Hvis Brøndby som forventet overlever næste uges returopgør mod Dinamo Tblisi (burde være muligt efter dansk sejr på 2-0 i Georgien), er der åbnet for et spændende møde med Ajax Amsterdam i tredje runde af Champions League-kvalifikationen. Vinderen af dén dyst lukkes ind i det forjættede gruppespil.

Mødet mellem Michael Laudrups nuværende arbejdsplads og én af hans tidligere klubber blev et faktum (stadig med Tblisi-misteltenen i ed...), da UEFA denne fredag foretog lodtrækning til dels Champions League, dels UEFA Cuppen.

Brøndby-Ajax er i øvrigt ikke det eneste interessante opgør i CL-kvalifikationens tredje runde. Således skal italienske Inter op imod ukrainske Shakhtar Donetsk, der sidste år klarede sig hæderligt i gruppespillet mod hold som Milan, Barcelona og Celtic. Schweiziske Basel kunne nok også have ønsket sig en nemmere modstander end Werder Bremen fra det store naboland. Ligesom de spanske hold Villarreal og Betis Sevilla næppe klapper i de små flamenco-hænder over at skulle møde henholdsvis Everton og Monaco (følelsen gengældes sikkert i England og Frankrig)...
En picnic bliver det nu heller ikke nødvendigvis for Liverpool. De forsvarende CL-mestre står med mere end et halvt ben i tredje runde efter en sikker udesejr over lithauiske Kaunas, men herefter gælder det efter al sandsynlighed CSKA Sofia, der lige skal overkomme KF Tirana endnu en gang (det blev bulgarsk sejr på 2-0 i Albanien).

UEFA Cuppen: FCK, Esbjerg og FC Midtjylland


Mens Brøndby bestemt ikke kan betragtes som favorit mod Ajax, gælder det modsatte for rivalerne fra FC København, der i UEFA Cuppens anden kvalifikationsrunde burde kunne overkomme walisiske Carmarthen Town uden de store problemer. Det samme gælder FC Midtjylland, der får glæden af B36 Tórshavn. Færøsk fight skal man ikke undervurdere, men en walk-over skal og må det være...
For det tredje danske UEFA Cup-hold er sagen mere speget. Med torsdagens knusende 6-0-sejr i Estland tog Esbjerg revanche for 1-2-hjemmebanenederlaget til Flora Tallinn. Men i anden runde venter norske Tromsø, og det ligner en tæt kamp om at gå videre.

Champions League, 3. kvalifikationsrunde

Basel - Werder Bremen
Artmedia Bratislava/Celtic - FK Partizan/Sheriff Tiraspol
Shakhtar Donetsk - Inter Milan
Shelbourne/Steaua Bukarest - Rosenborg
Manchester United - Debrecen/Hajduk Split
Malmö FF/Maccabi Haifa - Dynamo Kiev/FC Thun
Everton - Villarreal
Kaunas/Liverpool - KF Tirana/CSKA Sofia
Sporting Lissabon - Udinese
Vålerenga/Haka - Club Brugge
Dudelange/Rapid Wien - Rabotnicki/Lokomotiv Moskva
Anderlecht/Neftchi - Slavia Prag
Anorthosis Famagusta/Trabzonspor - Rangers
Dinamo Tbilisi/Brøndby - Ajax Amsterdam
Real Betis - Monaco
Wisla Kraków - Panathinaikos

Ovenstående kampe afvikles tirsdag/onsdag d. 9./10. august 2005, med returkampe 14 dage senere, dvs. tirsdag/onsdag d. 23./24. august 2005. Alle vindere avancerer til hovedturneringens gruppespil, som der trækkes lod til torsdag d. 25. august 2005.

UEFA Cup, 2. kvalifikationsrunde

Inter Zaprešic - Crvena Zvezda
Baskimi - Maccabi Petach-Tikva
Dinamo Bukarest - Omonia
Lokomotiv Plovdiv - OFK Beograd
Apoel FC - Maccabi Tel-Aviv
Litex Lovech - HNK Rijeka
FC Vaduz - Besiktas
Vardar - Rapid Bukarest
Publikim - Levski Sofia
FK Zeta - NK Široki Brijeg
Domžale - FC Ashdod
Krylya Sovetov Samara - BATE Borisov
Sopron - Metalurh Donetsk
Wisla Plock - Grasshoppers
Nistru Otaci - Grazer AK
Austria Wien - MŠK Žilina
Pasching - Zenit St. Petersborg
MTZ-RIPO Minsk - FK Teplice
Groclin Grodzisk - Dukla Banská Bystrica
Banants - Dnipro Dnipropetrovsk
Legia Warszawa - Zürich
Halmstad - Linfield
FC Midtjylland - B36 Tórshavn
Brann - AC Allianssi
Liepajas Metalurgs - Genk
Viking - Rhyl
MP47 - Dundee United
Carmarthen Town - FC København
Mainz - Keflavík
Djurgården - Cork City
Esbjerg - Tromsø

Ovenstående kampe afvikles torsdag d. 11. august 2005, med returkampe to uger senere, dvs. torsdag d. 25. august. Alle vindere avancerer til hovedturneringens 1. runde, som der trækkes lod til dagen efter returkampene.