Efter længeret tids pause kan BetXperts ekspertpanel atter byde på golftips...

Næsten et år er gået siden vi sidst havde golftips på programmet her på BetXpert, og vi er derfor glade for at kunne annoncere at ventetiden er slut.

Vores nye golfekspert Andreas Jensen debuterer i disse dage med sine første eksperttips - fra Alfred Dunhill Links Championships, hvor der tees ud torsdag morgen.

Nordsjællandske Andreas er blot 18 år, men har været bruger af BetXpert siden 2008 og har endnu flere års betting-erfaring.

Han har gjort sig fortjent til en plads i ekspertpanelet via indsigtsfulde analyser og gode brugertips (flot overskud med 176%, om end blot på otte tips) under brugernavnet FifaJensen20:

http://betxpert.com/bruger/fifajensen20/arkiv 

Andreas fortæller selv: “Jeg har været golfinteresseret siden jeg selv begyndte at spille spillet, hvilket er omtrent 6 år siden. Da jeg begyndte at bette i en meget ung alder, faldt det mig derfor naturligt at kombinere de to interesser - og det har gennem de sidste 1½ års tid kastet et flot overskud af sig.”

Du kan finde Andreas' ekspertside - hvor du kan abonnere på hans tips, så du modtager en mail når der er nye tips - her: http://betxpert.com/ekspert/andreas-jensen

Til Alfreed Dunhill Links Championships debuterer Andreas med - foreløbig, i hvert fald - to tips:

eet på at danske Thomas Bjørn, der er en af de bedste spillere på Links-baner, slutter i top 20 (http://betxpert.com/ekspert/tips/alfred-dunhill-links-championship-2011-thomas-bjoern-i-top-20)

og eet på et matchup mellem verdensranglistens nummer 1 og 2, Luke Donald og Lee Westwood (http://betxpert.com/ekspert/tips/luke-donald-lee-westwood-2)