Hvem siger betting skal være kedeligt? BetXpert-bruger sikrede sig en lækker højoddser, da EM-træner blev taget i at pille næse under kamp. Havde ikke forventet, at næsepilleriet ville sprede sig, siger Nordicbet*.
Vi er så afgjort i afdelingen for kuriositeter. Men det gør skam hverken bettet eller historien dårligere.
BetXpert-brugeren davegrohl lavede inden EM et bizart brugertip. Hos Nordicbet* havde han fundet et specialvæddemål, der gik på, at minimum én træner fra de 24 deltagerlande ville blive taget i at pille næse i løbet af slutrunden. Det blev honoreret med odds 7.
Godt nok var væddemålet ganske specielt, men davegrohl vurderede det også til at være ganske godt. Han gav faktisk hele 35 procents sandsynlighed for, at det ville gå hjem, hvilket gav en svimlende betvalue på 245 procent.
Store dele af spillet var møntet på den tyske landstræner Joachim Löw. I tippet kan læses, at den tyske landstræner:
"...gentagende gange er blevet fanget i at pille næse, og som altid vil der være meget fokus på en træner fra en af de store nationer. Tyskland er en af de store forhåndsfavoritter og eftersom EM er udvidet i år tilføjes en ekstra knock out fase, så der vil være rigeligt med mulighed for at blive zoomet ind på Löw, hvis de går langt som forventet."
Derudover er han "desuden ved 3 ud af 4 slutrunder som tysk landstræner fanget på kamera med fingeren oppe i næsen."
Og dårligt nok var vi kommet i gang med slutrunden, før bettet gik hjem. Det var dog ikke ikke Joachim Löw, der blev taget med fingeren i næsen. Det var derimod den slovakiske trænerkollega Ján Kozák.
BetXpert-brugeren Isitmoi fangede situationen med sit kamera, lagde den op på youtube, hvorefter Dave Grohl sendte dokumentationen ind til Nordicbet*. Og vupti. Så var odds 7 i hus.
Billedtekst: Det er ikke meget, der pilles næse. Men Nordicbet* har vurderet den som god nok.
Nordicbet*: Lidt for gavmilde
Hos Nordicbet* indrømmer man, at oddset måske var lidt for gavmildt. For udover Joachim Löw var der jo også 23 andre trænere.
"Vi må være ærlige her og indrømme, at vi simpelthen har undervurderet trænernes næsehygiejne. Væddemålet opstod som følge af den tyske landstræner Joachim Löws uvane med at pille næse under kampene. Men at mønsteret har spredt sig til andre trænere, havde vi ikke forventet", oplyser pressechef Thomas Holm og fortsætter:
"Derudover er mængden af kameraer ved EM-kampene jo nærmest eksploderet. Tidligere kunne en træner godt slippe afsted med at snige en finger op i næsen. Men den går tydeligvis ikke mere."
Nyt specialbet på Löw?
Joachim Löw skal vi dog lige tilbage til, for han er kommet i vælten på Twitter og andre sociale medier efter gårsdagens opgør mod Ukraine. Ikke for at pille næse, men derimod for at pille ved noget helt andet. Mon der laves et specialspil på baggrund af denne (u)vane?
Tillykke til Dave Grohl med et flot tip.