Var det Varde?
Ja det var Varde IF, den vestjyske klub fra den tredjebedste række, der tævede Brøndby med 4-2 i onsdagens pokalrunde.
Nu er der trukket lod til 1/8-finalerne, og her har de brave vestjyder fået hjemmebane mod en anden storklub (der dog pt er nede at vende i den næstbedste række), nemlig AGF.
Vardes vestjyske storebror Esbjerg skal møde Superliga-kollegaen Silkeborg, mens de forsvarende pokalvindere fra FC Nordsjælland skal til Odense og møde OB (som de slog i en ligakamp på samme bane for to uger siden). FCK skal også møde et hold fra samme række: Horsens.
Varde-AGF er den eneste dyst der ikke involverer en Superligaklub.
1/8-finalerne
1/8-finalerne der afvikles 26.-28. oktober, ser sådan ud:
Viborg (1. Div) - AaB
FC København - Horsens
Esbjerg - Silkeborg
OB - FC Nordsjælland
HB Køge - FC Midtjylland
HIK/Fredericia (spilles på onsdag) - Randers FC
Hvidovre - Lyngby
Varde - AGF