Scandic Bookmakers og Nykøbing Falster Alliancen har længe haft et godt samarbejde, der har kørt lige siden sæsonstarten. Trøjesponsorater, Radiospots og Internet-bannere udvikler sig dog hurtigt, og nu har Scandic Bookmakers sammen med tre andre sponsorer finansieret tilgangen af en af NFA’s største profiler gennem tiderne, Kenneth ’Tordenstøvle’ Jørgensen.
Kenneth Jørgensen skifter fra Herfølge og har underskrevet en 2½ årig kontrakt med NFA.
- Det er en ønskedrøm, der går i opfyldelse, for vi skal jo være ærlige at indrømme, at Kenneths afgang var et stort tab for os både på og uden for banen, og jeg glæder mig til igen at kunne annoncere i højttalerne, at nu har ”Tordenstøvlen” slået til igen”, siger Nykøbing Falster Alliancens sportschef John Hansen.
- Vi har i længere tid været i samarbejde med Nykøbing Falster Alliancen, og det har haft en god effekt. Vi har fået en del nye kunder i området, hvor der jo bakkes godt op omkring det lokale fodboldhold. Så det var egentlig ikke så svær en beslutning, da vi blev spurgt om vi kunne hjælpe med Kenneth Jørgensens kontrakt. Det var tid at give lidt igen til klubben, forklarer pressechef hos Scandic Bookmakers Frederik Skov, der fortsætter;
- Derudover er det en gylden mulighed for os på lovlig vis at bruge nogle af vores midler på det danske marked. Spillemyndighederne fik hurtigt stoppet vores små spots på stadion, samt fjernet vores bannere på NFA’s hjemmeside, men så vidt jeg ved er det ikke ulovligt for os at finansiere spillerforstærkninger.
Udover Scandic Bookmakers, er de tre øvrige sponsorer der finansierer tilgangen af den hårdt skydende spiller, Prima Tagdækning, Sydkopi samt TV-kokken Claus Meyer.
Annonce - Denne side indeholder reklamelinks*. Spillemyndighedens hjælpelinje: stopspillet.dk
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+