Der venter to tætte, spændende og nervepirrende playoff-opgør om at spille i Superligaen i næste sæson. Klarer Vendsyssel skærene mod Lyngby igen? Rykker Viborg op? 

Superligaens direkte nedrykker er allerede fundet, da Vejle måtte lide den hårde skæbne at rykke direkte ud efter to nederlag til Hobro. Men får Vejle følgeskab af andre Superligaklubber i 1. Division, eller klarer både Hobro og Vendsyssel skærene i de to ude/hjemme-opgør mod hhv. Viborg og Lyngby?

Vendsyssel møder Lyngby i to opgør om en plads i næste Superligasæson. Og de to klubber mødtes faktisk også i de afgørende kampe om en Superliga-plads sidste år. Her trak Vendsyssel sig sejrrigt ud af de to opgør efter to etmålssejre. Og det bliver tæt igen i år, vurderer Danske Spil*.

"Det bliver to tætte opgør, når Lyngby og Vendsyssel tørner sammen, men vi vurderer, at Vendsyssel er svage favoritter til at vinde over to kampe. Vendsyssel har generelt været svære at slå på det seneste. I de sidste 12 Superligakampe er det kun sket tre gange, og det til trods for, at Vendsyssel var blandt bundholdene i Superligaen," siger Peter Emmike Rasmussen, der er oddsansvarlig i Danske Spil*, i en pressemeddelelse.

"Så selvom de fyrede træneren efter nederlaget til Horsens forleden og har hevet Peter Enevoldsen ind, så tror vi mest på, at Vendsyssel spiller endnu en sæson i Superligaen, det giver vi odds 1,65 på," tilføjer Peter Emmike Rasmussen.

Det første opgør spilles torsdag d. 30/05 kl. 16:00. Se mere info i vores matchcenter. Returopgøret er søndag d. 2. juni kl.16:00. 1X2-oddsene nedenfor er på det første opgør. 

1X2 odds, Lyngby - Vendsyssel FF, Tor. 30. maj. 2019 kl. 16:00

Lyngby

Uafgjort

Vendsyssel FF

Tæt på 50/50 om den sidste plads i Superligaen

Den sidste Superligaplads tilfalder enten Viborg eller Hobro. Og det bliver uhyre tæt mellem de to jyske klubber, lyder vurderingen fra Peter Emmike Rasmussen. 

"Det bliver to meget tætte opgør, når Hobro og Viborg skal møde hinanden. På den ene side har du Viborg, der har været udenfor det gode selskab i knap to år, mens du på den anden side har et Hobro-hold, der har fået stabiliseret sig, efter Peter Sørensen kom til," siger den oddsansvarlige.

Viborg endte sølle ét point efter Silkeborg i 1. Division, og dermed skal de ud i playoff-opgørene i stedet for at være rykket direkte op. Hobro sendte Vejle ned i 1. Division i to første playoff-opgør mellem Superligaens to lavest rangerede mandskaber, og nu skal de ud i to nye knald-eller-fald-kampe.

"Hobro har spillet hele sæson i Superligaen og må formodes at spille i et højere tempo. De starter hjemme, hvilket vi tror bliver en fordel for dem, så de kan få et godt udgangspunkt inden returen. Og så har de fundet formen her til slut i sæsonen. Derfor giver vi også odds 1,75 på Hobro som samlet vinder. Men det bliver meget, meget tæt mellem de to hold,” siger Peter Emmike Rasmussen.

Spilles torsdag d. 30/05 kl. 18:00. Se mere info i vores matchcenter. Returopgøret er søndag d. 2. juni kl.18:00. X2-oddsene nedenfor er på det første opgør. 

1X2 odds, Hobro IK - Viborg, Tor. 30. maj. 2019 kl. 18:00

Hobro IK

Uafgjort

Viborg