Som optakt til Bundesliga-sæsonen, der går i gang denne fredag, præsenteres hermed en artikel der går både den forrige sæson og klubbernes muligheder i den kommende efter i sømmene. Det er tysk – og det er gevaldigt grundigt!

Det nyligt afholdte VM bragte stor succes til værtsnationen Tyskland, ikke blot blev man nr. 3, men interessen for tysk landsholdsfodbold steg undervejs til nærmest euforiske højder, og selv i nederlaget’s stund blev holdet bakket op som sjældent set blandt germanerne.
Nu bliver det så spændende at se om den interesse og opbakning folket gav kan overføres til Bundesligaen, selvfølgelig ikke i samme potenser, men mindre kan også gøre det.

Og jeg er overbevist om, at vi går en spændende sæson 06/07 i møde – der har været heftig aktivitet på transfermarkedet i de fleste klubber, både spillere der skifter klub indenlands, men så sandelig også helt nye folk til BL udefra, og der er rigtig mange interessante navne imellem; Bruggink, Diego, Frei, Galasek, Santana, Farnerud, Løvenkrands osv osv…..

Profiler har dog også forladt BL, de 2 største vel Ballack og Micoud, men også Koller, Rosicky, Grønkjær, etc. etc. etc.

Jeg kunne blive ved med at remse de utallige transfers op, men disse kan ses i optakten under den enkelte klub (se herunder) – eftersom der først er transferdeadline d. 31. august kan endnu flere handler nå at finde sted, hvilket selvfølgelig ikke kan komme med i denne optakt.

Alle aktiviteter på transfermarkedet kan følges på www.kicker.de under Wechselbörse.

BL-sæsonen begynder begynder fredag d. 11/8 kl. 20. 45, hvor Bayern hjemme på Allianz får besøg af Dortmund. ”Fredagskampen”, der ellers sløjfet grundet manglende tilskuerinteresse, er altså tilbage (en følge af de nye tv-aftaler der er lavet henover sommeren). Helt klart et kommercielt forsøg på at udnytte succesen fra VM, men helt fint med mig, 3 dage i træk med tysk fodbold er jo skønt.

Hvad kan vi så forvente?

Tja, umiddelbart ser jeg kampen om mesterskabet som en affære mellem Bayern og Bremen, de 2 klubber har klart de bedste trupper, og mesteren bliver vel den af de 2 der bedste formår at kompensere for tabet af en megastjerne, nemlig Ballack og Micoud.
Odds 7.00 på Bremen som mester ligner et rigtig godt bet i øvrigt.

Schalke burde kunne trænge sig lidt på, mens et hold som Dortmund bestemt har en trup der kan spille med i top 5.
Så tror jeg der kommer et bredt midterfelt, nøjagtig som sidste sæson, og her kan alt ske.

I bunden bliver det vanskeligt for de 3 oprykkere, med Bochum som dem der på papiret står bedst rustet til at overleve, men også andre klubber kan komme i problemer, eks. Mainz, der har mistet en del profiler, Frankfurt der må starte sæsonen med skader i en tynd trup, og så Hannover, hvor der er intern ballade især pga. mangel på kvalificeret tilgang, samt disputser mellem manager Kaenzig og træner Neuruher pga. samme.

Sådan er der så meget – læs optakten og få lidt mere viden om den enkelte klub.

Eksperttip

Jeg har bestræbt mig på at være så objektiv som muligt i bedømmelsen af den enkelte klub’s muligheder mv. i den nye sæson, og jeg skriver på intet tidspunkt noget der er ment som provokationer mod evt. fans af klubber, der måske får en hård medfart – det er min egen personlige opfattelse der skinner igennem, selvfølgelig, og som sådan skal optakten læses.

Måske der er overset en spillerhandel, måske er der nogen småfejl rundt omkring, men jeg kan garantere for at det har taget rigtig lang tid at lave optakten, netop fordi jeg har søgt at undgå fejl hist og pist.
Så tag vel imod den, brug den som oplysning, og gør så med den hvad I vil.

Og hold så øje med BetXperts bundesliga-side, hvor den tyske sæson sædvanen tro vil blive garneret med grundige analyser og tip:

http://www.betxpert.com/ekspert/tys1/

Optakts-overblik

Forneden følger:

Bundesligaen 2005/2006 i overblik
Fakta over 2005/2006

Og derefter: Et grundigt kig på hver enkelt klub.

Bundesligaen 2005/2006 i overblik

Det blev en særdeles seværdig og attraktiv BL-sæson, i VM’s skygge.
Mesterskabet havnede igen i München, men undervejs var der bestemt spænding om udfaldet, selvom den ikke var stor.
Der var overraskelser, positive som negative, flot eks. af oprykkerne fra Eintracht Frankfurt at klare sæson 1, og endda komme i pokalfinalen, med en ganske, ganske tynd trup, og især i Der Hinrunde med sprudlende, offensivt spil.
Lovende tegn viste Dortmund’s unge, talentfulde mandskab, i sidste ende ikke nok til at spille europæisk, men det var lige ved, og huskes skal også de mange, mange alvorlige skader der raslede ned over dem.
HSV snuppede 3. pladsen efter en flot, flot sæson, hvor alt stort set klappede for træner Doll, nogen vil måske mene at man spillede over evne, men det er altså svært at gøre over en hel sæson, så selvom man gik lidt ned i Der Rückrunde, var det absolut fortjent at man blandede sig i top 3.
Nævnes skal også målfabrikken Werder Bremen, der på trods af svingende forsvarsspil alligevel blev nummer 2, takket være hele 79 scoringer i 34 kampe, absolut imponerende.
Leverkusen skal heller ikke glemmes, et elendigt efterår blev i dén grad opvejet af et fornemt forår, hvor man fik sig kæmpet og spillet op på en fortjent 5. plads, med offensivt spil i topklasse.
Undervejs i sæsonen viste også Gladbach og Hannover gode takter, men de gik begge ned da fårene blev skilt fra bukkene, hvilket blev træner Köppel’s endeligt i Gladbach, dog først efter sæsonen.

Af skuffelser er der flere, men den største skuffelse i sæsonen var vel Die Wölfe.
Der kun på et hængende hår undgik nedrykning, efter en helt igennem katastrofal sæson.
Schalke havde ganske vist et ret flot forår, men spillede generelt for meget uafgjort til at kunne hænge på i toppen, og da efteråret ikke var for godt, kunne det ikke blive til mere end en 4. plads, hvilket bestemt er en stor skuffelse med det materiale man råder over.
Stuttgart skuffede også, hvilket kostede Trapattoni posten undervejs, men meget bedre blev det nu aldrig med den nye træner Armin Veh, og ingen europæisk deltagelse til Die Schwaben.
Oprykkerne fra Köln synes jeg personligt skuffede enormt, de havde et godt hold, en god bred trup med masser af BL-erfaring, men intet kom nogensinde til at fungere for Die Geissböcke, og slet ikke i efteråret, her må træner Rapolder tilskrives en hel del af skylden, og man kæmpede hele sæsonen under stregen, og der forblev man.
I mine øjne ingen decideret skuffelse at Kaiserslautern måtte en tur ned i 2. BL, holdet var inden sæsonen drænet for klassespillere udover angriber Altintop (20 mål), intern splid og trænerfyring hjalp intet, holdet var bare ikke stærkt nok til at forblive i BL, selvom det skal siges, at havde Die Rote Teuflen vundet i sidste runde i Wolfsburg, ja så havde man reddet sig endnu en sæson.
At oprykkerne fra Duisburg måtte direkte ud igen var heller ingen skuffelse eller overraskelse, dertil var holdet/truppen alt, alt for fattig på kvalitet, og trænerfyring hjalp heller ikke her.

Fakta over 2005/2006

Mester: Bayern München – 75 point - ny tysk rekord.

Pokalvinder: Bayern München

Champions League: Bayern München og Werder Bremen

Championsleague-kval: HSV

UEFA-cup: Schalke 04, Leverkusen og Frankfurt (som tabende pokalfinalist).

UI-cup: Hertha Berlin (nr. 6)

Nedrykning: Kaiserslautern, FC Köln og Duisburg.

Bedste hjemmehold: Bayern München (14-2-1, 42:14)

Bedste udehold: HSV (11-3-3, 27:14)

Torschützen-König: Miroslav Klose, Werder Bremen, 25 mål.

Assist-König: Miroslav Klose og Johan Micoud, begge 14 stk, og begge for Werder Bremen.

Flest gule kort: Christian Poulsen, Schalke 04, - 13 stk., samt 2 Gelb-Rote.

Flest røde kort: Ingen spiller blev præsenteret for direkte rødt mere end 1 gang.

Bedste spillere, ifølge Kicker, baseret på gennemsnitskarakterer fra hele sæsonen:
Målmand: Roman Weidenfeller, Borussia Dortmund
Forsvar: Lucio, Bayern München
Midtbane: Thorsten Frings, Werder Bremen
Angreb: Miroslav Klose, Werder Bremen
Jung-Yalent: Eugen Polanski (m), Gladbach

Bedste dommer: Dr. Markus Merk

Antal trænerfyringer: 10 (kedelig tendens hvis den skal fortsætte i den nye sæson, for reelt var det kun 2 steder det hjalp at smide træneren på porten, Leverkusen og Nürnberg, og så måske til dels i Schalke).
Nedrykkede Duisburg blev topscorer med hele 2 trænerfyringer.

Tyskerne elsker jo statistikker, det samme gør undertegnede, dog synes jeg nogen er mere underfundige end egentlig brugbare, sådan i det store hele i hvert fald – og jeg faldt lige over en interessant én af slagsen, nemlig hvilke placeringer de forskellige klubber ville ha’ haft, såfremt man i sæsonen 05/06 kun havde spillet 45 minutter.
Når jeg mener det er ubrugeligt i det store hele, så er det jo fordi en kamp varer 90 minutter, men dermed ikke sagt at denne statistik ikke kan bruges til noget, for der ligger jo da lidt oplysning om hvornår de forskellige hold scorer deres mål.

Sæsonen 05/06 efter 45 minutter (de oprindelige placeringer i parentes):
1. Bremen (2)
2. HSV (3)
3. Leverkusen (5)
4. Frankfurt (14)
5. Bayern (1)
6. Kaiserslautern (16)
7. Dortmund (7)
8. Wolfsburg (15)
9. Hannover (12)
10. Schalke (4)
11. Nürnberg (8)
12. Gladbach (10)
13. Mainz (11)
14. Hertha (6)
15. Bielefeld (13)
16. Köln (17)
17. Duisburg (18)
18. Stuttgart (9)

Alemannia Aachen

Hjemmebane: Tivoli (22.500)

Vereinsfarben: Schwarz-Gelb

Rekord-Spieler: Hermandung, 98

Deutscher Meister: Fehlanzeige

Pokal-Sieger: Fehlanzeige

Træner: Dieter Hecking (siden 1.7. 2004)

Placering sidste sæson: nr. 2 i 2. BL, (20-5-9, 61:36) – 65 point.

Tilbageblik på sæsonen 05/06

Lidt overraskende rykkede Alemannia op i BL – for første gang nogensinde.
Fra 14. spillerunde forlod man ikke oprykningspladserne, og som følge deraf var det helt fortjent at den lille klub nu skal op og bide skeer med de store.
Med mange erfarne spillere, for ikke at sige veteraner, garneret med unge spillere, en stor portion teamgejst og vilje lykkedes det at hente hele 65 point, ikke så ringe endda.
Jeg må tilstå at jeg ikke ved så forfærdelig meget mere om Alemannia.

Profiler 05/06

Målmand Nicht (24) stod en fremragende sæson, og hán bliver bestemt værd at holde øje med i BL.
I forsvaret var det Landgraf, Hengen og Sichone der lyste op, på midten anfører Plasshenrich og Pinto, og endelig helt fremme selvfølgelig Erik Meijer, samt topscorer Ebbers.

Sæsonen 06/07


Tilgang:
Herzig (f), - Wacker Burghausen
Leiwahabessy (f), - NEC Nijmegen
Balaban (m), - Eigene Jugend
Lehmann (m), - 1860 München
Ibiservic (a), - Diijon Football Cote, Fra
Krontitis (a), - 1860 München

Afgang:
Landgraf (f), - karrierestop
Hengen (f-m), - karrierestop
Bruns (m), - FC St. Pauli
Meijer (a), - karrierestop
Sukalo (a), - TuS Koblenz

Trup:
Hesse, Nicht, Straub – Casper, Dum, Herzig, Klitzpera, Leiwakabessy, Woll, Rauw, Sichon, Stehle – Balaban, Fiel, Heidrich, Pinto, Plasshenrich, Reghecampf, Lehmann – Ebbers, Ibisevic, Koen, Krontitis, Rösler, Schlaudraff

Muligheder

Med den trup oprykkerne råder over, har jeg umådeligt svært ved at se Alemannia få mere end en enkelt sæson i BL.
Den første sæson bør blive den eneste i denne omgang.
Nuvel, man kan da sikkert på teamgeist og fight hente point rundt omkring, det er bestemt ikke et ringe mandskab træner Hecking har til rådighed, men set over en hel sæson er teamgeist næppe nok.

I pausen har man mistet 3 meget, meget værdifulde spillere.
37-årige Willi Landgraf stopper sin imponerende karriere, forsvarsspilleren med flest 2. BL-kampe nogensinde (505), vil blive smerteligt savnet. Ikke ”kun” som forsvarsspiller, men især som leder, den erfarne, veteranen der ikke går ned i krisesituationer, som altid leverer – ikke tilfældigt han var anfører.
Desuden stopper veterankollega Hengen også sin lange karriere – så 2 mand væk fra forsvaret.
Og i den anden ende af banen siger en anden 37-årig også aufwiedersehen, nemlig angriber Erik Meijer.
En spiller de fleste sikkert vil huske, ikke for sin tid i 2. BL, men da han var på toppen, og spillede for klubber som Liverpool, Leverkusen og HSV.
Hán vil også blive smerteligt savnet, og stort set af de samme årsager som Landgraf.
Meijer lavede ganske vist ikke ret mange mål længere, blev udpræget brugt som targetman, der via sit hovedspil og store erfaring skulle spille andre fri til muligheder, men vigtig på andre måder.
Heller ikke en spiller der ville slå op i banen i krisesituationer.

Altså 3 yderst stabile og erfarne spillere der er væk fra en trup med mange unge spillere.
Og de nyindkøb man har gjort sig er alle af den ukendte og mere eller mindre tvivlsomme slags.
Den eneste vi kender lidt til er midtbanespilleren Matthias Lehmann, der er hentet i 1860, hvor han efter disciplinære årsager var mere eller mindre suspenderet – han er tidl. anfører på U21-landsholdet, óg i 1860, er blot 23, og kan blive et hit i BL hvis han kan styre sit temperament.

Men udover dette lidt tvivlsomme lyspunkt ser det tyndt ud i truppen, der bestemt ikke er ringe, men jeg vover den påstand, at Aachen ikke er gode nok til at klare en hel sæson i bunden af BL udelukkende baseret på teamspirit og det oprykkende holds gejst og vilje.
Ambitionerne er ellers høje i den lille klub, det gamle hæderkronede stadion Tivoli skal udskiftes med et nyt og moderne, endnu på tegnebrættet men godkendt i alle instanser, tidsrammen er 1-2 år, - sikkert fint med et nyt stadion, men det ændrer ikke ved, at sandsynligheden for at det bliver indviet i BL er ganske, ganske lille.
Ja, så skal det da tage 2 år eller mere, så man kan nå at rykke op igen!

Bud på placering: 17-18 (odds pt. 1.73 på Aachen som nedrykker)

Premiere: Leverkusen (ude)

Arminia Bielefeld

Hjemmebane: Schüco-Arena (26.601)

Vereinsfarben: Schwarz-Weiss-Blau

Rekord-Spieler: Pohl - 167

Deutscher Meister: Fehlanzeige

Pokal-Sieger: Fehlanzeige

Træner: Thomas Von Heesen (siden 11.5. 2005)

Placering sidste sæson: nr. 13, (10-7-17, 32:47) – 37 point.

Tilbageblik på sæsonen 05/06

Bielefeld’s eneste mål sidste sæson var at sikre sig Klassenerhalt.
Det lykkedes, faktisk uden at blive decideret indblandet i nedrykningskampen, og dermed er den 3 sæson i træk i BL en realitet, ikke noget der er sket før for ”elevatorholdet”.

Pengene er små i den ”lille” af de Westfalenske hold, og træner Von Heesen havde svære arbejdsbetingelser med en relativ tynd trup, og især fordi truppen indeholdt ganske mange defensive typer.
Taktikken blev indrettet derefter, stilen var udpræget kontra, med de 2 hurtige frontløbere Zuma og Boakye som evige trusler, og det gik faktisk ret godt i Der Hinrunde.
Lidt dårligere forløb Der Rückrunde, bla. fordi Zuma ikke kunne leve op til sit spil fra efteråret, og desuden var væk i mange kampe da hans mor lå for døden, og da Boakye blev skadet var der ikke meget kvalitet at hente i truppen.
Wichniarek (a) blev hentet i pausen i Hertha Berlin, men polakken slog aldrig til, og kom heller ikke med til VM.

Man kan med rette sige, at når Bielefeld var involveret i en BL-kamp så var det som oftest kedeligt at se på, men det gav point på kontoen, og det var det vigtigste for Von Heesen, og det var tydeligt at de fleste hold ikke brød sig om at spille mod dem.
Kom Bielefeld foran i en kamp var de ekstremt svære at bide skeer med, og hentede oftest mindst et point – kom de bagud kunne de intet.
Sådan var det med dem i 05/06.

Profiler 05/06

Målmand Hain stod en glimrende sæson, godt bakket op af forsvarsspillerne Borges, Westermann og Korzynietz – på midten fik Fink ryddet godt op, og fremme var Boakye en stor, positiv overraskelse, mens Zuma i Der Hinrunde var decideret skræmmende.

Sæsonen 06/07


Tilgang:
Ziegler (g), - FC Saarbrücken
Bollmann (f), - SC Paderborn
Böhme (f-m), - sidst i Gladbach, hvor hans kontrakt blev opløst midt i sidste sæson
Marx (m), - Hertha Berlin
Ndjeng (m), - SC Paderborn
Kamper (m), - Brøndby
Ahanfouf (a), - Duisburg
Eigler (a), - Greuther Fürth

Afgang:
Eilhoff (g), - udlånt til TuS Koblenz
Dammeier (m), - karrierestop
Fink (m), - Eintracht Frankfurt

Porcello (m), - Karlsruher SC
Wieczorek (m), - FC Vaduz, Ung
Pinto (m), - Grashoppers Zürich
León (a), - Grashoppers Zürich
Boakye (a), - VfL Wolfsburg
Küntzel (a), - Energie Cottbus

Trup:
Hain, Ziegler, Formann – Borges, Gabriel, Korzynietz, Kucera, Rau, Schuler, Westermann, Bollmann – Kauf, Danneberg, Kobylik, Masmanidis, Vacek, Vata, Ndjeng, Marx, Kamper – Wichniarek, Zuma, Ahanfouf, Eigler, Dalovic

Forventet opstilling:
Hain – Kucera, Borges, Gabriel, Westermann – Kauf, Kobylik, Marx, Vata – Wichniarek, Ahanfouf

Muligheder

Mange spillere har forladt klubben i sommerpausen, herunder Fink (m) og Boakye (a), men jeg mener at man har købt virkelig fornuftigt ind, og holdet bør kunne holde sig fri af nedrykningskampen.
Man har eks. hentet Christian Eigler fra Greuther Fürth, i skarp konkurrence med flere andre klubber, og den 22-årige angriber er en farlig herre, hvilket han beviste i den nyligt overståede 2. BL-sæson, hvor han blev Torschützen-König med 18 mål – interessant at se om han kan klare skiftet og slå til i den bedste række.
Desuden har man i nedrykkede Duisburg hentet endnu en angriber, nemlig Ahanfouf, der i glimt har vist potientiale, men som nok må regne med at være gardering – men et klogt køb.
Et klogt køb er også midtbanespiller Thorsten Marx fra Hertha Berlin, ganske vist fik han ikke meget spilletid sidste sæson, men i forrige var han stamspiller og gjorde det stærkt, han er kun 25, så en mand med perspektiv.

Set med danske øjne også et interessant nyindkøb i Jonas Kamper, der af Von Heesen betegnes som en fremtidens mand på fløjen, hvilket indikerer at han formentlig må påregne en vis ”læretid”.
Og sørme om ikke Jörg Böhme har spillet sig til en 1-årig kontrakt – han røg ud i Gladbach midt i sidste sæson efter disputser med træner Köppel, har ikke været på toppen efter sin langvarige og alvorlige skade for efterhånden en del år siden, og er blevet 32.
Kontrakten er dog særdeles afhængig af hvilken Leistung Böhme gør, hvilket vil sige at han formentlig ikke tjener alverden med mindre han spiller – klogt af manager Saftic eftersom Böhme virker udslukt.

Jeg kan ikke forestille mig at Von Heesen ændrer ret meget på taktikken, det gik jo også fint i sidste sæson, overlevelse er stadig det primære mål, man vil igen spille kontra med hurtige opløb, og med den trup han har til rådighed bør det ikke være noget problem at klare frisag og servere et hattrick i BL til sig selv.
Men meget mere end en midterplacering bliver det næppe til.

Zuma er i øvrigt blevet skadet i en testkamp mod Olympiakos, og han forventes først klar omkring 2. eller 3. runde, hvilket selvfølgelig er lidt af en bét.
Zuma virkede i absolut topform, efter en lang pause i sidste sæson, og i topform er sydafrikaneren bestemt med til at højne niveauet hos Bielefeld.

Bud på placering: 10-14

Premiere: HSV (ude)

Bayer Leverkusen

Hjemmebane: BaY-Arena (22.500)

Vereinsfarben: Rot-Weiss-Schwarz

Rekord-Spieler: Vollborn, 401

Deutscher Meister: Fehlanzeige

Pokal-Sieger: 1992/93

UEFA-Cup-Sieger: 1987/88

Træner: Michael Skibbe (siden 9.10.2005)

Placering sidste sæson: nr. 5, (14-10-10, 64:49) – 52 point.
Direkte kvalificeret til UEFA-cuppen.

Tilbageblik på sæsonen 05/06

Efteråret var én lang nedtur for den ambitiøse klub med manager Völler i spidsen – nationalt som internationalt gik alt galt.
Rudi måtte fyre sin gamle landsholdskammerat Augenthaler allerede i Oktober, og ind kom samme Rudi’s gamle assistent, fra tiden som træner på det tyske landshold, Michael Skibbe.
Det ændrede nu ikke meget før pausen, med kun 19 point lå man ubehageligt tæt på nedrykningsstregen, men jeg skal så sandelig love for at Leverkusen var som nat og dag i de 2 halvsæsoner.

Foråret blev ét langt triumtogt, holdet var næstbedst i Der Rückrunde, 10-3-4, 40:23, og måden det skete på var med fantastisk offensivt og målsøgende spil, til tider måske lidt hasarderet, men flot var det at se på, og det gav ganske meget brød i skuffen.

Det viste sig at være et genialt træk af Skibbe at hidkalde Jens Nowotny (33) til tjeneste, selvom samme i flere sæsoner har været skadet, 4 korsbånd er røget i karrieren, og selvom Nowotny i lang tid har ligget i retslig krig med ledelsen, noget med forsikringspenge så vidt jeg er orienteret – ohnehin spillede Nowotny de sidste 14 kampe så stærkt og så værdifuldt, at han var stærkt medvirkende til, at Leverkusen endte på 5. pladsen, og belønningen kom da Klinsmann valgte at indlemme Nowotny i truppen til VM (megasensation egentlig).

Ikke kun Nowotny skal tilskrives æren for det flotte forår, mange andre trænger sig på, men den ro og stabilitet han udstrålede var simpelthen fantastisk, og det forplantede sig til hele holdet.
Der spillede noget af det bedste offensive fodbold jeg i hvert fald har set længe i BL, og en spiller som Berbatov bombede og bombede løs i front, 21 mål blev det til i denne sæson, og hele 9 assist i øvrigt.
En grim, grim Hinrunde blev vendt til ”Foråret’s hold”.
Imponerende flot.

Profiler 05/06

Nowotny og Berbatov som sagt, men også den brasilianske VM-forsvarer Juan spillede sig gevaldigt op i foråret, Fritz på højreback blev bare bedre og bedre, de unge talenter på midten Rolfes og især Barnetta viste højt niveau, og så svingede Schneider dirigentstokken med stor succes, om end han blot havde 3 assist hele sæsonen, men han spillede også en lidt anderledes midtbaneposition end han plejer, med langt mere ansvar og lederkvaliteter, og var en spiller de unge kunne læne sig op af.
Eneste deciderede skuffelse set over hele sæsonen, var vel angriber Voronin, der blot nettede 7 gange, jeg synes i øvrigt også hans VM for Ukraine var skuffende, viste klart at han ikke var i form.
Og så skal træner Skibbe da også lige ha’ et klap på skulderen for at turde spille så offensivt – dejligt at se at der stadig er trænere der vil satse i stedet for at være bange for at tabe!
Og ikke ét ord om VM i den forbindelse!

Sæsonen 06/07


Tilgang:
Haggui (f), - Racing Strassbourg
Meyer (f), - MSV Duisburg
Touré (f), - Eigene Jugend
Schwegler (m), - Young Boys Bern
Barbarez (a),- HSV
Kiessling (a),- FC Nürnberg

Afgang:
Nowotny (f),- Dinamo Zagreb
Fritz (f), - Werder Bremen
Krzynowek (m), - VfL Wolfsburg
Berbatov (a),- Tottenham

Trup:
Butt, Adler, Fernandez – Juan, Athirson, Roque Junior, Stenman, Madouni, Callsen-Bracker, Meyer, Touré, Haggui– Barnetta, Rolfes, Castro, Röttger, De Wit, Freier, Schneider, Ramelow, Babic, Schwegler – Voronin, Barbarez, Kiessling, Papadopulos, Tadic

Forventet opstilling:
Butt – Athirson, Juan, Haggui, Meyer – Ramelow – Schneider, Barnetta – Barbarez – Voronin, Kiessling

Muligheder:
I pausen har Leverkusen mistet 3 profiler, samt en stærk reserve, og ganske vist har man hentet erstatninger til alle 4, men jeg mener alligevel at man kommer lidt svækket ud til den nye sæson.
Nowotny ønsker ikke at forsætte i klubben efter de sidste års ballade, Berbatov er solgt til Tottenham, unge Fritz blev lokket til Bremen på en fri transfer, og på en sådan smuttede også den polske landsholdsspiller Krzynowek, der skal til Wolfsburg og se om han kan få sat lidt skik på midtbanen der.

Forsvarsspiller Meyer er hentet hos nedrykkerne Duisburg, men kan ikke betragtes som en fuldgod erstatning for Nowotny, ej heller spiller han den samme position da han er back.
Brasilianeren Roque Junior, der var tiltænkt Nowotny’s plads, er skadet de første 2 mdr. af sæsonen, mindst, og det efterlader Skibbe med et forsvarssproblem, for hvem skal danne duo med Juan?
Et bud kunne være nytilkomne Karim Haggui, der kommer til fra de franske nedrykkere Racing Strassbourg, et forholdsvis ubeskrevet blad, og han må først bevise evt. kredit.

Den blot 18-årige midtbanespiller Schwegler er hentet i Schweiz, men han er formentlig ikke tiltænkt en startplads, mere som reserve,- og nu kommer vi så til de reelle forstærkninger, eller i hvert fald dem der er store forventninger til.

Fra Nürnberg kommer stortalentet Kiessling, der skal erstatte Berbatov i angrebet, og til at hjælpe ham er hentet Barbarez i HSV.
2 solide forstærkninger, om end der er spørgsmålstegn ved dem begge.
Kiessling blev mest benyttet som indskiftningsspiller, specielt efter at det blev kendt at han ville skifte, og ganske vist er han et stort talent, men nu kommer al fokus altså på ham og det han leverer i front.
Og mål er der brug for, helst med det samme – hvordan vil han reagere på dette pres, specielt hvis han ikke får scoret i de første par kampe? Uvist.

Barbarez ville ikke acceptere en lønnedgang i HSV, og da Leverkusen trådte til med et fint tilbud samt UEFA-cup-fodbold, ja så hoppede den aldrende bosnier med på vognen.
Og han er en spiller der kan spille både decideret angriber og også agere Spielmacher i en lidt mere tilbagetrukken rolle, 9 mål og 11 assist for HSV i sidste sæson beviser dette tydeligt – og umiddelbart ligner han erstatningen for Berbatov.
Spørgsmålet er dog, om han kan blive ved med at levere Topleistung, han er ikke helt ny mere, faktisk er han blevet 35, men måske luftforandringen kan give nyt liv?

Uheldigt at Junior igen er skadet, for det må give usikkerhed i de bagerste rækker, en Madouni kunne ligne et bud på en erstatning, bestemt en god spiller, men han mangler endnu at slå helt igennem.
Jeg synes Leverkusen defensivt ser en anelse tynde ud i toppen, hvilket kan komme til at koste med den spillestil Skibbe ynder at praktisere – med mindre Voronin spiller sig op, Kiessling slår til, og Barbarez bare bliver ved og ved. For så længe man scorer flere mål end modstanderen...
Med UEFA-cup-deltagelse bliver der flere jern i ilden, og dermed også større fysisk pres på truppen – hvilket kan komme til at koste i BL.
En placering omkring 5-8 synes ikke usandsynligt, men så skal det meste klappe for holdet, der skal scores mange mål, og så man må håbe man defensivt kan stå distancen.
Jeg tvivler på at man kan spille sig til en ny europæisk billet, men tvivlen skal komme Leverkusen til gode, fordi de kán spille helt fantastisk.
Premieren ligner 3 sikre point mod oprykkerne fra Aachen.

Bud på placering: 5-8

Premiere: Alemannia Aachen (hj)

Bayern München

Hjemmebane: Allianz-Arena (69.000)

Vereinsfarben: Rot-Weiss

Rekord-Spieler: Maier, 473

Deutscher Meister: 20 gange siden 1931 (tysk rekord), de sidste 2 sæsoner i træk.

Pokal-Sieger: 13 gange siden 1956 (tysk rekord), de sidste 2 sæsoner i træk.

Europapokal-Sieger (mesterhold): 1973/74, 1974/75, 1975/76

Champions League: 2000/01

Europapokal-Sieger (pokalmestre): 1966/67

UEFA-Cup-Sieger: 1995/96

Weltpokal-Sieger: 1975/76, 2000/01

Træner: Felix Magath (siden 1.7. 2004)

Placering sidste sæson: nr. 1, (22-9-3, 67:32) – 75 point – desuden Pokalvinder.
Direkte kvalificeret til CL.

Tilbageblik på sæsonen 05/06

Der Rekordmeister snuppede The Double for andet år i træk, og selvom HSV undervejs skabte en lille smule spænding, så var Magaths maskine aldrig for alvor truet i kampen om mesterskabet.
3 mand scorede tilsammen 42 mål, Makaay (17), Ballack (14) og Pizarro (11), og de var stærkt medvirkende til, at holdet vandt mange kampe selvom spillet ikke just var sprudlende.
Faktisk kan man sige, at Bayern i mange kampe spillede kedeligt og resultatorienteret, men altså også effektivt.

Denne spillestil har Magath indført i jagten på europæisk succes, men heller ikke i denne sæson skulle det lykkes at komme helt til tops, eller bare komme tæt på.
Milan viste klasseforskel da det gjaldt, en bitter pille at sluge for de stolte sydtyskere, der havde endog meget svært ved at forlige sig med tanken, hvilket afspejlede sig i Bundesligaen, i et par runder efter afklapsningen mod Milan optrådte holdet sløvt og uinspireret, hvilket kostede point.

Magath er ikke kendt som Jern-Felix uden grund, så han fik hurtigt samlet sit hold sammen igen med fitness, ordnung og disciplin, og derefter var der kun én vej frem for Bayern, nemlig direkte mod mesterskabet.
At man så lige nappede pokalen også, gjorde sæsonen til absolut godkendt, nationalt set.

Profiler 05/06

Spillere man især vil huske fra sæsonen er Lahm (f), Lucio (f), Schweinsteiger (m), Ballack (m), Deisler (m) og Makaay (a).
Lahm , fordi han i den grad var en evig trussel offensivt på venstrekanten samtidig med at han defensivt gjorde det stærkt, han er en meget løbestærk ung mand, skyder godt med begge fødder, og har vel fået sit store gennembrud under det nyligt afholdte VM.
Lucio , fordi han vel er verdens næstbedste Innenverteidiger, efter Cannavaro, - med altid solide og stort set fejlfri indsatser, var han en grundpille i det bayerske forsvar, og han er heller ikke bleg for en løbetur op gennem midten, hvilket ofte fører til farlige situationer.
Schweinsteiger , fordi han fik sit store gennembrud, talentet var der, og han har bevist at han kan holde niveau en hel sæson, spillede et godt VM for tyskerne, er anvendelig på samtlige midtbanepositioner selvom han vel er bedst på venstrekanten, og så er han kun 21.
Ballack , fordi han trods gentagne småskader samt ikke mindst gentagne spekulationer om den fodboldmæssige fremtid, alligevel formåede at lave 14 mål i 26 kampe, 4 assist – og var en spiller der altid gik forrest når holdet skulle hives op, også selvom han selv spillede skidt, hvilket han stort set gjorde fra runde 26 – en verdensklassemand selv på reduceret kraft ohnehin.
Deisler , fordi han igen, igen, igen, igen blev alvorligt skadet – helt utrolig tragikomisk som han dog rager alt til sig, 16 kampe nåede han i denne sæson, men da han var topfit viste han hvorfor han, på trods af alt hvad der har været med ham de sidste par år, stadig er på kontrakt i Bayern – han har en vidunderlig sparketeknik.
Makaay , fordi han måtte så grueligt meget igennem; målkrise, manglende udtagelse til Hollands-VM-trup, Der Kaiser og Rummenigge på nakken, og alligevel formåede han altså at lave 17 mål, hvilket da ikke er så ringe endda!

Sæson 2006/07


Tilgang:
Van Buyten (f), - HSV
Lell (f), - tilbage fra udlån i FC Köln
Fürstner (f-m), - eigene Jugend
Podolski (a), - FC Köln

Afgang:
Ballack (m), - Chelsea
Ze Roberto (m), - Brasilien
Lizarazu (f), - karrierestop
Jeremies (m), - karrierestop
Guerrero (a), - HSV
Schlösser (g), - ukendt

Trup:
Kahn, Rensing, Dreher – Demichelis, Görlitz, Ismael, Lahm, Lucio, van Buyten, Sagnol, Lell – Deisler, dos Santos, Hargreaves, Karimi, Ottl, Salihamidzic, Scholl, Schweinsteiger, Fürstner – Makaay, Pizarro, Podolski, Santa Cruz

Forventet opstilling:
Kahn – Sagnol, Lucio, van Buyten, Lahm – Demichelis – Schweinsteiger, Hargreaves, Santa Cruz – Makaay, Pizarro

Muligheder

Bayern er i mine øjne lidt svækket op til den nye sæson, i hvert fald sådan lige ved første øjekast.
Holdets anfører og lederfigur nummer 1, Michael Ballack, er nu fortid, og der er ikke indkøbt nogen erstatning, hvilket forekommer uforståeligt, selvom man i klubben mener man har de spillere der skal til for at erstatte Ballack.
Det er nu heller ikke fordi man savner midtbanespillere i truppen, selvom der er forsvundet 3 mand i pausen, spørgsmålet er bare hvem der kan, skal og vil svinge dirigentstokken nu?

Det bliver interessant at se hvordan Bayern vil spille uden Ballack. Magath må i hvert fald ha’ gjort sig sine tanker rent taktisk, og mon ikke han laver lidt om på konceptet?
Santa Cruz har været prøvet som Spielmacher i et par kampe, og gjorde det egentlig ret godt, så måske det er ham vi skal se styre spillet i denne sæson, hvis ellers han kan holde sig fri af skader.
Eller måske er det Schweinsteiger vi skal se i rollen, eller måske skal der slet ikke være nogen ”stor stjerne” på positionen – Magath og Bayern har med sine indkøb klart vist, at det bliver en sæson med fokus på det forsvarsmæssige ud fra devisen om ”at er stærkt forsvar er begyndelsen til alt”!

Defensivt har man nemlig forstærket sig kraftigt med købet af van Buyten, der mindst ligeså meget er købt for sin udstråling af vilje, som sine spillemæssige kvaliteter – han danner med Lucio et på papiret skræmmende midterforsvar, med den franske sølvvinder Sagnol på højre side, og den tyske bronzevinder Lahm på venstre – ikke så ringe endda.

Man er direkte kvalificeret til CL, og vil selvfølgelig have succes, men først af alt må vi se hvordan holdet optræder uden Ballack, og det må være førsteprioritet at få spillet til at fungere i BL, hvilket måske godt kan komme til at knibe lidt, i hvert fald i starten af sæsonen, selvom andre nu virkelig får muligheden for at træde i karakter, eks. stortalentet dos Santos, som jo ér decideret Spielmacher, eller den højt besungne iraner Karimi, der i sin anden BL-sæson skal bevise hvorfor han er i truppen hos Der Rekordmeister.

Magath har forskellige muligheder, men tiden er knap, og der er ikke råd til alt for lang indkøringstid, tid som Magath faktisk ikke har, eftersom det meste af truppen er på fortjent VM-ferie.
Bayern er dog ikke Bayern for ingenting, så helt galt går det jo næppe, men om de kan forsvare titlen med den nuværende trup er jeg ikke helt sikker på.

Jeg synes stadig man skulle have hentet en klassespiller til den fremskudte midtbaneposition, men udbudet er ikke stort, så i stedet er man omsider nået til enighed med nedrykkerne fra Köln om et køb af VM’s bedste Jung-Spieler, nemlig angriber Lukas Podolski.
Uomtvisteligt et stort talent, og Bayern var vel pisket til at slå til hvis ikke andre klubber skulle fiske ham først, et køb til fremtiden, for jeg har svært ved at se ham slå en af de 3 andre angribere af; Makaay, Pizarro, Santa Cruz – hvis de altså er skadesfri, for ganske vist er Podolski god, men så er han altså heller ikke bedre!
Men helt sikkert en god forstærkning til truppen.

Vi får nok et Bayern-hold at se nogenlunde som sidste sæson, nemlig et hold der i perioder kan udøve et gigantisk offensivt pres, ofte med mål til følge, hvorefter de trækker sig tilbage og lurer på kontra. Magath’s såkaldte ”CL-taktik”.
Organisationen og disciplinen skal være på plads, i van Buyten har man fået en spiller der kan håndhæve den i topklasse med sine lederegenskaber (og sin kolossale størrelse) – Ballack er væk men truppen rummer så meget kvalitet at der er muligheder i en del andre spillere.
Glemmes helt skal heller ikke veteranen Mehmet Scholl, der egentlig gerne ville på pension og gå og hygge sig lidt med at træne Bayern’s A-Jugend, men som er blevet overtalt til at snuppe endnu en sæson.
Han er ganske vist oppe i årene og er da heller ikke nogen hurtigløber længere, men han besidder stadig en flot fysisk form af en spiller der har 36 år, 36 landskampe og 378 BL-kampe på bagen, i sidste sæson mest benyttet som indskifter når det kneb lidt med offensiven, og som en sådan vil vi nok få ham at se igen.
Men endnu et godt kort på Magath’s hånd, et kort han kan spille ud i 2. halvleg, hvis ”CL-taktikken” ikke har fungeret efter hensigten!

Så måske Bayern ikke er så svækket som ved første øjekast?!
Det får vi svar på ganske snart.

Bud på placering: 1-2 (odds på mesterskabet pt. 1.75)

Premiere: Borussia Dortmund (hj)

VfL Bochum

Hjemmebane: Ruhrstadion (32.645)

Vereinsfarben: Blau-Weiss

Rekord-Spieler: Lameck, 518

Deutscher Meister: Fehlanzeige

Pokal-Sieger: Fehlanzeige

Træner: Marcel Koller (siden 1.7. 2005)

Placering sidste sæson: Nr. 1 i 2. BL, (19-9-6, 55:26) – 66 point.
Oprykning til BL.

Tilbageblik på sæsonen 05/06

Det blev et langt triumtog af succes for Bochum sidste sæson.
Målet var oprykning, og målet blev nået – endda som vinder af 2. BL.
Efter nedrykningen fra BL i sæsonen 04/05 var det vigtigt for Ruhr-klubben at komme hurtigt tilbage, ellers ville man ikke ha’ haft råd til at beholde de profiler man råder over, og Bochum er altså tilbage i tysk topfodbold.

Profiler 05/06

Bochum havde et stærkt hold sidste sæson, hvor der var en hel del profiler.
I forsvaret var det Pallas og Meichelbeck der ragede op over de andre, på midten anfører Zdebel, Maltritz og Misimovic, og i angrebet var Edu med 12 mål en konstant trussel.
Den efterhånden 37-årige Darius Wosz spillede såmænd endnu en sæson, blev dog mest brugt som indskiftningsspiller, men er med sin erfaring og 323 BL-kampe en vigtig mand stadig – det siges at han snupper endnu en sæson.

Sæson 2006/2007


Tilgang:
Bade (g), - FC Köln
Lense (f-m), - FC Nürnberg
Dabrowski (m), - Hannover 96
Schröder (m), - Hertha Berlin
Ilicevic (a), - Darmstadt 98
Auer (a), - FSV Mainz 05

Afgang:
Van Duijnhoven (g), - ukendt
Vander (g), - Werder Bremen, tilbage fra lejeaftale
Colding (f), - karrierestop
China (f), - Flamingo Rio de Janeiro
Costa (m), - Fortuna Düsseldorf
Diabang (a), - FC Augsburg 07

Trup:
Skov-Jensen, Bade, Renno, Luthe, Keser – Lense, Bönig, Butscher, Czyszczon, Drsek, Meichelbeck, Pallas, Maltritz – Imhof, Wosz, Zdebel, Misimovic, Dabrowski, Schröder, Grote, Trojan, Oppermann, Zajas – Bechmann, Edu, Junior, Rathagel, van Houdt, Auer, Tekkan, Hille

Forventet opstilling:
Skov-Jensen – Lense, Czyszczon, Meichelbeck, Bönig – Zdebel, Dabrowski, Schröder, Misimovic – Auer, Edu

Muligheder

Bochum viste sidste sæson, at de har et rigtig godt hold, og med de 6 nyindkøb man har gjort sig, 5 af dem har BL-erfaring og tysk pas iøvrigt, så mener jeg Bochum står godt rustet til den svære sæson 1 efter oprykningen.
Der er et godt mix af ungdom og erfaring, truppen er rimelig bred, og i træner Marcel Koller har man en erfaren herre.

På mange måder minder Bochum lidt om FC Köln sidste sæson – de havde også et godt hold og en bred trup, men kunne ikke leve op til forventningerne.
Det tror jeg Bochum kan, og jeg spår dem en god sæson, hvor de måske nok vil spille med om at undgå nedrykning, men burde være stærkere end i hvert fald de andre 2 oprykkere, samt et par stykker eller 3 af de etablerede.
I premieren kan man med det samme måle sig med eks. Mainz, i en kamp mod en potientiel nedrykningskandidat – kan man få point her, er meget allerede nået.
Danske Bechmann er i øvrigt alvorligt skadet, og forventes tidligst klar engang i oktober, men det er ikke ligefrem angribere man mangler hos oprykkerne.
Landsmand Peter Skov-Jensen står sandsynligvis solidt plantet mellem stængerne.

Bud på placering: 10-15 (odds pt. 2.10 på Bochum som nedrykker)

Premiere: FSV Mainz 05 (ude)

Borussia Dortmund

Hjemmebane: Signal Iduna-Park (81.264)

Vereinsfarben: Schwarz-Gelb

Rekord-Spieler: Zorc, 463

Deutscher Meister: 1955/56, 1956/57, 1962/63, 1994/95, 1995/96, 2001/02

Pokal-Sieger: 1964/65, 1988/89

Champions League: 1996/97

Europapokal-Sieger (pokalmestre): 1965/66

Weltpokal-Sieger: 1997/88

Træner: Bert van Marwijk (siden 1.7. 2004)

Placering sidste sæson: nr. 7, (11-13-10, 45:42) – 46 point.

Tilbageblik på sæsonen 05/06

Blot 2 point manglede Dortmund i at opnå en europæisk billet (UEFA Cup).
I sidste ende kostede lidt for mange uafgjorte kampe vel den placering, samt det faktum, at de 3 offensive spillere Ricken, Koller og van der Gun alle blev alvorligt skadede, og ikke spillede ret mange kampe, hvilket kostede skarphed i front.
Heldigvis stod defensiven ganske stærkt, anført at Wörns og unge Brzenska, der det meste af sæsonen holdt landsholdsspiller Metzelder på bænken.
Træner Marwijk fik det ud af den trup han havde til rådighed som man kunne forvente, og mere til.

Profiler 05/06

Målmand Weidenfeller stod fremragende, i forsvaret var veteranen Wörns så stærk så man skulle tro han var dopet og han hev i dén grad sin unge makker Brzenska med op. På midten foldede Rosicky sig ud med både teknik og fight, godt dækket af at Kehl på den bagerste midt, og i angrebet viste især Odonkor glimrende takter mens Smolarek startede rigtig stærkt men gik lidt ned i Der Rückrunde.
Men hele holdet, fyldt med unge talenter, gjorde det rigtig flot.
Eneste deciderede skuffelse var vel Buckley (a), der var kommet til fra Bielefeld, hvor han havde haft en suveræn sæson. I Dortmund fik han mange chancer, men slog aldrig til.

Sæsonen 06/07


Tilgang:
Amedick (f), - Eintracht Braunschweig (2. BL)
Pienaar (m), - Ajax Amsterdam
Tinga (m-a), - Porto Alegre
Valdez (a), - Werder Bremen
Frei (a), - Stade Rennes

Afgang:
Gentenaar (g), - Ajax Amsterdam
Rosicky (m), - Arsenal
Calishan (m), - Vertel Manisaspor, Tyr
Koller (a), - Monaco
Gambino (a), - FC Köln
Van der Gun (a), - ukendt

Trup:
Weidenfeller, Meier – Metzelder, Brzenska, Degen, Wörns, Dede, Kruska, Hünemeier, Heitmeier – Ricken, Kringe, Kehl, Akgün, Sahin, Rammel, Pienaar, Amedick – Smolarek, Odonkor, Buckley, Amoah, Frei, Valdez, Tyrala

Forventet opstilling:
Weidenfeller – Degen, Wörns, Metzelder, Dede – Kehl – Ricken, Pienaar, Kringe – Smolarek, Frei, Valdez

Muligheder:
Efter en lang årrække med økonomiske vanskeligheder, ganske store af slagsen, er der nu kommet styr på pengesagerne i Dortmund, hvilket har betydet, sammen med salget af Rosicky, at der for første gang i flere år har været penge til deciderede forstærkninger til truppen.

3 klassespillere er hentet, Pienaar til midten og som erstatning for Rosicky, og så de 2 målfarlige angribere Frei og Valdez. Frei umiddelbart som den der skal erstatte Koller, der sikrede sin pension med en fri transfer til Monaco.

Stærke spillere, og jeg synes truppen ser ganske, ganske fornuftig ud.
Der er rigtig meget ungdommelig talent, og så er er jo stadig erfarne spillere som Weidenfeller, Wörns, Metzelder, Dede, Ricken og Kehl.

Med de nytilkomne, og med det spil og den vilje man viste sidste sæson, samt altså en stærk trup, ville det ikke overraske mig om Dortmund kunne snige sig i top 5.
Det var tæt på sidste sæson, der manglede lige det sidste – det kunne måske være kommet i pausen.

Når man taler om fodboldens 12. mand, er man nødt til at tale om Dortmund’s hjemmebane, der med plads til 81.000 er Tyskland’s største stadion, publikum i Westfalen er et af de bedste i BL, og allerede her en lille måned før kickoff er der solgt over 41.000 årskort – imponerende!

Træner Marwijk har mange strenge at spille på, især offensivt, hvor angribere som Smolarek, Odonkor og Buckley alle kan agere fløjangribere, og med 6 kvalitetsangribere har han faktisk et luksusproblem.
Det bliver formentlig Frei der kommer til at ligge i boxen, da han er udpræget goalgetter, mens de øvrige alle kan bruges på forskellige positioner, og her må dagsformen tælle – slet ikke sikkert at VM-helten Odonkor kan erobre en stamplads.
Jeg tror Dortmund bliver en farlig modstander for de fleste mandskaber, de har vist at de er på vej, at de er ærgerrige, at de har talent og vilje, og en top 5 placering er ikke helt usandsynlig.
De kan jo passende vise hvad de er gjort af, når de i premieren gæster Allianz-Arena og de forsvarende tyske mestre fra München.

Bud på placering: 4-7

Premiere: Bayern München (ude)

Borussia Münchengladbach

Hjemmebane: Borussia-Park (54.019).

Vereinsfarben: Grün-Weiss-Schwarz

Rekord-Spieler: Vogts, 419

Deutscher Meister: 1969/70, 1970/71, 1974/75, 1975/76, 1976/77

Pokal-Sieger: 1959/60, 1972/73, 1994/95

UEFA-Pokal-Sieger: 1974/75, 1978/79

Træner: Jupp Heynckes (siden 1.7. 2006).

Placering sidste sæson: nr. 10, (10-12-12, 42:50) – 42 point.

Tilbageblik på sæsonen 05/06

Tja, havde Gladbach kun skullet spille på hjemmebane, så havde en UEFA-cup-plads været hjemme.
31 point af de 42 blev hentet hjemme på Borussia-Park, hvor man var Eine Macht (selvom 7 uafgjorte er lige i overkanten), men desværre led holdet af en uforklarlig svaghed på udebane, der blot medførte 11 sølle point.

I Der Hinrunde startede holdet under træner Köppel som fyr og flamme, spillede glimrende offensiv fodbold, vandt kampe og i det hele taget troede mange, at nu kom de gyldne tider fra 70’erne tilbage.
Köppel advarede dog mod at sætte forventningerne for højt, og med rette, for holdet kunne ikke holde niveau over en hel sæson.

Placeringen som nummer 10 mener jeg er et godt resultat, specielt set i lyset af at man i forrige sæson kun med nød og næppe reddede sig fri af nedrykning.
I klubben mener man noget andet, og det har redningsmanden Köppel måttet betale prisen for, allerede inden sæsonen var slut havde manager Pander officielt ”fyret” Köppel, hvilket nok heller ikke lige har borget for den mest behagelige stemning i truppen – spillerne var faktisk ret glade for deres træner.

I det hele taget virker manager Pander ikke til at have hovedet i den realistiske verden, jeg mener det er skidt for Gladbach at han sidder hvor han sidder – ikke tilfældigt han røg ud med et brag i Wolfsburg, efter ganske katastrofale dispositioner med væsentligt flere midler til rådighed (hán har så absolut andel i Die Wölfe’s ringe sæson, efterdønningerne efter ham har endnu ikke lagt sig).

Generelt synes jeg, alt taget i betragtning, at klubben havde en god sæson, fraset udebanen, og man kan ikke forvente ret meget mere med det materiale man råder over.

Profiler 05/06

Målmand Keller holdt et højt niveau og reddede sit hold adskillige gange, den omskolede midtbanespiller Jansen gjorde det rigtig godt som venstreback, så godt at han kom med til VM, Kluge viste i glimt sit potientiale, og Neuville var altid farlig i front.

Sæsonen 06/07


Tilgang:
Heynckes, træner
Heimeroth (g), - Schalke 04
Svärd (f-m), - Vitorio Guimares, Por
Delura (m), - Schalke 04
Insua (m), - Boca Juniors
Sverkos (a), - tilbage fra udlån i Hertha Berlin.

Afgang:
Köppel, træner
Ramovic (g), - Kickers Offenbach
Kampa (g), - ukendt
Böhme (f-m), - ukendt
Broich (m), - FC Köln

Lisztes (m), - ukendt
Kamphuis (m), - ukendt

Trup:
Keller, Heimeroth, Melka – Svensson, Daems, Helveg, Jansen, Strasser, António, Fukal, Bögelund, Compper – Polanski, Svärd, El Fakiri, Thijs, Kirch, Kluge, Flessers – Neuville, Sonck, Kahe, Rafael, Sverkos

Forventet opstilling:
Keller – Bögelund, Svensson, António, Jansen – El Fakiri, Polanski, Thijs - Insua – Neuville, Kahe

Muligheder

Udover midtbanespiller Broich har Gladbach ikke mistet nogen spiller af betydning i sommerpausen, de øvrige har enten været reservernes reserver eller for Lisztes vedkommende konstant skadet.
At man lader Broich gå, forstår jeg ikke umiddelbart, ganske vist havde han ikke den allerbedste sæson 05/06, men for bare 2 år siden gik den daværende 23-årige Spielmacher for at være et af de helt store tyske midtbane-håb.
Men den nye træner Heynckes har ladet ham forstå, at der kommer 1-2 nye på positionen, og så ville Broich ikke være med mere, og når man ser på hvem der er hentet, så forstår man ham jo godt.

Hos de argentinske mestre Boca Juniors har man nemlig sikret sig Federico Insua, 26-årig Spielmacher, der har 6 landskampe på bagen, og altså senest et argentinsk mesterskab.
En klassespiller uden tvivl, og lige Heynckes’ ønskespiller til den offensive midtbane.

Med ansættelsen af Heynckes har man fået en træner med masser af erfaring fra en lang karriere; Gladbach, Bayern, Bilbao, Frankfurt, Tenerife, Real Madrid, Benfica, Schalke,- han er efterhånden blevet 61, var vel nærmest gået på pension efter fyringen i Schalke efteråret 2004, men da manager Pander lokkede, kunne den gamle ræv alligevel ikke sige nej til den klub, hvor han selv som spiller fejrede store triumfer – 369 BL-kampe og 220 mål er da ganske flot.

Han skal altså nu tage over efter en anden veteran, nemlig Köppel, der pga. et mindre godt forår røg på porten – Köppel var ellers redningsmand forrige sæson, og har fået mange talenter til at blomstre, eks. Daems, Jansen, Kluge, Polanski og delvist Broich.

Jeg synes ikke umiddelbart, at Gladbach’s trup virker specielt skræmmende.
Der er ikke rigtig hentet nogen forstærkninger udover Insua og så danske Sebastian Svärd i Portugal (personligt tvivler jeg på hans kvaliteter), og jeg synes især midtbanen ser lidt tynd ud.
Forsvaret er såmænd rimeligt, specielt hvis man kan holde sig nogenlunde fri af skader, hvilket nok bliver vanskeligt med porcelænsmændene Helveg og Bögelund i truppen, men bredden er fin.
I angrebet er der 5 mand til de 2 pladser, hvilket bestemt giver kamp til stregen, udover Neuville er ingen vel Gesetzt.

Det ér på midten det kniber, Heynckes har udråbt Insua til den store kreatør, naturligt nok da han er indkøbt specifikt til positionen, men jeg synes der mangler lidt i bredden i truppen lige på midtbaneområdet – kvalificerede reserver eks.

Gladbach bør under taktikeren Heynckes (optager alle træningsenheder på video) og den yderst disciplinære (slår hårdt ned på mgl. indsats og vilje) kunne forbedre sin udebanestatistik, og kan man fastholde sin stærke hjemmebane, går det ikke helt galt.
Men jeg tvivler på at sæsonmålet, der er europæisk fodbold af en eller anden slags, kan opfyldes – dertil er truppen generelt ikke stærk nok, og lidt sårbar for skader.

Premieren byder på en must win, når oprykkerne fra Cottbus gæster Borussia-Park.

Bud på placering: 7-11

Premiere: Energie Cottbus (hj)

Eintracht Frankfurt

Hjemmebane: Commerzbank-Arena (50.300)

Verinsfarben: Rot-Schwarz-Weiss

Rekord-Spieler: Körbel, 602

Deutscher Meister: 1958/59

Pokal-Sieger: 1973/74, 1974/75, 1980/81, 1987/88

UEFA-Pokal-Sieger: 1979/80

Træner: Friedhelm Funkel (siden 1.7. 2004)

Placering sidste sæson: nr. 14, (9-9-16, 42:51) – 36 point.
Direkte kvalificeret til UEFA-cuppen som tabende pokalfinalist - mod mestrene Bayern.

Tilbageblik på sæsonen 05/06

2005 blev et rigtig godt år for Die Hessen, først oprykning til BL, dernæst flot spil og mange point i efteråret, plus, ikke at forglemme, en knusende 6-0 sejr over Schalke 04 i pokalen.
Holdet beviste, at stillede man med alle stamspillere topfit, så kunne man godt være med spillemæssigt, og i Funkel’s offensive 3-5-2-formation blev Frankfurt en frygtet modstander i Der Hinrunde.

Stille og roligt gik gassen dog af ballonen, mange skader blandt bærende spillere kunne man ikke klare, truppen var tynd og der var ikke meget at hente blandt reserverne kvalitativt.
Der blev gennem hele 2005 trukket store veksler på de samme spillere, der rent fysisk ikke kunne stå distancen, og ovenstående var klart med til det relativt ringe forår man præsterede.
Et forår hvor man faktisk gik totalt i stå, og nedrykningsstregen kom tættere og tættere på.

Takket være de mange point fra Der Hinrunde og lidt point her og der klarede man alligevel frisag, hvilket selvfølgelig var ufattelig vigtigt for oprykkerne – man skulle bide sig fast.
Målet var nået, og så gjorde det jo bestemt ikke noget, at man spillede sig i pokalfinalen mod Bayern München, i en kamp, der uanset udfaldet, ville kaste en UEFA-cup-plads af sig eftersom Bayern vár mestre.

Profiler 05/06

Målmand Nikolov holdt stabilt niveau over hele sæsonen, Ochs på højrebacken spillede stærkt trods sin unge alder, Chris i midterforsvaret spillede overraskende stærkt indtil han blev skadet, Huggel på midten viste hvorfor han var med til VM for Schweiz, og i front udgjorde Amanatidis en evig trussel, Der Grieche endte på 14 sæsonscoringer, heraf rigtig mange gamewinners.

Sæsonen 06/07


Tilgang:
Kyrgiakos (f), - Glasgow Rangers
Streit (m), - FC Köln
Fink (m), - Bielefeld
Takahara (a), - HSV

Afgang:
Cha (f-m-a), - Mainz 05
Schur (f-m), - ukendt
Lexa (m), - FC Kaiserslautern

Trup:
Nikolov, Pröll, Zimmermann – Ochs, Vasoski, Spycher, Cimen, Reinhard, Russ, Huber, Kyrgiakos, Chris, Chaftar, Rehmer – Toski, Preuss, Fink, Köhler, Streit, Weissenberger, Jones, Meier, Huggel – Amanatidis, Takahara, Copado, Stroh-Engel

Forventet opstilling:
Nikolov – Rehmer, Kyrgiakos, Vasoski, Spycher – Fink – Huggel, Streit, Köhler, Meier – Amanatidis, Takahara

Muligheder

Med alle mand topfit, og i stærkeste opstilling, viste Frankfurt sidste sæson, at de godt kan være med spillemæssigt i BL.
Desværre for klubben må man starte sæsonen uden 2 stamspillere, nemlig den bomstærke brasilianske forsvarer Chris, samt holdet’s anfører og omdrejningspunkt på midten, Jermaine Jones.
For Chris gælder, at han formentlig er ude til start November, mens ingen tør gisne om hvornår Jones er klar igen – 2 virkelig stærke spillere at måtte undvære.

Der er dog hentet kvalificerede forstærkninger i pausen; den græske midterforsvarer Kyrgiakos er hentet i Glasgow Rangers på en fri transfer, og det er bestemt en virkelig stærk spiller med masser af erfaring.
Græsk landsholdsspiller, og sidste sæson 28 kampe i den skotske liga samt 7 CL-opgør i bagagen.
Til midten er hentet defensive Fink i Bielefeld, samt offensive Streit i FC Köln.
Fink skal binde forsvar og midtbane sammen med sit store arbejdspensum, en virkelig defensivspecialist (uddannet af eksperten Von Heesen i Bielefeld), mens Streit er anvendelig på alle offensive midtbanepositioner, og desuden er dødboldsekspert (6 mål og 7 ass. for Kölns nedrykkere sidste sæson).
2 virkelig gode nyindkøb, og 2 mand der går direkte ind i startopstillingen.
Til angrebet er hentet japaneren Takahara i HSV, og det er vel lidt mere tvivlsomt hvor stor en forstærkning han sådan lige umiddelbart er. Fået masser af chancer i Hamburg, men vel aldrig rigtig slået helt til?!
Nu får han i hvert fald en ny chance hos Die Hessen, hvor han ligner en starter sammen med El Griecho, hvilket skubber Copado ud på bænken (hvor han i øvrigt også sad det meste af Der Rückrunde).

Selvom man altså har købt særdeles fornuftigt ind i pausen, så er det den historisk svære sæson 2 vi taler om her, og truppen er stadig en lille smule tynd, selvom den er bredere end sidste sæson, specielt når og hvis man får Chris og Jones klar, så det kan næsten ende med hvad som helst, selv nedrykning.

Den potientielle startopstilling ser nu faktisk ganske fornuftig ud, selv uden de 2 skadede, især i forsvaret har Funkel en hel del spillere at vælge imellem, og umiddelbart ligner det en bænker til eks. Marco Rehmer, der bestemt heller ikke er den hurtigste længere, men via sin erfaring er vigtig er at have i truppen, og som en kvalificeret reserve.
På midten er man pænt besat, mens man i angrebet igen skal sætte stor lid til Grækeren og hans målfarlighed – de øvrige angribere er af lidt tvivlsom karakter, på gode dage bestemt BL-Reiff, men dem har der generelt været for få af for Takahara og Copado’s vedkommende, mens Stroh-Engel kun kan overraske som opkomlingen fra egne rækker.

Jeg har egentlig stor tiltro til, at Frankfurt klarer denne sæson fint, de kan spille rigtig godt, især hjemme, og med de nytilkomne er der kommet mere kvalitet i truppen – årsagen til den brede budplacering skal findes i, at det ér sæson 2, den ér notorisk vanskeligere end sæson 1, og holdet kan ikke tåle ret mange skader blandt stamspillere før man ikke kan være med spillemæssigt.
Og kommer man først ind i en stime af nederlag, kan alt ske.

Det må vi ikke håbe, Frankfurt var bestemt et frisk pust sidste sæson, og de ”hører” vel egentlig til i Bundesligaen, oder was??!
Men ikke just det mest behagelige sted at starte den nye sæson!

Bud på placering: 12-16 (odds på nedrykning pt. 2.10)

Premiere: Schalke 04 (ude)

Energie Cottbus

Hjemmebane: Stadion der Freundschaft (22.450)

Vereinsfarben: Rot-Weiss

Rekord-Spieler: Reghecampf, 86

Deutscher Meister: Fehlanzeige

Pokal-Sieger: Fehlanzeige

Træner: Petrik Sander (siden 23.11. 2004)

Placering sidste sæson: nr. 3 i 2. BL, (16-10-8, 49:33) – 58 point.

Tilbageblik på sæsonen 05/06

Det lå ikke umiddelbart i kortene at Cottbus skulle rykke op i BL, men favoritterne fra Freiburg gik lidt ned til sidst, og dét udnyttede Cottbus til at blive nr. 3, blot 2 point foran Freiburg.

Holdet optrådte sæsonen igennem som et hold, med dyderne lagt på godt defensivt arbejde, og en god portion vilje og kampgejst.
Forsvaret blev stærkt styret af makkerparret Kevin McKenna og Vragel da Silva, sidstnævnte kender vi fra tiden i Brøndby, og i målet havde man en god ankermand i veteranen Piplica, der efterhånden er blevet 37, men stadig er bosnieren fysisk topfit.
På midten bandt anfører Berhalter holdet sammen til en enhed, og som en sådan optrådte man sæsonen igennem, uanset om det var ude eller hjemme var man stort set lige stærke.

Sidst man var i BL blev det faktisk til 3 sæsoner i træk, fra 2000-03, dengang med et hold stort set blottet for tyskere, men derimod fyldt med østeuropæiske andenrangsspillere.
Sådan er det ikke helt længere, selvom man stadig har temmelig mange udlændinge i truppen.
Cottbus var i sidste sæson meget farlige ved dødbolde, hvor især McKenna og da Silva var trusler i hovedspillet, førstnævnte lavede hele 10 mål på den konto, hvilket da må siges at være ganske imponerende, specielt set i lyset af at det var 2 flere end angriber Kioyo, og kun 2 færre end holdets topscorer Radu..

Profiler 05/06

Målmand Piplica, forsvarsspillerne McKenna og da Silva, anfører Berhalter samt angriber Kioyo popper alle op som Leistungsträgere.

Sæsonen 06/07


Tilgang:
Tremmel (g), - Hertha Berlin
Kanik (f), - Gornik Zabrze
Mitreski (f), - Beitar Jerusalem
Ziebig (f), - HSV II
Kukielka (f), - Dynamo Dresden
Munteanu (m), - Dinamo Bukarest
Küntzel (m), - Arminia Bielefeld
Rivic (a), - NK Pula
Shao (a), - 1860 München
Neumann (a), - Eigene Jugend

Afgang:
Berntsen (g), - Karrierestop
Hyshy (f), - Rot-Weiss-Essen
Mohktari (f-m), - retur til FC Köln efter lejeaftale, solgt videre til MSV Duisburg
Berhalter (m), - 1860 München
Frahn (m), - Hertha Berlin II
Sahin (a), - TuS Koblenz

Trup:
Piplica, Tremmel, Thoms – Sidney, McKenna, Kukielka, da Silva, Szelesi, Schöckel, Ziebig – Rost, Aidoo, Dworrak, Schuppan, Bandrowski, Gunkel, Munteanu, Küntzel – Baumgart, Kioyo, Rivic, Jungnickel, Neumann, Gomez, Radu, Shao

Forventet opstilling:
Piplica – Ziebig, da Silva, McKenna, Mitreski – Küntzel, Aidoo, Munteanu, Bandrowski – Radu, Kioyo

Muligheder

Cottbus har stort set formået at holde på spillerne, men en enkelt har man måtte lade gå på en fri transfer, nemlig anfører Berhalter, og selvom der er kommet en hel del nye spillere til udefra, så vil han blive savnet som bindeleddet på midten.
Der er hentet 2 afløsere til positionen, i Bielefeld Küntzel og i Dinamo Bukarest Vlad Munteanu, førstnævnte er udpræget defensivmidtbane, og ligner et godt bud på en startplads, mens rumæneren er væsentligt mere offensiv, og det er ikke dét træner Sander har brug for.

En del nye folk er kommet ind, faktisk hele 10, men udover målmand Tremmel og så altså Küntzel er det ikke spillere der er kendt, og som følge deraf må man formode at det ikke er de store kvalitative forbedringer af truppen.
Nogen kan selvfølgelig overraske, hvilket Cottbus i høj grad også får brug for hvis de skal bevare BL-status.

Hvilket jeg ikke mener at de kan med den trup.
Holdet rykkede op på godt defensivt arbejde, vilje og teamgejst, hvilket bestemt er gode egenskaber, men det holder ikke 34 runder i den bedste liga.
Nuvel, man vil helt sikkert hente point af og til takket være den gode defensive organisation, men i det lange løb vil det næppe være nok.
Premierekampen ligner lidt af en uriaspost, da man skal til Borussia-Park og en af BL’s stærkeste hjemmebaner – det bliver op ad bakke hele sæsonen, hvor man sandsynligvis vil komme til at rode i bunden fra runde 1.

Cottbus må efter alt at dømme en tur ned igen.

Bud på placering: 17-18 (odds pt. 1.57 på nedrykning)

Premiere: Borussia M’Gladbach (ude)

Hamburger SV

Stadion: AOL-Arena (57.000)

Vereinsfarben: Blau-Weiss-Schwarz

Rekord-Spieler: Kaltz, 581

Deutscher Meister: 1922/23, 1927/28, 1959/60, 1978/79, 1981/82, 1982/82

Pokal-Sieger: 1962/63, 1975/76, 1986/87

Europapokal-Sieger (mesterhold): 1982/83

Europapokal-Sieger (pokalmestre): 1976/77

Træner: Thomas Doll

Placering sidste sæson: nr. 3, (21-5-8, 53:30) – 68 point.
Kvalifikation til CL.

Tilbageblik på sæsonen 2005/2006

Fantastisk flot sæson af HSV, der længe var Bayern-Jäger Nummer Eins, faktisk vandt de 2 gange mod mestrene, men i sidste ende kunne man ikke holde ved, og endte som nummer 3.
En topplacering nok kun de mest fanatiske havde regnet med inden sæsonen, men alt, eller næsten alt, flaskede sig for træner Doll og co.

Profiler

De bagerste 4 mand - Mahdavikia, van Buyten, Bouhlarouz og Atouba - lyste op med deres suveræne forsvarsspil. På midten huserede van der Vaart, når han ellers var skadesfri, sammen med en stærkt spillende Jarolim, og i front udviklede Barbarez sig til en angriber, der både kunne agere Spielmacher, opspilsstation og målscorer.

Sæsonen 06/07


Tilgang:
Kompany (f), - RSC Anderlecht
Benjamin (m), - klubløs
Guerrero (a), - FC Bayern München
Berisha (a), - AC Horsens

Afgang:
Van Buyten (f), - FC Bayern München
Brecko (f), - Erzgebirge Aue
Ledesma (m), - ukendt
Beinlich (m), - Hansa Rostock
Takahara (a), - Eintracht Frankfurt
Ailton (a), - Besiktas Istanbul, tilbage fra lejeaftale
Takyi (a), - FC St. Pauli

Trup:
Wächter, Kirschstein – Atouba, Reinhardt, Mahdavikia, Kompany, Klingbeil, Demel, Bouhlarouz, Schmidt, Leschinski – Benjamin, de Jong, van der Vaart, Wicky, Karl, Fillinger, Jarolim, Trochowski, Hampel, Laas – Guerrero, Lauth, Kucukovic, Berisha, Hennings

Forventet opstilling:
Wächter – Mahdavikia, Bouhlarouz, Kompany, Atouba – Wicky – van der Vaart, Jarolim, de Jong – Lauth, Guerrero

Muligheder

Jeg ser ikke de store muligheder for, at HSV skal kunne gentage sidste sæson’s flotte 3.plads, det bliver i hvert fald umådeligt vanskeligt.
Væk er 2 Leistungsträgere i van Buyten og Barbarez, erfarne spillere som Beinlich, Ailton og Takahara er også borte, og ganske vist er der kommet nye til, men de mangler stadig at bevise, at de kan begå sig på topplan gennem en hel sæson – store talenter uden tvivl, men unge og urutinerede.

Et ganske ungt mandskab træner Doll har til rådighed, ganske vist fyldt med talent, men der ma