Hvad skete der i bettingbranchen i uge 7? Conte indblandet i matchfixing-sag og Unibet* vinder pris som Årets Bookmaker, etc. Læs BetXperts ugentlige nyhedsopsamling...

09/2 Italiens landstræner undersøges for matchfixing

Den offentlige anklager i Cremona har oplyst, at den italienske fodboldlandstræner Antonio Conte undersøges for at have fixet resultater i sin tid som klubtræner for Siena i 2010/11-sæsonen. Ialt er 130 spillere og trænere under mistanke i den omfattende matchfixing-sag.

Læs mere

10/2 William Hill interesset i at overtage 888 Sport

Den engelske bookmaker William Hill skulle være i forhandlinger om en overtagelse af online spiludbyderen 888 Sport. Det har ført til, at aktiekursen på 888 Sport som reaktion steg med 18%, og det vurderes, at en evt. overtagelse vil koste William Hill omkring 750 millioner pund.

Læs mere

10/2 Counter Strike slår til mod matchfixing

Producenten bag Counter Strike, Valve Corporation, går nu ind i kampen mod matchfixing på kampe i deres egne spil. De har derfor lavet et sæt spilleregler, som forbyder alle professionelle spillere af Counter Strike at bette på kampe, uanset om de selv er direkte involverede i kampene.
Læs mere

10/2 Fortsat stor fremgang i sportsbetting i Italien

I Italien bliver der i højere og højere grad bettet på sport, og nye tal viser, at der i januar 2015 er blevet spillet for 80% mere end i samme måned året før. Specielt bookmakeren Eurobet tegner sig for en stor del.
Læs mere

10/2 Betway øger deres markedsføring i England

For nylig indgik Betway en sponsoraftale med Premier League klubben West Ham, og nu har de også indgået en aftrale med den engelske radiokanal talkSPORT, hvor de i en af kanalens faste udsendelser skal fortælle om deres odds og markeder.
Læs mere

12/2 Italienske tennisspillere suspenderet for matchfixing

SMS-beskeder kan fælde de to italienske tennisspillere Potito Starace og Daniele Bracciali, der foreløbigt er blevet suspenderet i 40 dage af det italienske tennisforbund. En undersøgelse skal finde frem til, om der er blevet aftalt kampe.

Læs mere

12/2 Chris Christie beskyldt for at bremse PokerStars-licens

Kasino-kongen Sheldon Adelson er imod online-betting og hans kampagnebidrag kan blive afgørende i det kommende præsidentvalg. New Jersey-guvernør Chris Christie har nu mødt kritik for at forhindre, at PokerStars opnår licens til spillebyen Atlantic City. Det menes, at Adelson står bag denne licens-blokering.

Læs mere

13/2 Bwin.party-aktier falder drastisk

PartyPoker virker til at være i frit fald og forhandlingerne om en overtagelse af Bwin.party er åbenbart strandet. Det har aktiemarkedet reageret på med et fald på 18% til det laveste niveau i 7 år.

Læs mere

13/2 Unibet* vinder pris som Årets Online Bookmaker

Hvem er bedste bookmaker på markedet? Et godt bud kunne være svenske Unibet*, der for andet år i træk har slået konkurrenterne og er blevet kåret til ´Online Sportsbook Operator of the Year´ ved det prestigefyldte International Gaming Awards i London. Der var også anerkendelse til PokerStars, der vandt prisen som bedste online poker-udbyder.

Læs mere

14/2 Holland giver bøder til spiludbydere uden licens

De hollandske spillemyndigheder har idømt spiludbyderne 7red.com og RoyaalCasino.com en bøde på 130.000 euro hver for at henvende sig til hollandske kunder uden at have licens. Bøderne falder efter de to kasino-sider bl.a har tilbudt en særlig sign-up bonus til de hollandske kunder.

Læs mere