BetXpert lagde flot ud, da første afdeling af tipsdysten mod Berlingske Tidende løb af stablen i den forgangne weekend. Vores repræsentant, Rasmus Olesen, vandt 1.320 kr. for en indsats på 1.000, mens avisens udsending, Sami Petersen, scorede sig et rundt nul.
Tipsdysten foregår hos Expekt*. En dyst strækker sig over 5 SAS Liga-runder, hvor hver deltager skal komme med sit bud på resultatet i 3 kampe og se, om han kan få 1.000 DKK til at yngle.
Rasmus lagde ud med at ramme OBs sejr over Silkeborg (700 kr på odds 1,5) og FCKs ditto over Horsens (odds 1,35, indsats på 200 kr). Til gengæld kiksede han med et kryds i FCM-Brøndby (3,45 for 100 kr), men samlet blev det altså til et pænt overskud og en tilbagebetaling på 132%.
Sami kiksede derimod alle sine tre tegn (AGF-sejr, SønderjyskE-sejr og Viborg-sejr).
Der resterer stadig 4 runder af dysten mellem Rasmus og Sami, men BetXpert-manden har fået sig et godt forspring.
Forrige modstander: BT
Noget tyder på, at BetXpert har det fint med modstandere fra Det Berlingske Hus.I forrige runde i Expekts Tipsdyst vandt Rasmus over BTs Steffen Dam, der på sin side tidligere havde slået ex-fodboldspiller Søren Frederiksen.