Mellem jul og nytår spilles der et utal af kampe i England, der kan nydes mens man slår mave. Den nyeste ekspert, Thomas Schyth, har kigget nærmere på et par spændende hold...
Premier League bevæger sig ind i en af de mest interessante perioder i sæsonen, med juleprogrammet for døren. Programmet er tætpakket med mange kampe på kort tid, og Boxing Day-kampene i sig selv har en særlig stemning over dem, og det er kampe der ses frem til overalt i England.
For at forstå betydningen af Boxing Day kampene, kan man sammenligne med den amerikanske Thanksgiving Football. Boxing Day (26. december) er dagen efter juledag i England, folk har fri og rigtig mange familier og venner samles om tv-skærmen eller på stadions for at følge med i deres holds kamp.
Det betyder at hele familier og vennepar sammen tager til fodbold, hvilket skaber fulde huse og fantastisk stemning på stadions.
Traditionelt set har man sørget for at sætte kampprogrammet op, så klubberne på Boxing Day møder klubber beliggende tæt på, da man ville tage hensyn til fans og spillere, så de ikke skulle rejse så langt i julen til kampene.
Kampene den 26. december | Udfald 1 | Udfald 2 | Udfald 3 |
---|---|---|---|
13:30 Watford - Crystal Palace (Infoanalyse) | 3,35 |
3,10 |
|
16:00 Arsenal - West Bromwich Albion | 1,33 |
5,70 |
10,50 |
16:00 Burnley - Middlesbrough (Eksperttip) | 3,10 |
3,15 |
2,63 |
16:00 Chelsea - Bournemouth | 1,40 |
5,05 |
9,35 |
16:00 Leicester - Everton | 2,55 |
3,40 |
2,95 |
16:00 Manchester United - Sunderland | 1,23 |
6,85 |
16,50 |
16:00 Swansea - West Ham | 2,70 |
3,40 |
2,80 |
18:15 Hull - Manchester City (Eksperttip) | 10,50 |
5,85 |
1,33 |
Midter- og bundhold bliver presset af programmet
3 kampe på en uge kan tage pusten fra de fleste hold og spillere, og det kræver noget særligt at komme positivt igennem juleprogrammet. Det hårde program favoriserer ofte topklubberne, der med deres bredde trupper og store kvalitet, kan rotere spillere så man har friske ben til hver af kampene.
Mindre klubber har ikke samme luksus, og må foretage en afvejning til hver kamp mellem friske kræfter eller stjernespillere på 80 %.
Mange faktorer er i spil i denne periode, men med så mange points at spille om på så kort tid, kan en midterklub på en uge bevæge sig til at blive en del af topstriden eller en del af bundstriden, topklubber kan miste terræn eller skabe hul til modstanderne og bundklubberne kan bevæge sig langt væk fra nedrykningsstregen eller nærmest besejle deres skæbne.
Historikken fortæller, at i de seneste 10 sæsoner af Premier League, så har holdet der førte ligaen ved nytår, også været de senere vindere af mesterskabet hele 7 af årene. De 3 der er glippet har været 2 gange Arsenal og 1 gang Liverpool, og hver gang har det ”glippende” hold kun været foran med 1 eller 2 points ved nytår. Kan Chelsea holde fast i deres føring på 6 points henover julen, så ser det rigtig godt ud for dem.
I den anden ende af ligaen er der også masser på spil, da statistikken fortæller, at i 8 af de seneste 10 sæsoner, har holdet på sidstepladsen ved nytår, også været blandt dem der har måttet tage turen ned i den næstbedste række ved sæsonens slutning.
Tre interessante hold i juledagene
Alt i alt er der masser på spil for samtlige af holdende, så lad os tage et kig på nogle hold der kan være god værdi i at holde et ekstra skarpt øje på:
Chelsea
Chelsea fører ligaen med 6 points ned til Liverpool, og mens de øvrige topklubber har leveret meget svingende præstationer, så har Conte formået at få sit hold til at spille solidt i hver eneste kamp, og skaffe de resultater der skal til.
Chelsea møder Bournemouth og Stoke på hjemmebane henover jul og nytår, inden man gæster Tottenham d. 4. januar. Særligt de første to kampe bør være overkommelige for Chelsea, mens Tottenhams aggressive pres, høje bagkæde og fremskudte backs kan udnyttes af Chelseas solide defensiv og stærke kontrafase.
Chelseas kampe i juleperioden |
---|
26/12 - 16:00 Chelsea - Bournemouth |
31/12 - 16:00: Chelsea - Stoke |
4/1 - 21:00: Tottenham - Chelsea |
Chelsea har fordel i denne sæson af ikke at skulle tænke på europæiske turneringer, hvilket automatisk giver dem en energimæssig fordel over konkurrenterne (bortset fra Liverpool), når man starter på det tætpakkede program. I forvejen har Chelsea en stærk og bred trup, og med en kort skadesliste der ikke involvere umiddelbare startere, ser det godt ud for holdet der kommer til perioden i fremragende form.
Chelsea har været heldige (eller dygtige) med at få Costa og Kanté i karantæne til kampen mod Bournemouth – et hold hvis udeform og spillestil Chelsea bør kunne håndtere også uden sine 2 vigtige spillere, og efter den kamp er de så tilbage uden fare for karantæne til de ”vigtigere” kampe.
Det betyder altså at man får Kanté og Costa tilbage til hjemmekampen mod Stoke, der forinden har mødt Liverpool på udebane d. 27. december, og dermed har en dags forberedelse mindre end Chelsea til kampen.
Farerne for Chelsea i dette program, er at det viser sig som en for stor svækkelse med Costa og Kanté ude i samme kamp, og man derfor ”fejler” mod Bournemouth. Særligt når man tænker på at Hazard har døjet med knæproblemer efter seneste kamp, og selvom det ikke forventes at være noget slemt der holder ham ude, så er det aldrig sjovt at gå ind til juleprogrammet med tvivl om sin største stjerne.
Alt i alt ville jeg til kampene holde godt øje med oddsene på Chelsea, måske særligt i forbindelse med kampen mod Stoke, hvor jeg ser Chelsea have en masse fordele.
Manchester United
Manchester United har et ”overkommeligt” juleprogram, med to hjemmekampe mod henholdsvis Sunderland og Middlesbrough, inden man gæster West Ham, på et stadion hjemmeholdet endnu ikke har vænnet sig til.
Manchester Uniteds kampe i juleperioden |
---|
26/12 - 16:00 Manchester United - Sunderland (Eksperttip) |
31/12 - 16:00: Manchester United - Middlesbrough |
2/1 - 18:15: West Ham - Manchester United |
Manchester United er en af topklubberne der kan glæde sig over en bred trup når man går ind i juleprogrammet, og samtidig kommer man i god form, og det virker som om Mourinho har fundet ”opskriften” på sit United-hold henover december. Man kan samtidig glæde sig over få skader, med Mkhitaryan og Shaw ude, men med den gode nyhed at Bailly er klar igen.
Manchester United og Mourinho er i den situation, at de er pressede til at få maksimalt med points i perioden, og det betyder formentlig at rotationen på holdet vil blive holdt på et minimum, da man er nødt til at ”satse” på at de bedste spillere kan holde til at spille mange kampe og skaffe resultater. Det bør kunne lade sig gøre, i en periode hvor man er heldig at møde 3 af de svagere hold i ligaen.
Den på papiret sværeste kamp bliver ude mod West Ham, men ”The Hammers” virker endnu ikke komfortable på deres nye hjemmebane, og med en kamp der kommer blot 2 dage efter en nytårskamp, så bør United have fordel af en stærkere bredde.
Hull
Hull ligner et hold der kan få det rigtig svært henover julen, og generelt i hele sæsonen. Man er kommet forfærdeligt fra start, og man går ind til juleprogrammet i skidt form, med 2 nederlag i træk.
Man kan trøste sig med at de første 2 kampe kommer på hjemmebane, men med en svag trup generelt, en skadesliste der involverer vigtige folk, og modstandere som Manchester City, Everton og WBA, så bliver det svært at se hvordan Hull skal få skrabet ret mange points sammen.
Hulls kampe i juleperioden |
---|
26/12 - 18:15 Hull - Manchester City (Eksperttip) |
30/12 - 21:00: Hull - Everton |
2/1 - 16:00: West Bromwich Albion - Hull |
Samtidig har man med en svag og smal trup formået at spille sig langt i ligacuppen, som man stadig er en del af, og med både FA Cup-kamp og Ligacup i starten af januar, er truppen for alvor presset.
Mit bud er, at Hull går i gang med det nye år på sidstepladsen i Premier League, efter man måske ikke har skrabet et eneste point sammen henover juleprogrammet, og så ser den sidste halvdel af turneringen for alvor svær ud. Hold øje med oddsene mod Everton, men måske særligt udekampen mod WBA, der bør have stor fordel og et godt matchup mod ”The Tigers”.
Hull til at slutte sidst - odds 2,10 hos Bet365*
Er man til special/langtidsvæddemål kan ”Hull til at slutte sidst” til odds 2.10 hos Bet365* være interessant. Man har den svageste trup i ligaen, man har flere skader, man har et svært juleprogram der kan sætte en bagud, man er pt. sidst, og man er stadig med i ligacuppen der fjerner fokus fra ligaen.Jule-odds
Der er allerede udlagt analyser på Hull – Manchester City, og Burnley – Middlesbrough, mens der er info-analyse på Watford-Crystal Palace og Manchester United – Sunderland.
Da også Sky Bet Championship er aktive med et fremragende juleprogram, så er der selvfølgelig også analyse ude til tv-kampen her mellem Reading og Norwich, hvilket betyder at netop DU vil være godt forberedt til en afslappende Boxing Day foran tv’et.
Hold øje med siden for de spilforslag der må komme henover det samlede juleprogram, nyd de mange timers fantastisk fodbold og hav først og fremmest en rigtig glædelig jul!
Kilder: skysports.com, espn.com, worldsoccer.about.com, socerway.com, whoscored.com, oddsportal.com