De Afrikanske Mesterskaber i fodbold (CAN) spilles i Ækvatorialguinea 17. januar – 8. februar. Læs optakten der præsenterer de 16 deltagerlande - og hold øje med BetXperts tips.

Optakten kigger på form, nøglespillere og markante fravær hos de forskellige hold (byd meget gerne ind med inputs). Eksperttips er også på vej - måske vinderspil og i hvert fald spilforslag til diverse kampe.

Odds 51...

Tidligere sad store fodboldnationer som Egypten og Elfenbenskysten tungt på CAN, men de seneste to udgaver af turneringen har budt på gedigne overraskelser. I 2012 gik undertippede Zambia (vinder-odds 51) hele vejen, mens 2013-stævnet ganske vist blev vundet af stormagten Nigeria, men finalemodstanderen var såmænd endnu en odds 51-underhund: Burkina Faso.

Kommer der overraskelser denne gang? Det gør der nok. En traditionel sværvægter som Elfenbenskysten ser i hvert fald mere tyndbenet ud end længe. Og faktisk er der allerede indtruffet eet par markante overraskelser:

2013-mesterholdet Nigeria formåede ikke at kvalificere sig til CAN 2015. Det gjorde de syvdobbelte mestre fra Egypten heller ikke.

Marokko er heller ikke med, men det skyldes ikke fejlslagen kvalifikation, derimod at det nordafrikanske land i ellevte time lod sig smitte af det omsiggribende ebola-hysteri og frasagde sig det tildelte værtsskab - som så er gået til Ækvatorialguinea der også lagde græs til CAN i 2012.

Favoritter og underdogs

Dengang udnyttede landet hjemmebanefordelen til at gå videre fra gruppespillet, dvs nå kvartfinalen. Men selv om man kun skal vinde 6 kampe for at blive kåret som CAN-mester, så er Ækvatorialguinea langt fra blandt årets favoritter.

Det er derimod Elfenbenskysten (selv om Drogba har sagt farvel, og nogle andre erfarne kræfter også mangler) og Algeriet (fortjent nok - landet er Afrikas højest rangerede på FIFAs liste).

I næste række kommer Tunesien (gjorde det godt i efteråret), Ghana (mange fravær, men landet med den store talentmasse klarer sig næsten altid godt ved CAN) samt Cameroun (Eto'o er draget til samme elefantkirkegård som Drogba, men Løverne ser alligevel noget mindre forpjuskede ud end de gjorde til VM).

Agterlanterne hos bookmakerne er Guinea der giver odds 81 hvis det skulle blive til guld. Det sker næppe - men fair nok, det sagde man også om Zambia i 2012...

Kilder: cafonline.com, wikipedia.com, soccerway.com

Lad os kalde det CAN

Hvad hedder turneringen egentlig? Tjah, alt efter synspunkt og modersmål kan man sige De Afrikanske Mesterskaber, Coupe d'Afrique des nations de football, Africa Cup of Nations, African Cup of Nations, Copa Africana de Naciones, Campeonato Africano das Nações em Futebol eller noget helt andet...


Det nemmeste er vist at vi bare kalder det CAN (der faktisk også er turneringens officielle forkortelse). Det er forkortelsen på både fransk og spansk. Desuden duer de engelske forkortelser ikke: ACN er slet ikke så mundret som CAN, og ANC vækker mindelser om noget helt andet, nemlig det berømte politiske parti i Sydafrika.

 

Spillesteder, geografi og vejr

Der spilles i Ækvatorialguinea, et land i den vestlige del af Centralafrika; ud til Biafra-bugten.

Tidsforskel: Som i Danmark, dvs UTC/GMT +1.

De fire spillesteder:

Hovedstaden Malabo (ligger på en ø mod nord, tæt på Nigeria)

Bata (havneby i den vest-centrale del af landet)

Ebebiyin (ligger inde i landet, tæt på Gabon)

Mongomo (lidt længere sydligt end Ebebiyin, men også inde i landet, tæt på Gabon)

Som navnet antyder har Ækvatorialguinea det man kalder ækvatorialt klima: varme og fugtighed hele året. Den varmeste måned er januar (gennemsnit: 31 grader) hvor regnvejr kan forekomme.

For den næste uges tid siger vejrudsigten (indtil videre):

Malabo: Mellem 25 og 30 grader om dagen, 20 om natten. Regn næste tirsdag, ellers tørvejr.

Bata: Cirka 25 grader døgnet rundt. Regn om natten mellem næste tirsdag og onsdag, ellers tørvejr.

Ebebiyin: Cirka 30 grader om dagen, 20 om natten. Regn fra torsdag 22. januar.

Mongomo: Cirka 30 grader om dagen, 20 om natten. Regn fra næste onsdag.

Odds

Her følger oversigten over vinder-oddsene (tjek gruppevinder-oddsene ved den enkelte gruppe):

Vinder Asian  Cup 2015

Bedste odds Bookmaker

Elfenbenskysten

5,00
Unibet

Algeriet

5,50
Bet365

Tunesien

9,00
Betsafe

Ghana

10,00
Tonybet

Cameroun

11,00 Bet365

Senegal

16,00 Unibet

Sydafrika

21,00 Tonybet

Mali

21,00 Unibet

Burkina Faso

24,00 Betsafe

Gabon

26,00 Unibet

Zambia

26,00 Partybets

Ækvatorialguinea

50,00 Betsafe

Kap Verde

50,00 Betsafe

DR Congo

50,00 Betsafe

Congo

50,00 Betsafe

Guinea

81,00 Unibet

Gruppe A

Gruppevinder

Odds fra Bet365

Burkina Faso

2,87

Gabon

2,87

Ækvatorialguinea

4,33

Congo

5,50

 

Overblik

Turneringens svageste gruppe. Burkina Faso og Gabon er favoritter, ja, men de to andre hold, inkl værtsnationen, har umiddelbart nydelige kvalifikations-chancer.

Burkina Faso

FIFA: 64

CAF: 18


CAN 2013

Sølv (0-1-tab mod Nigeria - de mødte også hinanden i gruppespillet hvor det blev 1-1).

 

VM 2014

Ikke med (men nåede i kvalifikations-playoff mod Algeriet: 3-2-sejr hjemme, 0-1-tab ude).

 

Træner

Paul Put. 58-årig belgier. Klubtræner i sit hjemland (hvor han i 2007 blev udelukket pga matchfixing) før han 2007-2011 var landstræner for Gabon. Fik tjansen i Burkina Faso i 2012.

 

Form

Var 3-2-1 i efterårets kampe (inkl 0-2-tab mod Gabon i oktober). Vandt 5-1 over Swaziland 10. januar.

 

Noter

Med vinderodds 51 var Burkina Faso langt nede på favoritlisten (nr 11 ud af 16) før CAN 2013, men chokerede ved at levere en bundsolid turnering og nå finalen. Eliminerede Ghana i semifinalen.

 

Det var åbenbart ingen enlig svale, for BF gjorde det også godt i seneste VM-kvalifikation.

 

Hold øje med

Bakary Koné (midterforsvar). Han er ikke fast starter i Lyon, men har fået en del kampe i denne sæson. Stærk og rutineret.

Djakaridja Koné (defensiv midtbane). Fast starter for Evian i den franske liga.

Charles Kaboré (defensiv midtbane). Den tidligere Marseille-utility man er nu fast starter i russiske Krasnodar. Anfører for landsholdet.
Jonathan Pitroipa (fløj). 28 år. Pragtdribler der efter en række år i Tyskland og Frankrig nu spiller i Al Jazira. Kåret som Turneringens Spiller ved CAN 2013 og topscorer i kvalifikationen til dette CAN.

Alain Traoré (hængende angriber). Holdets topscorer ved CAN 2013. Dog i tvivlsom form nu - pga skader har han fået 0 starter for Lorient i denne sæson, kun en håndfuld indskiftninger plus et par andetholdskampe.

Adama Guira (defensiv midtbane). Har kun 2 landskampe i bæltet, men er interessant fordi han til daglig er et løbestærkt aktiv for SønderjyskE.

 

Fravær

Moumouni Dagano. Angriber. 31 mål/61 kampe. 34 år. Væk siden 2013 og var mest reserve de seneste par år.

 

Trup

 

Gabon

FIFA: 62

CAF: 16


CAN 2013

Ikke med

 

VM 2014

Ikke med

 

Træner

Jorge Costa. 43-årig portugiser. Landstræner for Gabon siden juli 2014.

 

Form

3-3-3 i efterårets kampe - alle målfattige, bortset fra 4-2 over Lesotho i november. Vandt 2-0 over Burkina Faso i oktober (begge mål sat ind af Aubameyang), Tabte 0-1 til Senegal 9. januar. 11. januar-kamp mod Mali aflyst.

 

Noter

Gabon råder over en verdensklassespiller i hurtigløber Aubameyang, men er resten af holdet i stand til at bakke ham op? Måske i tilstrækkelig grad til at holdet kan gå videre fra en ret ringe pulje (og det kun måske), men mod de rigtigt gode hold: Næppe.

 

Hold øje med

Didier Ovono (målmand). Erfaren keeper der i Mfa Mezui (en del kampe for Metz) har fået kompetent konkurrence. Begge er relativt små, men kvikt reagerende.

Lloyd Palun (højre wingback). Gør det godt for franske Nice.

Bruno Ecuele Manga (midterforsvar). 26 år. Efter en del år i franske Lorien er han i Championship-klubben Cardiff.

Aubameyang (fløj/angriber). Lynhurtig Dortmund-mand - klassespiller. 13 mål/35 landskampe - men ville nok have scoret flere med bedre medspillere.

Fréderic Bulot (midtbane). Venstrebenet boks-til-boks-mand der gjorde det flot for Caen i den franske Ligue 1 i 2011/12 i en alder af 21, men nu har svært ved at blive fast starter i Championship-klubben Charlton.

 

Fravær

Mario Lemina (midtbane). Det teknisk dygtige Marseille-stortalent ville have pyntet på CAN-holdet, men han valgte at blive i Frankrig i stedet for at få debut for Gabon.

 

Trup

 

Ækvatorialguinea

FIFA: 120

CAF: 36

 

CAN 2013

Ikke med

 

VM 2014

Ikke med

 

Træner

Esteban Becker. 50-årig argentiner. Overtog trænerposten i starten af 2015 efter 2 år som teknisk direktør (før det var han i 3 år træner for EGs kvinde-landshold).

 

Form

Kun 2 officielle landskampe i 2014: CAN-kval mod Mauretanien i maj/juni: 0-1-tab ude, 3-0-sejr hjemme (men så blev landet diskvalificeret for brug af en ulovlig spiller). Ingen officielle testkampe op til CAN (men tabte to kampe mod portugisiske sekundahold i december).

 

Noter

Hjemmebane-fordel. Var også vært i 2012 hvor det blev til en kvartfinale (0-3-tab mod Elfenbenskysten).

 

Usammenspillet trup - ingen med flere end 24 landskampe (og ingen med flere end 6 mål), og ni ud af 23 har 0 landskampe. Målmand Ovono er 21 år og er noteret for 6 kampe. Hans to kollegaer har 0.

 

Profilfattig trup trods mange naturaliserede spaniere, Der er en del Europa-legionærer, men de spiller enten i små klubber/ligaer eller er reserver hos deres klubhold.

 

Tabte kun 1-2 til Spanien (der dog stillede med b-holdet, men stadig gode folk som Cazorla, Negredo og Mata) i træningskamp i 2013. Fra den kamp har EG dog kun 6 med i CAN-truppen.

 

Hold øje med

Rui (midterforsvar). 29 år, 1,93 meter. Spiller på lavt nivea til dagligt - Malta - men kom på Turneringens Hold ved CAN 2012. 14 landskampe.

Juvenal Edjogo-Owono (midtbane). Truppens mest rutinerede og mest scorende med 24 landskampe og 6 mål. Nogen storspiller er han dog næppe - efter mange år i mindre spanske klubber spiller den 35-årige nu i Andorra-klubben Santa Coloma.

Emilio Nsue (fløj/wingback/angriber). Den fleksible Middlesbrough-spiller er ikke fast starter i sin engelske klub, men har dog fået 17 kampe (9 fra start) i denne Championship-sæson. Kun 2 landskampe (een af dem var med mod Spanien i 2013), men er holdets anfører.

Javier Balboa (højrefløj). 29 år. Fik 7 kampe på Real Madrids førstehold 2006-08. I dag reserve hos portugisiske Estoril. 11 landskampe/1 mål.

 

Trup

 

Congo

FIFA: 61

CAF: 15


CAN 2013

Ikke med

 

VM 2014

Ikke med

 

Træner

Claude Le Roy. 66 år, Frankrig. Mange landstræner-tjanser, inkl 2004-06 og 2011-13 i nabolandet DR Congo. Siden 2013 i Congo.

 

Form

4-1-3 i efterårets kampe (de sidste fem med under 2,5 mål). Tabte 2-3 til Kap Verde 10. januar.

 

Noter

Umiddelbart en tynd trup uden ret mange der spiller på højt niveau til dagligt, men det er værd at bemærke at Congo i VM-kvalifikationen var bedst indbyrdes mod både Burkina Faso og Gabon.

 

Det er dog også at værd at bemærke at Congo faktisk blev elimineret før CAN-kvalifikationens afgørende gruppespil - af Rwanda. Men Rwanda blev diskvalificeret for brug af en ulovlig spiller. Og derefter gjorde Congo det godt i kval-gruppespillet - slog bl.a. CAN-mester Nigeria.

 

Hold øje med

Prince Oniangue (midtbane). Dynamisk og målfarlig for sit klubhold, franske Reims. Dog kun 4 mål i 24 landskampe.

Delvin N'Dinga (defensiv midtbane). Stærk balancemand. Tidligere Auxerre og Monaco, nu Olympiakos.

 

Fravær

Christopher Maboulou (fløj/offensiv midtbane). Bastia-spilleren ville have pyntet på CAN-holdet, men han valgte at blive i Frankrig i stedet for at få debut for Congo.

 

Trup

Gruppe B

Gruppevinder

Odds fra Bet365

Tunesien

2,10

Zambia

3,75

Kap Verde

4,33

DR Congo

7,00

 

Overblik

Defensivt solide Tunesien skal være favorit, men holdet er svækket offensivt, og man skal ikke fraskrive de andre tre lande chancen i en ret tæt pulje. Især Kap Verde der har en god kontrafase, og DR Congo der faktisk er spækket med klassespillere. Zambia har overrasket før. 2012-mesteren kan dog meget vel risikere at lande sidst denne gang.

Tunesien

FIFA: 22

CAF: 2


CAN 2013

Elimineret i gruppespillet (tabte 0-3 til Elfenbenskysten)

 

VM 2014

Ikke med (tabte i playoff til Cameroun: 0-0 hjemme, 1-4-tab ude)

 

Træner

Georges Leekens. 65 år, Belgien. Landstræner i hjemlandet 2 gange, senest 2010-12. Fyret i Club Brügge i 2012 efter få måneder. Tunesisk landstræner siden marts 2014.

 

Form

4-2-0 (6-2) i efterårets kampe. 1-1 mod Algeriet 11. januar.

 

Noter

I fraværet af Jemaa samt (afbud lige før slutrunden) Khalifa og Ben Youssef, kniber det med deciderede bombere i den tunesiske trup - til gengæld er der et par dygtige offensiv-midtbanefolk, og forsvaret er typisk solidt.

 

Der synes dog typisk at være problemer mod fysiske stærke vestafrikanske hold (dog undtagelser - det blev 0-0 hos Senegal og 1-0-sejr hjemme i CAN-kvalifikationen hvor Tunesien var ubesejret), men dem er der ingen af i denne gruppe.

 

Hold øje med

Aymen Abdennour (midterforsvar). 35 kampe. Fast starter i storklubben Monaco hvor han er stærk i luften og hårdttacklende på jorden.

Yassine Chikhaoui (offensiv midtbane). 32 kampe/5 mål. Anfører. Spiller for Zürich.

Wahbi Khazri (offensiv midtbane/fløj). 12 kampe/5 mål. Driblestærk og målfarlig Bordeaux-profil.

 

Fravær

Saber Khalifa (angriber). 27 kampe/5 mål. Nyt fravær

Fakhreddine Ben Youssef (angriber). 21 kanpe/3 mål. Nyt fravær.

Issam Jemaa (angriber). 36 mål/84 kampe. Normalstarter, men væk siden juni.

Sami Allagui (angriber). 5 mål/27 kampe. Væk siden 2013.

Desuden midtbanemand Camus og angriber Touzghar - temmelig meget spilletid for henholdsvis Evian og Lens i den franske liga.

 

Trup

 

Zambia

FIFA: 50

CAF: 11


CAN 2013

Elimineret i gruppespillet

 

VM 2014

Ikke med

 

Træner

Honour Janza. 48 år, Zambia. Efter at have været teknisk direktør, blev han landstræner i august 2014 da Beaumelle forlod jobbet.

 

Form

4-3-1 (kun 4 indkasserede mål) i efterårets kampe - kun 1-2-tab mod Kap Verde i september (vandt hjemme). 0-1-tab mod Sydafrika 4. januar.

 

Noter

Chokerede ved at vinde CAN 2012 (finalesejr over Elfenbenskysten), med offensivmand Christopher Katongo (ex-Brøndby) som Turneringens Spiller. Han mangler dog nu.

 

Truppen er temmelig profilfattig, med få spillere på højt klubniveau - men det var det sådan set også tilfældet i 2012.

 

Hold øje med

Kennedy Mweene (målmand). 89 kampe/2 mål. Spiller i sydafrikanske Mamelodi Sundowns. Stod temmelig fremragende ved CAN 2012.

Emmanuel Mayuka (angriber/fløj). 11 mål/54 kampe. Han er dog kun reserve hos Southampton til daglig.

Chisamba Lungo (angriber/fløj). 32 kampe. Fast starter hos Ural i den russiske liga.

Rainford Kalaba (offensiv midtbane/fløj/angriber). 10 mål/77 kampe. Spiller for Mazembe i DR Congo.

 

Fravær

Christopher Katongo (offensiv midtbane/angriber). 21 mål/89 kampe. Dog kun 1 kamp i 2014, og det var i juni.
Joseph Musonda (midterforsvar). 107 kampe. Dog kun 1 i 2014, og det var i juni.

Angriberne Chamanga (17 mål/57 kampe), Mulenga (10 mål/45 kampe)) og Mbusema (18 mål/48 kampe). Var med i efteråret.

 

Trup

 

Kap Verde

FIFA: 40

CAF: 7


CAN 2013

Kvartfinale (tabte 0-2 til Ghana) efter uafgjort mod Sydafrika og Marokko samt sejr over Angola i indledende gruppe.

 

VM 2014

Ikke med (mødte Tunesien i kvalifikationen, tabte 0-1 hjemme og vandt 2-0 ude - sidstnævnte blev dog ændret til Tunesien-sejr på 3-0 fordi Kap Verde havde brugt en karantæneramt spiller)

 

Træner

Rui Aguas. 54 år, Portugal. Relativt uerfaren som cheftræner - kun 2 år: 1998-2000 for Estoril og Setubal. Siden assistenttræner. Fik tjansen som Kap Verde-ansvarlig i juli sidste år.

 

Form

4-0-2 i efterårets kampe (inkl 2-1-sejr hjemme over Zambia og 0-1-tab ude mod samme). Vandt 3-2 over Congo 10. januar.

 

Noter

Lilleput-nationen med den imponerende talentproduktion gjorde det fint ved CAN 2013, landets første slutrunde nogensinde - og de fleste profiler er også med denne gang. Væk er dog forsvarskæmpen Naldo, men defensiven ser alligevel pænt stærk ud - med folk fra mellemstærke europæiske klubber.

 

Det samme med midtbanen. Mest lovende virker dog offensiven hvor Lille-klassespiller Mendes (plus Heldon fra portugisiske Sporting og Platini fra CSKA Sofia) har fået selskab af hurtige og målfarlige Fortes der også slår sine folder i den franske liga, Reims. Modstanderne bør nok tage sig i agt for Kap Verde-kontraerne.

Hold øje med

Fernando Varela (midterforsvar/højreback). 33 kampe/3 mål. Fast mand hos Steaua Bukarest.

Platini (offensiv midtbane/fløj). 13 kampe/2 mål. CSKA Sofia. Han hedder egentlig Luis Soares.

Mendes (offensiv midtbane). 5 mål/20 kampe. Intelligent og elegant kreatør, hos Lille såvel som på landsholdet, men har større ansvar hos sidstnævnte.

Fortes (fløj). 3 mål/18 kampe. Stærk Reims-offensivmand.

Heldon (angriber). 11 mål/32 kampe. Ikke meget spilletid for Sporting, men scorede dog et mål i ligacuppen 29. december.

 

Fravær

Ze Luis (angriber). 13 kampe/2 mål. Braga-frontløberen fik ingen kampe ved CAN 2013, men scorede 2 mål for Kap Verde i september sidste år.

 

Trup

DR Congo

FIFA: 57

CAF: 13


CAN 2013

Elimineret i indledende gruppe uden at tabe: Tre uafgjorte mod Ghana, Mali og Niger. Var ret uheldig med ikke at gå videre.

 

VM 2014

Ikke med

 

Træner

Florent Ibengé. DR Congo. Landstræner siden august 2014.

 

Form

3-0-3 i efterårets kampe (inkl 2 kampe mod både Cameroun og Elfenbenskysten). 1-1 hos Cameroun 7. januar.

 

Noter

DR Congo taber sjældent på eget græs, men er noget mere sårbar på udebane. Dog ikke altid - det blev således 4-3-sejr hos selveste Elfenbenskysten i CAN-kvalifikationen i efteråret, og i sidste uge blev det uafgjort i Cameroun.

Jeg syntes DR Congo så spændende ud i CAN 2013. Siden har tre stærke spillere - Mabiala, LuaLua og Mputu - forladt holdet, men til gengæld har det fået tilgang af PL-profilen Bolassie, og Anderlecht-forsvarsstortalentet Mbemba har fået mere hår på brystet. Det ser stadig slagkraftigt ud.

Hold øje med

Robert Kidiaba (målmand). 38 år. 54 kampe. Spiller for stærke Mazembe (typisk blandt kontinentets bedste klubber) i den hjemlige liga. Markant fuldskæg og hurtige reaktioner. Bemærk dog at truppen også rummer Charleroi-keeper Parfait Mandanda, 25-årig lillebror til Marseille-målmand Steve.
Cédric Mongongu (midterforsvar). Den tidligere Monaco-mand er nu i Evian. Kun 25 år, men dygtig og temmelig stabil.

Chancel Mbemba Mangulu (højreback/midterforsvar). 9 kampe. Fast mand hos Anderlecht. Var også med til CAN 2013, men var kun 18 år dengang.

Cédric Makiadi (boks-til-boks-midtbane). 22 kampe/2 mål. Er mest indskifter i Werder Bremen, men med næsten 200 Bundesliga-kampe på bagen er han en vægtig figur hos DRC.

Youssouf Mulumbu (defensiv midtbane). 25 kampe/1 mål. Cirka det samme (som om Makiadi) kan siges om Mulumbu. Han er ofte kun indskifter hos WBA (startede dog inde 26/12 og 1/1), men har altså næsten 200 Premier League-kampe på sit CV.

Yannick Bolasie (venstrefløj). 3 mål/10 kampe. Den lynhurtige og driblestærke Crystal Palace-offensivmand er blandt de allermest interessante spiller i denne Premier League-sæson.

Dieumerci Mbokani (angriber). 12 mål/25 kampe. Fysisk stærk og vældigt giftig - masser af mål i belgisk fodbold, nu i Ukraine. Var knæskadet i efteråret og blev først spilleklar i november, men scorede så 3 mål i 5 kampe for Dynamo Kiev.

Jeremy Bokila (angriber/fløj). 3 mål/7 kampe. Heraf 2 i 4-3-sejren i Elfenbenskysten. Spiller for Terek Grozny i den russiske liga.

 

Trup

 

Gruppe C

Gruppevinder

Odds fra Bet365

Algeriet

2,37

Ghana

2,87

Senegal

5,00

Sydafrika

7,00

 

Overblik

Stærk gruppe, men Algeriet der gjorde det flot til VM, bør være favorit. Ghana - mange fravær - skal muligvis være næstfavorit, men jeg ser landet som overvurderet af bookmakerne. Både Senegal og Sydafrika har pæne chancer for at snuppe en kvartfinale-billet.

Algeriet

FIFA: 18

CAF: 1


CAN 2013

Elimineret i indledende gruppe med kun 1 point for 3 kampe - det point kom dog via 2-2 mod Elfenbenskysten.

 

VM 2014

1/8-finale: Røg ud mod de senere verdensmestre fra Tyskland via et tysk mål i den forlængede spilletid (1-1 i ordinær kamp). I gruppen: 1-2-tab i tæt kamp mod Belgien, 4-2 over Sydkorea samt 1-1 mod Rusland.

 

Træner

Christian Gourcuff. 59 år, Frankrig. Tog landstræner-jobbet i juli sidste år efter 10 år som chef i franske Lorient hvor han fik meget ud af få midler.

 

Form

5-0-1 (9-3) i efterårets kampe - kun 0-2-tab mod Mali (som Algeriet havde slået 1-0 på hjemmebane) i sidste betydningsløse runde af CAN-kvalifikationen. 1-1 mod Tunesien 11. januar. Opstilling: M'Bolhi - Mandi, Cadamuro, Medjani, Mesbah - Bentaleb, Lacen - Feghouli, Brahimi, Mahrez - Slimani. Målet sat ind af indskifter Khazri.

 

Noter

Temmelig komplet hold. Fremragende målmand (der dog mangler kamptræning) og stærkt forsvar med talentfulde backs der gerne vil med frem. Højt-profilerede Europa-legionærer på midtbanen, både defensivt og offensivt (hold især øje med Brahimi) samt et par giftige angribere.

 

VM-indsatsen understregede potentialet. Siden er Gourcuff kommet til, og i modsætning til Halilhodzic der svor til 3 mand i midterforsvaret, kører Gourcuff typisk 4-2-3-1.

 

Hold øje med

Rais M'Bolhi (målmand). Den skaldede keeper imponerede ved VM. Har dog ikke spillet klubkamp for Philadelphia Union siden oktober hvor MLS-sæsonen sluttede.

Madjid Bougherra (midterforsvar). 65 kampe/5 mål. Anfører. 32 år. Efter nogle sæsoner i Rangers (før de rykkede ned), spiller han nu i Forenede Arabiske Emirater. Han er presset af stærke Carl Medjani fra Trabzonspor og Rafik Halliche fra Qatar SC.
Aissa Mandi og Djamel Ghoulam - angrebsivrige backs (henholdsvis højre og venstre) fra henholdvis Reims og Napoli. Relativt nye på landsholdet: 10 og 12 kampe. Begge 23 år og meget lovende.

Medhi Lacen og Nabil Bentaleb. Defensive midtbanefolk fra henholdsvis Getafe og Tottenham, dvs højt niveau i Primera og Premier League. Henholdsvis rutineret (30 år og 38 landskampe) og talentfuld (20 år, 9 kampe). Ikke sikkert sidstnævnte starter inde.

Sofiane Feghouli (offensiv midtbane). 29 kampe/7 mål. Valencia.
Yacine Brahimi (fløj). 15 kampe/4 mål. Gør det fremragende for Porto, også i CL-sammenhæng.
Angriberne Slimani (13 mål/30 kampe) og El Arbi Soudani (12 mål/28 kampe) fra Sporting og Dinamo Zagreb.

 

Fravær

Ryad Boudebouz (offensiv midtbane). 16 kampe/1 mål. Teknisk fremragende Bastia-kreatør. Lidt ærgerligt at måtte undvære hans venstrepote ved CAN, men han er aldrig rigtigt blevet favnet af landsholdet.
Hassan Yebda (midtbane). 26 kampe/2 mål. 2 starter, 1 indskiftning, ved VM. Ikke med siden.

Rafik Djebbour (angriber). 33 kampe/5 mål. Ikke med siden marts og dermed ikke med til VM.

Mostefa (defensiv midtbane/back). 25 kampe. 2 VM-kampe fra start - ikke med siden.

 

Trup

 

Ghana

FIFA: 37

CAF: 5


CAN 2013

Fjerdeplads. Tabte til Burkina Faso i semifinalen og til Mali i bronzekampen.

 

VM 2014

Eliminereret i gruppespillet via 1-2 mod USA, 2-2 mod Tyskland og 1-2 mod Portugal.

 

Træner

Avraham Grant. 59 år, Israel. Ex-Chelsea. Ghana-landstræner siden november sidste år.

 

Form

3-2-1 i efterårets kampe, seneste i november (3-1 over Togo). Ingen officielle testkampe.

 

Noter

Vanen tro har Ghana en række markante fravær, og vanen tro kan landet alligevel stille med en stærk trup. Men er den stærk nok?

 

Jonathan Mensah, een af de mest rutinerede forsvarere, har ikke spillet for Evian siden oktober. Offensivmand Atsu spiller meget lidt for Everton. Og kan Gyan og Ayew-brødrene virkelig klare sig uden Asamoah, Boateng, Muntari, Waris...?

 

Hold øje med

Jonathan Mensah og John Boye. De to mest rutinerede midterforsvarere. Mensah mangler kamptræning, men Boye plejer at være skarp.

Harrison Afful (højreback, evt venstre). 49 kampe.

Emmanuel Agyemang-Badu (defensiv midtbane). 55 kampe/10 mål. Fast mand i Udinese.

Ayew-brødrene: André og Jordan - henholdsvis Marseille-venstrekantsmand og Lorient-angriber.

Asamoah Gyan (angriber). 86 kampe/45 mål.

Daniel Amartey (midterforsvar/defensiv midtbane). FCK-profilen kan få landsholdsdebut.

 

Fravær

Kwadwo Asamoah (venstre wingback/fløj). 69 kampe/4 mål. Juventus-kantspilleren er skadet - ikke med siden VM.

Sully Muntari (midtbane). 84 kampe/20 mål. Milan-profilen fik 2 starter under VM, men har ikke været med siden.

Michael Essien (defensiv midtbane). 58 kampe/9 mål. Milan. Reserve under VM, ikke med siden.

Kevin-Prince Boateng (midtbane). Den flamboyante Schalke-personlighed var med til VM, men formåede ikke at gøre en forskel.

Majeed Waris (angriber). 18 kampe/4 mål. Den lynhurtige Trabzonspor-spiller er skadet. 1 VM-start. Også med i november - scorede mod Togo.

 

Adam Kwarasey (målmand). 22 kampe. 1 VM-start - ikke med siden.

 

Samuel Inkoom (højreback). 46 kampe. Reserve ved VM, ikke med siden.

 

 

Trup

 

Senegal

FIFA: 35

CAF: 4


CAN 2013

Ikke med

 

VM 2014

Ikke med (playoff mod Elfenbenskysten: 1-3-tab ude, 1-1 hjemme)

 

Træner

Alain Giresse. 62 år, Frankrig. Landstræner siden 2004 i Georgien, Gabon, Mali. Siden januar 2013 i Senegal.

 

Form

4-1-1 i efterårets kampe (inkl 2 sejre over Egypten) - kun 0-1-tab hos Tunesien. 1-0 over Gabon 9. januar. 5-2 over Guinea 13. januar (2 mål af ex-FCKer Dame N'Doye). 

 

Noter

Senegal kan næsten stille et hold bestående af folk fra den franske Ligue 1, i hvert fald forsvar og midtbane. Og det er glimrende spillere - uden at det er helt oppe at ringe. Det er det derimod med Cissé og Sow i front. De to spiller ikke i Frankrig, men det har de faktisk gjort.

Truppen ser dog lidt urutineret ud. Ingen i forsvar og midtbane har spillet flere end 24 landskampe, og de fleste har spillet en del færre. I angrebet er der få helt uerfarne, men flest landskampe i truppen er Cissé med blot 31.

 

Hold øje med

Papiss Cissé (angriber). 31 kampe/16 mål. Giftig Newcastle-frontløber.

Moussa Sow (angriber/fløj). 28 kampe/9 mål.

Idrissa Gueye (midtbane). Sluttede 2014 godt af for franske Lille.

 

Fravær

Diafra Sakho (angriber). 3 kampe/1 mål. Den farlige West Ham-frontløber kunne have været god at have med.

Boukary Dramé (venstreback). 13 kampe. Fast mand i Atalanta, men ikke spillet for landsholdet siden 2010.

Mohamed Diamé (defensiv midtbane). 23 kampe. Fast mand i Everton, men ikke spillet for landsholdet siden 2013.

Demba Ba (angriber). 19 kampe/3 mål. Farlig Besiktas-mand, tidligere Chelsea. Skadet. Ikke spillet for landsholdet siden 2013.

 

Trup

 

Sydafrika

FIFA: 52

CAF: 12


CAN 2013

Kvartfinale (tab til Mali via straffesparkskonkurrence)

 

VM 2014

Ikke med

 

Træner

Ephraim Mashaba. 64 år, Sydafrika. Landstræner for Swaziland 2008-2010. Hjemlands-ansvarlig siden august sidste år.

 

Form

4-3-0 (9-3) i efterårets kampe, inkl opgør mod Nigeria og Elfenbenskysten. 1-0 over Zambia 4. januar, 1-1 mod Cameroun 10. januar, 3-0 over Mali 14. januar.

 

Noter

Umiddelbart ville jeg sige at Sydafrika har smidt lidt for meget erfaring ud med badevandet i forbindelse med det generationsskifte der har betydet farvel til en række af de spillere der var med til VM i 2010 på hjemmebane.

Det er således værd at bemærke at truppens tre målmænd alle har under 5 landskampe under bæltet. Blandt dem er dog Darren Keet der er fast mand hos Kortrijk i den bedste belgiske liga, og Khuzwayo der er ankermand hos den stærke sydafrikanske klub Kaizer Chiefs. Det er uklart hvem der er nr 1 i hierakiet hos landstræner Mashaba. Det var Kaizer Chiefs-keeper Khuzwayo der startede inde mod Cameroun i næstsidste testkamp, mens Keet blev skiftet ind - og i sidste testkamp, mod Mali, var det minsandten den tredje målmand, Mabokgwane, der startede inde.

De seneste mange kampe tyder dog ikke på problemer for det relativt urutinerede hold - så nu er spørgsmålet bare om det også kan markere sig ved en slutrunde.

 

Startellever mod Cameroun: Khuzwayo - Ngongca, Hlatshwayo, Coetze, Matlaba - Manyisa, Furman, Jali - Rantie, Zwane - Parker

 

Startellever mod Mali: Mabokgwane - Nhlapho, Hlatshwayo, Ngcongca, Matlaba - Furman, Jali - Masango, Vilakazi, Phala - Ndulula

 

Hold øje med

Anele Ngcongca (højreback). 41 kampe.

Reneilwe Letsholonyane (defensiv midtbane). 52 kampe.

Dean Furman (defensiv midtbane). 25 kampe. Den 26-årige er dermed blandt de mest erfarne i truppen, og han er udlandsprofessionel - har dog kun spillet i de nedre engelske rækker, bortset fra en kamp for Rangers i 2008.

Bernard Parker (angriber). 70 kampe/23 mål.

 

Fravær

Senzo Meyiwa (målmand). 7 kampe (alle uden at indkassere mål). Væk siden maj (døde i oktober).

Thulani Serero (midtbane). 19 kampe. Ajax-manden var senest med i november hvor han scorede mod Sudan.

Itumeleng Khune (målmand). 64 kampe. Væk siden januar 2014.

Bogani Khumalo (midterforsvar). 42 kampe. Væk siden marts 2014.
Tsepo Masilela (venstreback). 51 kampe. Væk siden 2013.
Siphiwe Tshabalala (venstrefløj). 88 kampe/12 mål - heraf 1 i åbningskampen ved VM 2010. Væk siden marts 2014.
Kagisho Dikgacoi (defensiv midtbane). 54 kampe. Væk siden 2013.

Heller ikke med: To rutinerede teknikere: Spilfordeler Pienaar (32 år, 61 kampe/3 mål) væk siden 2012, samt offensivmand Mphela (30 år, 53 kampe/23 mål), væk siden februar 2013.

 

Trup

 

Gruppe D

Gruppevinder

Odds fra Bet365

Elfenbenskysten

1,66

Cameroun

3,50

Mali

6,50

Guinea

13,00

Overblik

Elfenbenskysten og Cameroun har sagt farvel til nogle gamle krigere, men er stadig så stærke at de ligner de mest sandsynlige kvartfinalister i denne gruppe (oddset på Elfenbenskysten virker dog en del for lavt). Mali synes lidt for afhængig af een mand, og Guinea ligner en prügelknabe.

Elfenbenskysten

FIFA: 28

CAF: 3


CAN 2013

Kvartfinale (tabte 1-2 til Nigeria)

 

VM 2014

Elimineret i gruppespillet: 2-1 over Japan, 1-2 mod Colombia og 1-2 mod Grækenland.

 

Træner

Hervé Renard. 46 år, Frankrig. Har været landstræner i Zambia (2 gange - førte holdet til CAN-triumf i 2012) og Angola. Prøvede 2013-2014 klubtræner-lykken i Sochaux, men uden held. Elfenbenskysten-ansvarlig siden august 2014.

 

Form

3-2-3 (14-14) i efterårets kampe. Gavmildhed i begge ender. Til gengæld målfattigt i 2015: 1-0-sejr over Nigeria 11. januar. 0-2-tab mod Sverige 15. januar.

 

Noter

Det ser ikke ud til at have skadet den ivorianske målfarlighed synderligt at have sagt farvel til den gamle målræv Drogba - til gengæld synes det at knibe i defensiven der mangler Zokora og Bamba, hvormed Kolo Touré savner en rutineret makker i midterforsvaret.

 

Elfenbenskysten ligner ikke længere Afrikas bedste landshold. Men... Man skal aldrig sige aldrig når et hold råder over offensive klassespillere som Yaya, Gervinho og Bony.

 

Hold øje med

Boubacar Barry (målmand). 83 kampe.

Kolo Touré (midterforsvar). 110 kampe.

Serge Aurier og Siaka Tiené - angrebsglade backs (henholdsvis højre og venstre). Især unge Aurier kan være frygtindgydende - lynhurtig og med skarpe indlæg.

Cheick Tioté (defensiv midtbane). 48 kampe. Newcastle-oprydder.

Yaya Touré (boks-til-boks-midtbane). 88 kampe/18 mål. Manchester City-profil.

Fløjspillerne/angriberne Gervinho og Salomon Kalou (henholdsvis Roma og Hertha). Lynhurtige og målfarlige.

Bony (angriber). 32 kampe/11 mål. Drogbas arvtager. Stor og stærk - lidt tung, men vældigt giftig.

 

Fravær

Didier Zokora (midterforsvar/defensiv midtbane). 123 kampe. Fast starter op til og under VM, væk siden.
Arthur Boka (venstreback). 85 kampe. Fast starter op til og under VM, væk siden.

Sol Bamba (midterforsvar). 49 kampe. Fast starter under VM, væk siden.

Didier Drogba (angriber). 104 kampe/65 mål. indskifter under VM - stoppede så landsholdskarrieren.

 

Trup

Cameroun

FIFA-rangliste: 81

AFC-rangliste: 6

FIFA: 42

CAF: 8

CAN 2013

Ikke med

 

VM 2014

Elimineret i gruppespillet: 0-1 mod Mexico, 0-4 mod Kroatien og 1-4 mod Brasilien.

 

Træner

Volker Finke. 66 år, Tyskland. Freiburg-træner 1991-2007. Cameroun siden maj 2013.

 

Form

4-2-0 (9-1) i efterårets kampe, inkl 4-1-hjemmesejr over Elfenbenskysten i september (0-0 ude i november). 1-1 mod DR Congo 7. januar og 1-1 mod Sydafrika 10. januar.

 

Startellever mod Sydafrika: Ondoa - Guihoata, Bagnack, Chedjou, Bedimo - Mandjeck, Loé - Salli, N'Jie - Aboubakar, Etoundi

 

Noter

Rutinerede Finke virkede totalt i vildrede under VM hvor den defensive organisation var ikke-eksisterende, men han ser ud til at have fået hanket op i sit hold.

 

Spillermaterialet kan han bestemt ikke klage over - selv om Eto'o og Song har sagt stop. Målmand og højre forsvarsside er spørgsmålstegn, men resten af defensiven ser stærk ud (trods nogle rutinerede fravær), og offensiven er vældigt imponerende.

Hold øje med

Guy N'dy Assembé (målmand). 12 kampe. Spiller for Nancy i den franske L2, dvs ikke ret højt niveau.

N'Koulou og Chedjou. To stærke midterforsvarere der skuffede fælt til VM, men dagligt hos deres klubhold, henholdsvis Marseille og Galatasaray, viser hvad de kan.

Henri Bedimo. Dygtig og erfaren Lyon-venstreback. Kan urutinerede Cédric Djegougoué følge med i den anden side? Kun 7 landskampe, heraf 1 ved VM.

Stéphane Mbia (defensiv midtbane). 57 kampe. Anfører. Er pludselig den mest erfarne på holdet. Fleksibel og dynamisk.
Offensivfolkene Moukandjo (Reims) og Choupo-Moting (Schalke) scorede begge flittigt i efteråret. Det gjorde angriber Aboubakar ikke - det kniber med spilletiden i Porto - men han er hurtig og kraftfuld (og nettede forleden i træningskampen mod Sydafrika).

 

Fravær

Charles Itandje (målmand). 12 kampe. Fast starter ved VM - væk siden.

Joel Matip (defensiv midtbane/midterforsvar). 25 kampe. Schalke.

Nyom og Nounkeu (højreback). Begge væk siden VM.

Assou-Ekotto (venstreback). Væk siden VM.

N'Guemo (defensiv midtbane). 41 kampe. Væk siden september.

Jean Makoun (defensiv midtbane). 67 kampe. Væk siden VM (har ikke spillet for sit klubhold Rennes).

Alex Song (defensiv midtbane). 49 kampe. Sluttede landsholdskarrieren efter VM.

Samuel Eto'o (angriber). 118 kampe/56 mål. Sluttede landsholdskarrieren efter VM.

Pierre Webo (angriber). 59 kampe/18 mål. Sluttede landsholdskarrieren efter VM.

 

Trup

 

Mali

FIFA-rangliste: 103

AFC-rangliste: 12

FIFA: 49

CAF: 10

CAN 2013

Bronze. Tabte 1-4 til Nigeria i semifinalen, vandt 3-1 over Ghana i bronzekampen.

 

VM 2014

Ikke med

 

Træner

Henryk Kasperczak. 68 år, Polen. Har tidligere været landstræner for Tunesien og Senegal. Dette er hand anden tørn som ansvarlig i Mali - var det også i 2001-02. I denne omgang gik han i sving i december 2013.

 

Form

3-0-3. Tab mod Malawi, Etiopien og Algeriet. 2-0-hjemmesejr over stærke Algeriet - men det var i sidste runde hvor Algeriet allerede var sikker på førstepladsen i kval-puljen. Da 11. januar-kamp mod Gabon aflyst nåede Mali kun een officiel testkamp op til CAN: 0-3-tab mod Sydafrika 14. januar.

 

Noter

Gode, gamle Seydou Keita plejer at hive et ellers middelmådigt Mali-hold så meget op i kvalitet at det kan spille med om medaljer. Men denne gang tror jeg det kommer til at knibe. Ikke kun fordi Keita er blevet 34 år (han er faktisk still going strong, nu i Roma), men især fordi to andre rutinerede kræfter, Randers-backen Tamboura og angriber Maïga sidder på bænken til daglig - de er næppe i topform.

 

Og så begynder det at blive så tungt at selv Keita næppe kan hive det op. Men lad os se ad. Manglende testkampe betyder at Mali-formen er temmelig ukendt.

 

Hold øje med

Seydou Keita (midtbane). 93 kampe/24 mål. Den gamle Barcelona-spiller er nu i Roma hvor han, trods sine 34 år, også gør fyldest med sin intelligens og teknik.

Drissa Diakité (højreback). 39 kampe. Gør det godt i franske Bastia.

Modibo Maïga (angriber). 38 kampe/8 mål. Er raget uklar med træneren i Metz og har ikke spillet siden 3. december.

Adama Tamboura (venstreback). 75 kampe. Den lille Randers-mand er een af de mest erfarne på dette Mali-hold, og rutinen kan måske opveje at han mangler kamptræning (ikke bare fordi Superliga-efterårssæsonen sluttede for en måned siden, men fordi han mistede sin kronjyske stamplads i august - siden har han kun vfået 7 indskiftninger).

 

Fravær

Adama Coulibaly (midterforsvar). 69 kampe. Væk siden 2013.

Cheick Diabaté (angriber). 35 kampe/14 mål. Kun 1 kamp i 2014 - i september hvor han scorede mod Malawi.

 

Trup

 

Guinea

FIFA-rangliste: 113

AFC-rangliste: 13

FIFA: 39

CAF: 6

CAN 2013

Ikke med

 

VM 2014

Ikke med

 

Træner

Michel Dussuyer. 55 år, Frankrig. Var også landstræner for Guinea 2002-04. Fik tjansen igen i 2011.

 

Form

3-1-2 (10-8) i efterårets kampe. 4-1 over Marokkos U23-hold 10. januar. 2-5 mod Senegal 13. januar.

 

Noter

Jeg har ikke ret stor fidus til dette hold hvis umiddelbart største navn er en spiller der ikke kunne slå igennem i Milan. Kevin Constant er dog glimrende, og der er enkelte andre interessante i truppen, men generelt synes niveaet ret lavt.

 

Hold øje med

Kevin Constant (defensiv midtbane/venstreback). 21 kampe. Blev mest brugt som venstreback i Milan og bruges vist også på den plads i Trabzonspor, men på landsholdet tænker jeg at der er mest brug for ham på midtbanen - også fordi der i Issiaga Sylla (Toulouse) er en glimrende venstre wingback.

Ibrahima Conté (offensiv midtbane/fløj). 27 kampe. Anderlecht-mand.

Angriberne Yattara og Kamano, begge fra den franske Ligue 1, henholdsvis Lyon og Bastia. 21 og 18 år. Store talenter der får mere og mere spilletid i deres klubber. Kamano har kun 2 landskampe (Yattata 12/6 mål), men sluttede 2014 flot af for sin korsikanske klub.

Ibrahima Traoré (fløj). Spiller i tyske Gladbach hvor han dog mest kun er indskifter.

 

Trup