Søren Sorgenfri vil fremover ugentligt levere Premier League-klummer til BetXpert. Fokus i første klumme bliver januars transfervindue.
BetXpert har på det seneste styrket Premier League-dækningen med eksperterne Fønix og Nebelong, og nu er tredje del af raketten så kommet på plads i form af journalisten Søren Sorgenfri, der fremover vil levere ugentlige klummer om ligaen.
Søren Sorgenfri har mere end 15 års erfaring som fodboldjournalist, ikke mindst hos Berlingske og BT, ligesom han har skrevet en stribe bøger, blandt andre om Christian Eriksen og Leicesters sensationelle mesterskab.
“I Søren Sorgenfri har vi tiltrukket en stor kapacitet, som kan være med til at klæde vores brugere endnu bedre på, når de skal finde de bedste spil fra Premier League”, siger tipredaktør Jesper Helmin.
Søren Sorgenfris første klummer kommer allerede i dag, fredag, hvor han vil kigge nærmere på januars transfermarked, samt på de ti kampe i runde 21.