Det går strygende for Bet365*, viser nyt årsregnskab – men BetXperts eksperttips har dog stukket en lille kæp i hjulet...

 

Den store britiske bookmaker med licens i bl.a. Danmark offentliggjorde for nyligt et årsregnskab der fortæller om flot overskud. I regnskabsåret der løb fra slutningen af marts 2012 til slutningen marts 2013, steg indtægterne for internet-spil med 38 millioner pund - hvilket svarede til at firmaets indtjening steg med 54% i forhold til det foregående år.

 

Imponerende tal. Men det giver BetXpert anledning til at pudse glorien og sige at det i hvert fald ikke er vores eksperttips der har hjulpet Bet365* til at tjene så mange penge. Vores eksperter har nemlig overskud på deres Bet365-tips...

 

BetXpert-tips med Bet365-odds i marts 2012 – marts 2013:

 
Antal eksperttips 911
Bruttogevinster (enheder) 946,89
Overskud (enheder) 35,89
Tilbagebetaling 103,94%

Før vi pudser glorien for hårdt, er vi nødt til at erkende at der er en lille slange i paradiset: Den gennemsnitlige betvalue. Den har for ovenstående Bet365-tips været på 105,6 – dvs højere end tilbagebetalingen. Det betyder at man har haft underskud på vores Bet365-tips hvis man har spillet dem alle til det laveste odds jævnfør vores anbefalinger.

 

Man skal dog være slemt uheldig hvis man hver gang har måttet nøjes med det laveste odds – så vi tillader os at påstå at den gennemsnitlige BetXpert-bruger har haft overskud på vores Bet365-tips.