Morten Ahrensbach (MuckMe) har fundet sit betting-edge: player-specials i NBA. Den edge skal han nu bruge i eksperttips til gavn for BetXperts læsere.

 

Se hans første eksperttips: 

 

23:00 (lørdag) Atlanta Hawks-Chicago Bulls Derrick Rose over 14,5 point 1,85

 

01:00 (søndag) Orlando Magic-Washington Wizards Nikola Vucevic under 19,5 point 1,85

 

Morten er 26 og bor i Aarhus hvor han er næsten er i mål med en Master i Finance & International Business på universitetet – specialet skal forsvares i marts. Sideløbende har han beskæftiget sig professionelt med poker og desuden arbejdet for E2 (leverandør af sportsdata), som fodboldskribent.

 

Og så har han altså OGSÅ – vi trækker lige vejret i aktivitets-opremsningen… – tid og energi til at dyrke sin NBA-interesse og bruge den i betting-øjemed (senest med en række succesrige tips i Pokernets forum).

Morten om sig selv:

Interessen for NBA startede i slut-90'erne, da jeg som 10-årig gik til basket, samlede på basketballkort med Michael Jordan, Shaq, Kobe Bryant osv, og i flere år i træk havde et fantasy-hold. Mit yndlingshold har de sidste mange år været San Antonio Spurs, da holdet er et skoleeksempel på hvordan basket skal spilles. Der er et eller andet romantisk over holdet, og modsat andre hold skifter de ikke spillere og trænere ud hvert år. Min yndlingstræner er naturligvis coach Gregg Popovich som har trænet Spurs siden 1988. Min yndlingsspiler var tidligere Michael Jordan, men i nyere tid har det været Kawhi Leonard lige siden han startede for Spurs i 2011-2012, hvor ingen andre snakkede om ham, og hvor han kun snittede omkring 10 point pr. kamp. I år er han blandt favoritterne til at blive MVP.

 

Generelt har jeg altid været fascineret af NBA, men det var først for omkring fem år siden at jeg for alvor begyndte at følge med igen. Det var også her at det faldt naturligt at forsøge at kombinere betting med min store interesse, som dog forløb uden den helt store succes i starten.

 

Generelt har betting i mange år blot været lidt lir ved siden af pokeren som dog har været droppet de sidste par år, siden jeg startede på kandidatuddannelsen. Betting-karrieren er dog fortsat, og indenfor det sidste års tid har jeg så valgt at begrænse mig til player-specials markedet, da det er her jeg mener jeg har den største edge til trods for bookmakernes høje margin.

 

Player-specials? Er det ikke et område hvor bookmakerne er flittigere med limits og slash end ved almindelige NBA-spil? Det er det nok, så for at øge tippenes brugbarhed har vi givet Morten i opdrag at gå målrettet efter at udlægge tips med værdi hos mindst to uafhængige licensbookmakere (i øvrigt noget vi generelt vil skrue op for i ekspertpanelet). Det vil give færre, men mere brugbare, tips.

 Se, hvordan du streamer den kommende sæson af NBA.