Vi er tre shows inde i Vild med Dans, og hos bookmakerne er der bred enighed om, hvem der stemmes ud efter omdansen.
Lucas Hansen var i omdans i første show, men klarede skærene, og i andet show var han aldrig i farezonen. Men alligevel er vurderingen hos tre forskellige bookmakere i Danmark, at Lucas Hansen med partneren Sofie Kruuse er blandt de to par, der skal ud i en omdans.
"Vi vurderer, Lucas Hansen kommer i omdans med reel fare for at ryge ud. Han stod der i første show, og i sidste uge blev han læst op som den 3. sidste. Det er påfaldende," siger Peter Emmike, oddsansvarlig hos Danske Spil*, og fortsætter:
"Samtidig tror vi, at René Holten Poulsen bliver den anden omdanser. I de to første shows har René Holten Poulsen ikke fået mange point af dommerne, og det spår vi heller ikke bliver tilfældet denne gang."
Danske Spil* har odds 3,50 på, at René Holten Poulsen stemmes ud, mens de har odds 2,75 på, at Lucas Hansen stemmes ud.
René Holten Poulsen sammen med dansepartneren Jenna Bagge ikke har været i omdans i de to første shows, så vurderer Nordicbet* også, at han han kommer ud i omdans i aften. Faktisk har de ham som favorit til at blive stemt ud.
"I aften kunne det let ligne et farvel til roeren René Holten Poulsen. Han har været blandt dem, som har scoret lavest hos dommerene, og det kan vi let se få konsekvenser i aften. Lucas Hansen er i vores optik også en af favoritterne til at ryge ud i aften. Han har allerede været i omdans én gang og noget kunne tyde på, at han ikke ligefrem er blandt favoritterne hos seerne," siger Thomas Holm, pressechef hos Nordicbet*.
Hos Nordicbet* giver de odds 3,25 på, at René Holten Poulsen stemmes ud, mens odds er 3,50 for Lucas Hansen.
Omdans var enlig svale
Selvom om Dak Laddaporn og Thomas Evers røg i omdans i sidste uge, så tror bookmakerne ikke, at de ryger ud i aftenens show.
"Ganske som forventet måtte Ane Høgsberg takke af fra dette års Vild med Dans. Mere overraskende var det dog, at mesterkokken Dak Laddaporn måtte i omdans. Hende og partneren Thomas Evers havde bare en rigtig dårlig dag, men det får os dog på ingen måde til at dømme Dak ude af årets Vild med Dans," siger Thomas Holm.
Også hos Bet25 var de overraskede over, at Dak Laddaporn måtte ud i omdans, da hun og Thomas Evers ikke levede op til forventningerne.
"I sidste uge havde vi ganske vist udpeget Ane Høgsberg som favorit til at ryge hjem, men vi havde godt nok ikke troet, at Dak og Thomas ville være det andet par i omdans. De levede da heller ikke helt op til forventningerne fra første program, men jeg tror de kommer til at brænde et stort show af i aftenens salsa. Jeg vil blive meget overrasket, hvis de ryger i omdans igen i aften," siger Morten Olsen, oddsætter hos Bet25.
Oddsætteren vurderer ligesom de andre bookmakere, at det er Lucas Hansen og René Holten Poulsen, der skal ud i omdans i aftenens tredje show af Vild med Dans.
"Lucas blev reddet på målstregen i første program, og med en overbevisende salsa i sidste uge gik han fri af omdansen. Nu skal han ud i den svære quickstep, som har voldt andre nydansere store problemer. Læg dertil hans og makkeren Sofie Kruuses manglende kendisfaktor ift. de øvrige tilbageværende par, og dermed har du vores favorit til at ryge ud i aften," siger Morten Olsen.
"Ligesom Lucas skal René ud i den teknisk vanskelige quickstep, og her kan den store roer meget vel komme til kort. Der skal hurtige fødder til for at overbevise dommerne, og dem er jeg ikke sikker på, René besidder. Det kunne godt lugte af, at der skal mange seerstemmer til for at redde ham i aften," tilføjer Morten Olsen.
Bet25 har odds 2,75 på, at Lucas Hansen stemmes ud, mens oddset er 3,00 på René Holten Poulsen.
Du kan her læse BetXperts optakt til tredje show af Vild med Dans 2017 her.