Ekspertpanelet bliver endnu en gang udvidet, da vi er stolte over at byde vores cykelekspert Sredna velkommen tilbage på holdet.

Efter et par års pause har Sredna indledt dette comeback til ekspertpanelet med både optaktsartikel og en række ekspertanalyser til sidste weekends VM i cykling.

Sredna trådte ind i ekspertpanelet i sommeren 2018 med en række stærke tip til Tour de France, og det er indtil videre blevet til over 150 ekspertanalyser fra Sredna med en tilbagebetalingsprocent på 102 procent. 

Det er en fantastisk timing, da vi er midt i en gylden dansk generation af cykelryttere, der forhåbentlig vil kunne komme til at blande sig helt med fremme blandt favoritterne i de store løb. Her tænkes der ikke mindst på Mads Pedersen, Jakob Fuglsang, Magnus Cort, Jonas Vingegaard og Kasper Asgreen, der jagter nye sejre i de store klassikere og etapeløb.

Vil primært anbefale Head-2-Head-spil

BetXpert har taget en snak med Sredna om, hvad vi kan se frem til fra den nye eksperts hånd.

- Jeg kastede mig nok over betting på cykling, fordi jeg troede, at jeg kunne slå markedet. Jeg kan i hvert fald huske, at jeg har kigget meget på odds til eksempelvis fodboldkampe, men ikke rigtigt haft fornemmelsen af, at jeg kunne se på et odds og vurdere, om det var korrekt.

- Den følelse havde jeg angående cykling, specielt efter jeg blev limiteret af Unibet* efter min første dag, hvor jeg prøvede at sætte spil på Tour de France.

- Jeg kan rigtigt godt lide at spille en slags "ikke-spil".  Det er spil på, at X-rytter ikke vinder løbet, eller for eksempel at en bestemt rytter ikke kommer top-3.

- Jeg synes, at der ofte er et markedsbias i forhold til, at når de sætter "ikke-spil" op, så har de nærmest glemt, hvor lav tilbagebetalingen på Vinder- og Top-3-spil er.

- Jeg kommer dog klart mest til at anbefale Head-2-Head-odds, da der som udgangspunkt er det største udbud dér og nok også det letteste. Vinderodds spiller jeg virkeligt ikke ret ofte, fordi det ærligt talt er virkelig svært.
 
- Jeg har ikke den store fornemmelse af, om jeg er bedre i endagsløb, store etapeløb eller hvad som helst. Men det er klart, at Tour de France nok er sværere at slå end de andre, da mange flere sætter spil, og limits er klart højere. De letteste er umiddelbart de løb, hvor for eksempel Unibet* beslutter sig for at åbne et marked helt selv. Deres oddssættere er ikke altid særlig skarpe.

Stærk generation af danske ryttere

BetXperts nye cykelekspert lægger ikke skjul på, at han har høje tanker om de danske rytteres chancer for at gøre sig gældende på den internationale scene. 

- Vi har historisk vanvittigt gode danske ryttere i øjeblikket. I mine øjne er Vingegaard den klart mest spændende, da han ligner en reel Grand Tour-vinder. Lige nu ligner han tilmed en af måske kun tre ryttere i det nuværende felt, der har en chance for at slå Pogacar i Tour de France. Det bliver ekstremt spændende at følge, om han kan drive det til en vild karriere. Evnerne er der åbenlyst til noget stort.

- Derudover har vi mange dygtige ryttere i klassikerne med Asgreen, Kragh, Valgren og Pedersen som de umiddelbart bedste. Asgreen er trods alt forsvarende vinder af Flandern Rundt, og det siger jo meget om, hvor gode chancer vi har fremover.

- Med Fuglsangs karriere, der går lidt nedad, så står Danmark lidt svagt i bakkerne, men Cort og Valgren har selvfølgeligt pæne muligheder.

- Kort sagt så har Danmark flere af de allerbedste ryttere i verden, og så har vi endelig også et bud på en Grand Tour-vinder. Dertil har vi efterhånden også flere ryttere, der faktisk har karakteristika til at vinde. Dem har vi manglet i en del år. Fremtiden ser lys ud.

Vi byder Sredna et stort velkommen tilbage til ekspertpanelet. 

I kan følge Srednas ekspertanalyser på hans ekspertprofil eller på forsiden, hvor alle tips fra alle vores eksperter altid kommer frem. 

BetXpert nærmer sig milepæl: +2000 units i overskud!

Efter knap 20 år og 60.000 spilforslag er ekspertpanelet nu snublende tæt på at få et samlet overskud på 2000 units. 

Vi kan godt tillade os at gøre champagnen klar og være stolte over den bedrift, der skyldes det hårde arbejde fra både tidligere og nuværende eksperter og så fantastisk sparring og input fra dygtige brugere igennem årene.

Der har været mange højdepunkter undervejs gennem årene, og der er sket uhyggelig meget på det danske spillemarked.

Heldigvis tegner det til at blive endnu et godt år med overskud her på BetXpert. Panelet står lige nu står med et overskud på omkring de 40 units for 2021 efter knap 2000 spilforslag .

Det er en vanvittig flot holdpræstation. Blandt årets mest opsigtsvækkende begivenheder var naturligvis sommerens store EM-slutrunde.

Vi kan se frem til en masse nye højdepunkter og skarpe ekspertanalyser resten af året og i de kommende år her på BetXpert.