BetXpert har i lang tid savnet en NBA-ekspert. Det rådes der nu bod på med tilknytningen af Andreas Vestergaard...
Den 25-årige odenseaner har hidtil slået sine ekspertskribent-folder på Odds1, men nu er det altså BetXperts læsere der kommer til at nyde gavn af hans analyser af amerikansk basketball.
Andreas forfattede 43 NBA-spilforslag på Odds1 (under navnet Sixers) med en tilbagebetaling på 112,98% til følge.
Velkommen til Andreas der debuterer på BetXpert med dette tip til natten mellem fredag og lørdag:
04:00 Portland Trailblazers-Houston Rockets 1 1,77 |
Bemærk at Andreas nok snart får selskab - vi har nemlig flere lovende NBA-ekspertansøgere.
Andreas fortæller om sig selv
"Jeg blev interesseret i NBA for ca 6 år siden, og er siden gået mere og mere i dybden med de forskellige hold. Det som ligger til grund for min interesse for NBA, er at jeg synes basket er en underholdende sportsgren. Der er hele tiden afslutninger, fede detaljer og spillerne er fantastiske entertainere. En anden ting er at NBA, som så meget andet amerikansk sport, er så uforudsigeligt over længere tid, at det er ekstremt spændende at følge hele sæsonen igennem.
Mit yndlingshold er Philadelphia 76ers, og det kom igennem den periode hvor Allen Iverson spillede for dem. Min nuværende yndlingsspiller? Det er svært at svare på. Det er dog ekstremt svært ikke at være vild med en spiller som Lebron James, som mestrer alle spillets facetter, og det fascinerer mig rigtig meget.
Jeg har ikke nogen speciel spilletaktik. Jeg spiller både favoritter, underdogs og også under/over spil. Jeg lægger forslag ud, når jeg finder værdispil, og så er det ligegyldigt om det er odds 1.45 el. 2.75."