Martin Braithwaite er officielt Barcelona-spiller, og det må siges at være et sensationelt skifte. BetXpert giver dig her overblikket over forskellige odds på Braithwaite og hans præstationer i Barcelona.
Man troede knapt sine egne øjne, da BT kunne fortælle, at den danske landsholdsspiller Martin Braithwaite var tæt på at skifte Leganés ud med selveste FC Barcelona. Nu er handlen officiel, da Barcelona har betalt Braithwaites frikøbsklausul på cirka 135 millioner danske kroner.
Specialodds på Braithwaite i Barcelona
Bookmakerne har allerede smidt en række specialspil på Martin Braithwaite ud. Hvor mange mål scorer han? Hvor mange assists bliver det til? Herunder finder du specialspil på Braithwaite i Barcelona.
Her er de bedste odds på Braithwaites ophold i Barcelona
Odds er senest tjekket torsdag den 20. februar kl. 12.20.
Leganés ville ellers gerne beholde danskeren, men der var intet at gøre for nedrykningskandidaterne i La Liga, da Barcelona udløste frikøbsklausulen på de 18 millioner euro. Braithwaites agent, Hasan Cetinkaya, var i Barcelona i starten af ugen for at forhandle med klubbens ledelse. Martin Braithwaite har fået en kontrakt med FC Barcelona på fire et halvt år. Braithwates frikøbsklausul hos Barcelona ligger på vilde 300 millioner euro, hvilket svarer til 2,2 milliarder danske kroner.
Michael Laudrup: Braithwaite har vundet i lotteriet
Det danske fodboldikon Michael Laudrup har selv optrådt for FC Barcelona under Johan Cruyff-æraen. Laudrup mener, at Braithwaite skal prise sig lykkelig for at være i Barcelona. Det fortalte han i CL-studiet på 3+, inden skiftet blev en realitet.
- Hvis han kommer til Barcelona, er det bare at sige 'Hjertelig tillykke. 'Nyd det'. Han har vundet i fodboldens lotteri ved at komme til så fantastisk en klub, fortæller Michael Laudrup og fortsætter:
- Han kan maksimalt spille 14 kampe. Han kan kun være med i ligaen. Hvis han spiller seks-syv af dem fra start, scorer et enkelt mål eller to, og gør opmærksom på sig selv, så gør det måske, at han måske i næste sæson kan komme til en klub, som ikke lige er på Barcelonas niveau, men måske sådan en midterklub i Spanien og få en rigtig god aftale. Og det vil jo være fantastisk for ham, siger Michael Laudrup.
Braithwaites karriereforløb
28-årige Martin Braithwaite startede sin karriere i Esbjerg, hvor det blev til 97 kampe med 19 mål til følge. 63 af de kampe blev spillet i Superligaen, hvor han står noteret for 12 mål. Efter Esbjerg-tiden skiftede Braithwaite til Toulouse, hvor han optrådte 149 gange og scorede 40 mål.
De seneste år har han været forbi Middlesbrough, Bordeaux og Leganés. I Middlesbrough blev han aldrig en succes, omend han scorede ni mål i 40 kampe for klubben, men han var aldrig en fanfavorit i Middlesbrough, og Braithwaites forhold til daværende Middlesbrough-træner Tony Pulis var heller ikke godt.
Opholdet i Bordeaux var på leje, og det var det første år i Leganés også, indtil de i sommer gjorde aftalen permanent. I Leganés nåede Braithwaite 48 kampe med 13 mål på cv'et.
I sidstnævnte klub gjorde Martin Braithwaite sig altså tilstrækkeligt bemærket til, at det har udmærket sig i en kontrakt hos mægtige FC Barcelona.