Kan Real Madrid med Ronaldo og Bale vippe Barcelona af den spanske trone eller er offensiven med Messi, Neymar og Suarez ustoppelig? Derudover har vi et fint spil på få mål til Krohn-Dehli. Vi har set på odds til den La Liga-sæson

Der var meget at fejre i Barcelona-lejren, hvor succesfulde Luis Enrique førte den katalanske storklub til The Treble efter en flot offensiv opvisning af den gyldne trio med Lionel Messi, Neymar og Luis Suarez.

De fantastiske præstationer har også skabt store forventninger til den kommende La Liga-sæson, hvor vi finder Barcelona forrest i favoritfeltet.

Hos ærkerivalerne Real Madrid skal den nye manager Rafael Benítez have sendt den stjernebesatte trup tilbage på vinderkurs. Meget afhænger selvfølgelig af den portugisiske topscorer Cristiano Ronaldo, mens der nok også skal arbejdes på at få Gareth Bale til at fungere optimalt på holdet.

Den store transfer-nyhed op til den næste sæson kan blive den længe ventede tilgang af Manchester United-keeperen David de Gea, der kan vise sig at blive redningsmand og sikre afgørende points til Real Madrid.

Iker Casillas har i de seneste sæsoner været et godt stykke fra topniveau, og Benítez kan håbe på at sikre den defensive organisation og bremse Barca´s super-trio med David de Gea som sidste skanse i Real Madrid-buret.

Barcelona´s transferkarantæne ophører ved årsskiftet, så mon ikke der også kommer forstærkninger til Luis Enrique op til forårssæsonen.

Udvalgte La Liga Vinder-odds

Bedste odds Bookmaker
Barcelona 1,80
Betsafe
Real Madrid 2,65 Unibet
Atlético Madrid 21,00
Ladbrokes
Valencia 67,00 Ladbrokes
Sevilla 67,00 Ladbrokes

Lionel Messi vs Cristiano Ronaldo

La Liga er også slagmark for verdens i særklasse to bedste fodboldsspillere. Lionel Messi og Cristiano Ronaldo har allerede begge skrevet sig ind i historiebøgerne sammen med de største legender. De har samlet nogle helt vanvittige målstats og domineret Ballon d´Or-afstemningerne i de seneste mange år.

I sidste sæson gik Cristiano Ronaldo igen målamok med en række hattrick og Real Madrid-målkongen endte som sikker ligatopscorer med hele 48 fuldtræffere, mens Lionel Messi delte scoringerne med Neymar og Suarez. Den lille argentiner havde nok sin spillemæssige bedste sæson nogensinde og nåede op på 43 ligascoringer.

Bookmakerne forudser et tæt løb mellem Ronaldo og Messi, der endnu engang skal kæmpe om topscorertitlen, mens der ikke helt er den store tiltro til hverken Neymar, Luis Suarez eller Real Madrids franske frontangriber Karim Benzema.

Udvalgte La Liga Topscorer-odds

Bedste odds Bookmaker
Cristiano Ronaldo
2,00 Betsafe
Lionel Messi 2,25
Unibet
Neymar 26,00
Bet365
Luis Suarez 34,00 Bet365
Karim Benzema
81,00
Unibet

Værdi i målfattig Krohn-Dehli

Det vrimler desværre ikke ligefrem med danske stjernespillere i den spanske liga, men den erfarne landsholdsspiller Michael Krohn-Dehli har slået sit navn fast, og specielt i den seneste sæson var han en af de bærende profiler hos Celta Vigo. Det har ført til, at den tidligere Brøndby-spiller er blevet belønnet med et skifte til Europa League-vinderne fra Sevilla.

Udover at skulle hjælpe Sevilla til at nå medaljeskamlerne, så kan Krohn-Dehli også se frem til nye udfordringer i Champions League-turneringen. Men der er kamp om pladserne på Sevilla-midtbanen, og Michael Krohn-Dehli kan ikke være sikker på at starte inde hver gang.

Det bliver spændende at følge dette Sevilla-mandskab og se, hvordan det kommer til at gå med Krohn-Dehli.

Michael Krohn-Dehli: Under 2,5 La Liga-mål - odds 1,90 hos Tipico

Den danske midtbanestrateg smider om sig med lækre assists, men kommer sjældent selv på måltavlen. I tre sæsoner hos Celta Vigo scorede Krohn-Dehli blot 2 La Liga-mål, og han skal desuden først lige tilpasse sig spillestilen hos Sevilla. Vi skal nok ikke forvente ret mange fuldtræffere fra Krohn-Dehli, og odds 1,90 er faktisk meget pænt på højst to mål. Der laves ikke et officielt tip pga. lav likviditet.
Besøg Tipico her

Kom meget gerne med jeres input til oddsene og forventninger til den kommende La Liga-sæson.

Den spanske liga starter den 15. august. Hold øje med optakt og kampanalyser fra vores ekspertpanel.