Bookmaker spår en historisk dansk triumf, når de eftertragtede Michelin-stjerner uddeles onsdag. "Restaurant Geranium er nu moden til tre stjerner," lyder det.

Det bliver en historisk dag for dansk gastronomi, når der onsdag uddeles de årlige Michelin-stjerner. For første gang nogensinde vil en nordisk restaurant få den ultimative anerkendelse og blive belønnet med hele tre stjerner. Det venter den danske bookmaker Nordicbet*.

"Geranium er et skridt foran de andre danske toprestauranter og har efterhånden gjort sig fortjent til de tre Michelin-stjerner," siger Tonni Munk Jensen, oddssætter for Nordicbet*, til onlinemediet BetXpert.

Således giver bookmakeren blot pengene 1,65 gange igen, hvis det lykkes for den to-stjernede restaurant at få en stjerne mere.

Geranium med chefkokken Rasmus Kofoed i spidsen viser stor kontinuitet og bliver bare bedre og bedre for hvert år. Det bliver nu belønnet, vurderer Nordicbet*.

"Michelin-guiden er historisk set ret konservativ, og vi ved, at de belønner restauranter, der stille og roligt bygger sig op og leverer hvert år. Geranium har ligget på vippen til tre stjerner flere år, og nu tror vi, det sker," siger Tonni Munk Jensen til BetXpert om Geranium, der i flere år har haft to stjerner.

Noma forbigås igen

Mange vil måske tro, at restaurant Noma er bedste bud til de tre Michelin-stjerner. Men det tror Nordicbet* ikke rigtigt på og belønner således spillerne med odds 4, hvis det sker.

"Noma har været i vælten i mange år, men vi fornemmer ikke, at de står forrest i køen til de tre stjerner. Lige nu er restauranten midlertidig flyttet til Australien, og vi tror ikke, at det er noget, der passer den konservative Michelin-Guide," siger Tonni Munk Jensen til BetXpert.

Jyske restauranter shiner

Nordicbet* forventer også, at den århusianske restaurant Frederikshøj, der har chefkok Wassim Hallal i spidsen, vil gå en stjerne op og få i alt to stjerner. Spiller du på det, får du pengene 1,55 gange igen.

Som noget nyt går Michelinguide denne gang også udenfor Aarhus og København og belønner restauranter i provinsen. Og det var da også bare på tide, mener Tonni Munk Jensen.

"Der er mange gode restauranter, som ligger uden for de store byer, så det er kun på tide, Michelinguiden også får øjnene op for dem," siger han.

Nordicbet* har eksempelvis fidus til fynske Falsled Kro, som kun giver 1,16 igen. Tror man på, at den vestjyske restaurant Henne Kirkeby Kro får en stjerne, giver det odds 1,65.

Udvalgte odds på Michelinguide 2016

Får restauranten tre Michelin-stjerner? Ja Bookmaker
Geranium 1,65
NordicBet
Noma 4,0 NordicBet
AOC 4,6 NordicBet

Se flere odds på Nordicbet*

-> Gastronomi

-> Danmark