Flere bookmakere har sat odds på hvor den næste trænerfyring falder - se her hvilke trænere der sover uroligt om natten...
Flere danske Superligaklubber har indtil videre underpræsteret denne sæson og det har fået både Betsafe og Unibet* til at udbyde odds på hvilket hold der er det næste der skifter ud på trænerposten.
Med kun én sejr af 11 mulige er Brøndby IF naturligvis blandt de hold der ikke har levet op til forventningerne, og Auri Skarbalius er da også favorit hos både Betsafe og Unibet* til at være den første der mister jobbet.
Hos Betsafe kan man få odds 2,00 på at Skarbalius er den næste træner der bliver fyret i Superligaen (samme bookmaker har odds 1,33 på at han bliver fyret inden 2013), mens Unibet* er nede i 1,75 for at Brøndby er det næste hold der skifter træner.
En anden træner der ifølge bookmakerne ikke sidder helt sikkert i sædet, er FCM's Glen Riddersholm. Betsafe belønner spillerne med odds 2,20 hvis han er den næste Superliga-træner der mister sit job, mens Unibet* er lidt mere rundhåndede og tilbyder odds 3,00.
"Auri er en indlysende kandidat til Superligaens første fyring, men efter vores vurdering bør han ikke være en meget større favorit end Riddersholm. Det koster penge at fyre og hyre trænere, og Brøndby er ikke i en position, hvor de bare kan plukke trænere fra øverste hylde. Derfor vil de nok give Auri længere snor end sædvanligt. Samme scenario er ikke til stede i Midtjylland. Her sidder Riddersholm efterhånden yderligt, og et nederlag til Randers på søndag kunne meget vel skubbe ham det sidste stykke ud over kanten", udtaler Tony Brandenborg, Country Manager hos Betsafe.
FCM-direktør Claus Steinlein er dog ikke helt enig i at Glen Riddersholm skal frygte for sit job og siger til Ekstra Bladet:
"I starten af sæsonen snakkede folk begejstret om, at vi var det bedst spillende hold i Superligaen efter, at vi havde spillet FCK ud af Parken i 70 minutter og slået FC Nordsjælland. Vi har ikke brug for et trænerskifte. Vi har mere brug for at få det gode humør tilbage i truppen."
Både Betsafe og Unibet* er enige om at trænerne hos de nuværende top 4-hold (FCK, AaB, FCN og AGF); Ariel Jacobs, Kent Nielsen, Kasper Hjulmand og Peter Sørensen, er blandt dem der sidder sikrest i sædet - her kan hentes mellem odds 125 og 225 hvis een af disse trænere skulle være den første ude af døren.
Unibet* - Næste hold der skifter cheftræner
Brøndby 1,75
FC Midtjylland 3,00
Silkeborg IF 10
OB 12
Esbjerg 20
Randers FC 35
SønderjyskE 50
AC Horsens 50
AGF 125
FC København 125
FC Nordsjælland 125
AaB 125
Betsafe - Næste trænerskifte i Superligaen
Auri Skarbalius 2,00
Glen Riddersholm 2,20
Keld Bordinggaard 5,50
Jess Thorup 8,50
Lars Søndergaard 21
Johnny Mølby 25
Troels Bech 35
Peter Sørensen 40
Colin Todd 50
Kent Nielsen 75
Ariel Jacobs 225
Kasper Hjulmand 225