hold ud i kulden, da Stoke led et 2-0 nederlag.
I 1/8-finalerne tog Bristol endnu et Premier League-mandskab ud - denne gang Crystal Palace - men en måske større overraskelse var, at West Ham slog deres London-rivaler fra Tottenham ud. Overraskelsen her bestod nemlig i, at Spurs sad på alt spillet i 1. halvleg, kom foran 2-0 og West Ham lignede et hold, der ikke gad anstrenge sig. Den daværende manager Bilic må dog have haft fat i kraven på spillerne i omklædningsrummet, og det var et forvandlet Hammers-mandskab der trådte ud fra pausen og fuldt fortjent leverede et flot comeback til 2-3.
Kvartfinalerne bestod nu blot af Premier League-mandskaber - nåh ja, og så "lille" Bristol. De fik fornøjelsen af Mourinhos giganter fra Manchester United, som tilmed var forsvarende mestre af turneringen. Den titel kan de ikke bryste sig af at have næste sæson, for med en mandfolkeindsats leverede The Robbins det der skulle til, for at gå videre til semifinalen.
I de øvrige kamp slog topholdene Manchester City, Arsenal og Chelsea deres modstandere, og således står vi tilbage med tre giganter i semifinalerne - og så Bristol fra Championship der jagter endnu en overraskelse.
Overraskelsen mod favoritten
Favoritdræberne fra Bristol City startede turneringen blidt ud med at trække Plymouth fra League One. En overkommelig opgave, som man da også satte sig sikkert på allerede fra 2. minut af kampen, hvor man tog føringen. Sidenhen skulle man som nævnt møde fire Premier League-klubber, men ingen af dem kunne få skovlen under solide The Robbins, der endda samtidig formåede at holde sig i toppen af The Championship, hvor man pt. spiller med om oprykningsplaceringerne.
Bristols modstandere i semifinalen er det altdominerende hold i England fra Manchester City, selvom deres vej til denne runde ikke har været så overbevisende, som man kunne forvente. To midterhold fra Premier League og et tophold fra Championship har været modstanderne på vejen, men kun mod første modstander - West Bromwich - formåede man at vinde i regulær spilletid. I de to følgende runder måtte man ud i straffesparkskonkurrence mod både Wolves og Leicester, men havde nerver i ro og kvalitet nok til alligevel at sparke sig videre.
Giganterne i kamp
I den anden semifinale mødes giganterne Arsenal og Chelsea. Arsenal har på papiret haft den letteste vej til semifinalen, idet deres modstandere har været Doncaster (League One), Norwich (Championship) og så Premier League-bundklubben (på daværende tidspunkt) West Ham.
The Gunners har i vanlig stil under Wenger benyttet reserver aktivt gennem deres vej til dette stadie af turneringen, men har alligevel klaret sig langt. Kun mod Norwich havde man for alvor problemer mod, da man måtte ud i ekstratid for at klare sig videre.
Chelsea er det af de store, tilbageværende hold, der har klaret sig videre mest "sikkert". De udraderede Championship-klubben Nottingham Forest, da de trådte ind i turneringen, og siden har de taget et par sejre over Premier League-mandskaberne Everton og Bournemouth. Man har ikke en eneste gang være i ekstratid eller straffespark og har således på det punkt et lille mentalt overtag i forhold til de øvrige.
Semifinalehistorik: Værdi i underspil?
Det er en klassisk forventning, at i "knald-eller-fald"-runder der afgøres over to kampe, så vil det første opgør ofte blive målfattigt, da ingen af holdene er pressede til at åbne sig op.
Kigger vi tilbage i historiebøgerne for turneringen, ser man da også hurtigt et mønster. De seneste 10 sæsoners 20 indledende opgør i semifinalerne har budt på en overvægt af lavtscorende kampe, idet 12 af opgørene er gået under 2,5 mål.
Mere udtalt blive det, hvis man kigger på de seneste sæsoner, hvor spillet vel generelt er blevet mere taktisk end før i tiden. De seneste tre sæsoner er nemlig blot 1 af de 6 indledende spillede semifinalopgør gået over linjen, og dermed bliver det måske interessant at kigge på under-spil.
