Danske Spil lancerede i 2018 deres nye bookmaker Youbet, som skulle tage kampen op mod de udenlandske bookie-giganter. Det blev dog til et kort eventyr, da Youbet har valgt at lukke fra den 12. juli.
Dørene åbnede i 2018 med Danske Spils administerende direktør, Niels Erik Folmann, der bød bettorerne indenfor med til en ny dansk bookmaker med beskeden om, at "vi vil ikke limitere vindende kunder".
Der er hård konkurrence på det danske betting-marked, men Youbet skulle skille sig ud og være tilbud til spillere, "der vil gå mere i dybden, spille mere live og have højere odds", og der var en ambitiøs målsætning fra start.
Danske Spil kunne se, at de mistede markedsandele til konkurrenterne, og spillerne foretrak at placere deres væddemål andre steder.
Så Youbet skulle ud og erobre spillere tilbage fra de store udenlandske spiludbydere, hed det sig.
"Det er Unibet*, Bet365* og de andre udenlandske aktører, vi skal have kunder tilbage fra", udtalte Niels Erik Folmann ved lanceringen af Youbet.
Youbet: "Vi har udspillet vores rolle"
Youbet valgte at samarbejde med platforms- og oddsudbyderen SBTech, der også leverer odds til Onsidebetting, ComeOn! samt Bethard. Sidstnævnte valgte at traekesig fra det danske marked sidste år, hvor vi også oplevede at Betsafe lukkede ned for deres danske spillere.
Youbet har dog ikke haft det problemfrit, og sidste år valgte Danske Spil at lukke ned for Youbet midlertidigt.
Det skete, efter det kom frem, at Youbet som et led af coronakrisen og de mange nedlukninger af topsport havde set sig nødsaget til at udbyde odds på svenske amatørkampe og en hviderussisk regionalliga i syvmandsfodbold. Dette mødte kritik i den ganske befolkning.
Siden har Youbet skåret ned på deres generelle spiludbud, og nu er det så meldt ud, at Youbet drejer nøglen om efter EM-finalen.
Til Ekstra Bladet har Niels Erik Folmann i dag forklaret, hvorfor Youbet har taget denne beslutning:
- Det er konsekvensen af, at vi ikke vil konkurrere på store bonusser og aggressive kampagner og højere odds, som de eneste parametre for at prøve at stjæle markedsandele, så vil vi hellere undvære den sidste tjente krone."
På Youbets hjemmeside oplyser de følgende:
"Youbet lukker den 12. juli 2021.
Det betyder, at du herefter ikke længere vil kunne placere væddemål eller spille casino hos os. Nedenfor kan du se hvad det betyder for dig, hvis du har indestående, åbne spil, en åben bonus/freebet eller yderligere.
Hvis du har penge stående på din spilkonto
Vi anbefaler, at du logger ind på din spilkonto og sætter dit indestående til udbetaling inden den 12. juli 2021. Pengene vil blive udbetalt til din NemKonto indenfor 2 hverdage efter din udbetalingsanmodning er foretaget. Hvis du ikke har anmodet om udbetaling fra din spilkonto inden den 12. juli 2021 kl. 00:00, vil indeståendet blive udbetalt til din NemKonto indenfor 5 hverdage herefter.
Vi opfordrer dog til, at du selv anmoder om udbetaling inden lukningen, da du derved hurtigere vil modtage dit indestående. Bemærk, hvis indeståendet på din spilkonto er 0,99 kr. eller derunder, vil dette ikke kunne udbetales, da dette ikke er administrativt muligt."