Læs spiltanker til onsdagens Champions League-kampe hvor ikke færre end otte danskere kan komme på banen. Joachim Mæhle for Gent, Thomas Delaney og Jacob Bruun Larsen for Dortmund, Yussuf Poulsen for Leipzig, Joachim Andersen for Lyon, Daniel Wass for Valencia, Rasmus Nissen for Salzburg samt Andreas Christensen for Chelsea.

Men spørgsmålet er: Hvor er odds-værdien?

Det er tid til anden spillerunde i CL-gruppespillet. Otte kampe tirsdag og otte kampe onsdag. Denne artikel fokuserer på onsdagens opgør (tirsdagsartiklen kan ses her).

Læs følgende kamp- og oddsgennemgange og kommentér meget gerne. Selv hvis man er stærkt uenig i skribentens vurdering, behøver man dog ikke spørge om han er på svampe. Det er han.

(Læs evt også vores store CL-optakt, skrevet før gruppespillet gik i gang. Optakten ser nærmere på hvert hold, inkl sommerens transfers).


 


Gruppe E
 

Genk - Napoli

Tirsdag kl 18:55. Match Center (med odds, statistik etc)

Efter lussingen i Salzburg (6-2) hentede Genk, med danske Mæhle på højre back, to klare sejre i den belgiske liga og pokalen, men nu gælder det igen verdens stærkeste klubturnering, og spørgsmålet er om Genk er rede. Weekendens ligakamp i Sint-Truiden tyder ikke på det. Her førte Genk 3-0, men hjemmeholdet gjorde flot comeback og udlignede til 3-3. Hvorefter Genk-fans gik så meget amok at dommeren måtte afblæse kampen et par minutter før tid. Førstekeeper Vukovic mangler stadig hos Genk og ligner een der savnes. Napoli imponerede ved at slå Liverpool med 2-0 i 1. runde, men har siden slingret i den italienske Serie A. 2 sejre, inkl søndagens 2-1 hjemme over Brescia, men også 1 nederlag, i sidste midtuges hjemmekamp mod Cagliari (der dog var temmelig heldig). Napoli mangler forsvarer Maksimovic, men kollega Koulibaly kan være med efter karantæne i weekenden. Angriber Milik der missede Liverpool – var ikke helt klar efter sin skadespause – har fået et par halvlege i benene siden. Blev sparet i weekenden (sammen med fløjspiller Insigne) og kan være tiltænkt spilletid nu.

Liverpool - Salzburg

Tirsdag kl 21:00. Match Center (med odds, statistik etc)

Kan talentfulde Salzburg med en ranglet norsk teenager i front og danske Rasmus Nissen på en backplads ryste titelholder Liverpool der har en trup der er cirka 10 gange dyrere end østrigernes? Liverpool har vundet 3 kampe i træk siden 0-2-nederlaget i Napoli. Lørdagens udekamp mod Sheffield voldte dog store problemer; Salah & Co kom stort set ikke frem til noget før Wijnaldum scorede et heldigt mål i 70. Men på hjemmebane er Reds oppe på 11 sejre i træk, med målscoren 36-6. Hjemmeholdet mangler stadig sin førstekeeper. Fraset et drop i sæsonstarten har afløserr Adrian gjort det glimrende, men han har nok ikke helt samme holdfrelsende evner som Alisson. Salzburg imponerede i første grupperunde ved at tæve Genk med 6-2. Østrigerne skiftede træner i sommerferien og solgte diverse stamspillere, men unge opkomlinge som norske Håland (hattrick mod Genk) har taget flot over. Efter en suveræn sæsonstart, blev kadencen sat ned efter Genk-præstationen med to uafgjorte, men i weekenden blev det 4-1 over Austria Wien. Udeholdet må undvære midtbanemand Bernede.

Gruppe F
 

Slavia Prag – Dortmund

Tirsdag kl 18:55. Match Center (med odds, statistik etc)

Spiltanke: X til odds 3,75 hos Bet365

Efter det modige og fortjente point hos Inter i 1. grupperunde har løbe- og presstærke Slavia Prag hentet 3 sejre i hjemlandet, alle på hjemmebane – hvor kampen mod Dortmund også spilles, og hvor Slavia ikke har tabt siden uheldige 0-1 mod Chelsea i forårets Europa League-kvartfinale. Slavia-højreback Kudela blev udskiftet i pausen af weekendens ligakamp; jeg ved ikke om det skyldes en skade, men det virker plausibelt. Efter 0-0 hjemme mod Barcelona – i en kamp som Thomas Delaney & Co havde fortjent at vinde (bl.a. fordi Reus brændte straffe) – har Dortmund kun fået uafgjort i 2 BL-kampe i træk, senest lørdagens 2-2 hjemme mod Werder (som var fint med; farlige på kontra). Tyskerne er stadig uden landsholdsvenstreback Schulz, men har andre stærke venstrebacks, fx Guerreiro og Hakimi. Midterforsvaret kan styrkes af Hummels, klar efter skade. Men fraværet af angriber/topscorer Alcacer svækker offensiven. Desværre næppe så meget at DK-fløj Bruun Larsen starter inde, men indskiftning kan det godt blive til.


Barcelona – Inter

Tirsdag kl 21:00. Match Center (med odds, statistik etc)

Spiltanke: Begge hold scorer til odds 1,67 hos LeoVegas

Efter den heldige 0-0 i Dortmund har Barcelona tabt 1 og vundet 2 i den spanske liga og bestemt ikke set fantastisk ud. Heldigvis for Blaugrana er Camp Nou generelt en stærk fæstning, og målmaskine Messi (og offensiv-afløser Dembélé) er vendt tilbage til træningen og bør kunne være med mod Inter. Det 16-årige stortalent Fati er nok stadig ukampdygtigt, og venstreback Alba og den franske midterforsvarer Umtiti (svært ved at tilbageerobre sin startplads fra landsmand Lenglet) er ude. Inter skuffede i 1. grupperunde-hjemmekampen mod Slavia Prag, der udnyttede at italienerne næppe tog opgaven 100% alvorligt, men fortsatte derefter den fine Serie A-sæsonstart og tog 3 sejre i træk, inkl hos lokalrival Milan. I weekenden gik det ud over Sampdoria (bemærk: i kommende weekend venter Derby d'Italia mod Juventus). Sommerindkøb Alexis Sanchez (ex-Barca og ex-Man Utd) noterede sig for sin første Inter-scoring og blev siden udvist for to gule kort. Det andet indkøb fra Man Utd, angriber Lukaku, blev startsparet. OPDATERING: Lukaku misser kampen pga skade.


Gruppe G
 

Leipzig - Lyon

Tirsdag kl 18:55. Match Center (med odds, statistik etc)

Efter sidste sæsons skuffende CL-debut virkede Lepzig i denne sæsons premiere, udekampen mod Benfica, som et hold der skulle bevise noget. Det blev da også til en lidt heldig, men også flot, sejr i Lissabon. Fulgt op af stor sejr i Bremen. Men i lørdags gik det galt for Leipzig, der ellers havde fået en stærk sæsonstart i Bundesligaen: Schalke kom forbi og gav en kontralektion. 1-3 tabte Yussuf Poulsen & Co. Leipzig må nok stadig undvære def-midtbanemand Kampl (samt sommerindkøbet, off-midtbanemand Wolf). Schalke-nederlaget til trods virker østtyskerne dog en del bedre kørende end Lyon der lørdag tabte 0-1 hjemme mod Nantes og nu er oppe på 7 kampe i træk uden sejr. Offensiven mangler afslutningseffektivitet, og forsvaret er ustabilt. Træner Sylvinho er endda begyndt at veksle frem og tilbage mellem Joachim Andersen og Marcelo som højre midterforsvarer. Dumt. Der bør satses 100% på danskeren der er har begået fejl i forsvaret, men er hurtigere og langt mere opstilsstærk end brasilianeren. Uanset: Rammer Lyon dagen, har det franske hold stor kontrastyrke, så hjemmesejr er bestemt ikke givet på forhånd. Lyon har i øvrigt lokalderby mod Saint-Étienne på søndag, men her og nu er CL nok det vigtigste.

Zenit - Benfica

Tirsdag kl 21:00. Match Center (med odds, statistik etc)

Spiltanke: Ettal til odds 2,4 hos Nordicbet

Benfica tabte (dog ret uheldigt) 1-2 til Leipzig i 1. grupperunde og har ikke just overbevist siden med 2 smalle sejre på hver sin side af 0-0 hjemme mod Guimaraes i pokalen. Skadestvivl om def-midtbanemand Florentino (nok stadig ude), midterforsvarer Almeida og angrebsindskifter Chiquinho. Zenit gjorde det nydeligt og fik 1-1 i Lyon i 1. grupperunde . Derefter fulgte 2 sejre i russisk liga og pokal, men i lørdags tabte Skt. Petersborg-klubben 0-1 hos Lokomotiv Moskva. Portugiserne er i pointnød efter Leipzig-nederlaget; kan de kontrastærke russere udnytte det? Bestemt muligt.

Gruppe H
 

Valencia - Ajax

Tirsdag kl 21:00. Match Center (med odds, statistik etc)

Spiltanke: Ajax med asian 0 til odds 2,05 hos Bet365

Sidste sæsons store CL-overraskelse Ajax har været imponerende upåvirket af sommerens farvel til 3 stamspillere (Schöne, de Ligt og playmaker de Jong). I første grupperunde blev det 3-0 over Lille, og den hollandske sæson er åbnet med 6-2-0, inkl lørdagens 2-0 over Groningen (der dog holdt stand indtil rødt i 73.). Kan de flyvende hollændere også skabe ravage i Valencia? Hjemmeholdet er ubesejret siden en lussing i Barcelona midt i september, dvs i 4 kampe, senest 1-0-sejr hos hjemmestærke Athletic Bilbao. Men Valencia var heldig med at vinde i London hos Chelsea, og de to efterfølgende uafgjorte på hjemmebane, mod Leganes og Getafe, imponerer bestemt heller ikke. I sidstnævnte kamp var Valencia foran 3-1, men Getafe fik fuldt fortjent udlignet og kunne såmænd have taget sejren. Spanierne har tvivl om midterforsvarer Garay der udgik mod Athletic pga muskelproblemer, men han ventes at blive klar. Fortsat ude er nok angriber Gameiro, def-midtbanemand Kondogbia, højrekant Soler samt forsvarerne Gaya og Piccini. En åreladning. Det blev alligevel til sejr i Bilbao, men rækker det mod Ajax? Odds på udeholdet er faldet, men holder muligvis stadig værdi. Kuriosa: Mens Ajax – fraset ungdomsafdelingen – ikke længere er danskerklub efter farvel til Schöne og Dolberg, har Valencia danske Wass på højreback. Og i øvrigt en ex-Ajax’er i mål: den hollandske landsholdskeeper Cillesen.


Lille - Chelsea

Tirsdag kl 21:00. Match Center (med odds, statistik etc)

Spiltanke: Hvor er værdien?

Jeg er fristet af spil på hjemmestærke Lille hvis kvaliteter ikke kom til skue i den nervøse indsats mod Ajax. Men selv om Blues er skades- og sygdomplagede, har AC & Co et godt – og Europa-rutineret – hold der skaber mange chancer.
Læs info-analyse her