Hvad skete der i bettingbranchen i uge 18? Eurojackpot-feberen ramte Danmark, faldende overskud hos Unibet*, etc. Læs BetXperts ugentlige nyhedsopsamling...

27/4 Interwetten jubler over fremgang

Efter et stærkt 2014 har den østrigske bookmaker Interwetten fået godt vind i sejlene og fortsat fremgangen i første kvartal af 2015. Her er omsætningen steget med 10%, og de runder nu 12 millioner euro. Det er især hos mobil-sportsbetterne, at Interwetten oplever stor fremgang.

Læs mere

27/4 Paddy Power i ny kontroversiel kampagne

Den irske bookmaker Paddy Power er kendt for at gå lige til stregen og har igen ramt overskrifterne med deres nye kampagne for homoseksuelles rettigheder. Det er også blevet bemærket på de sociale medier, at Paddy Power har valgt at benytte et IRA-slogan (Irish Republican Army).

Læs mere

28/4 Japan vil åbne for kasino-spil

Det har været længe undervejs, men nu har regeringspartiet Liberal Democratic Party sendt et lovforslag til afstemning, der vil legalisere kasino-spil i Japan. Der er bred opbakning til legaliseringen, og det forventes, at lovforslaget vedtages i juli eller august.

Læs mere

28/4 Olympiakos-ejer under matchfixing-beskydning

Fælden kan være klappet for Olympiakos-ejer Evangelos Marinakis, der er blevet ramt af en byge af anklager, som bl.a omfatter matchfixing, bestikkelse og korruption. Marinakis har også været præsident for den græske Super League og vice-præsident i det græske fodboldforbund. Ialt er 16 personer tiltalt i matchfixing-skandalen, der også omfatter 3 fodbolddommere.

Læs mere

Super League
Evangelos Marinakis
Olympiakos

29/4 Spillemyndigheden hæver indsatsgrænser for spilleautomater

Der bliver dobbelt op hos Spillemyndigheden, der har besluttet, at den nuværende indsatsgrænse på 0,50 kr. sættes op til 1 kr., mens gevinstgrænsen på 300 kr. bliver sat op til 600 kr. for spilleautomater. Tiltaget kommer som følge af en politisk aftale mellem regeringen og andre politiske partier.

Læs mere

29/4 Hårde straffe til tre norske fodboldspillere i matchfixing-sag

En større matchfixing-sag fra den norske 2. division har givet fængselsdomme til tre fodboldspillere, mens der også er uddelt bøder til bagmændene. Anklageren havde bl.a lydoptagelser, hvor en af de tiltalte indrømmede matchfixingen.

Læs mere

30/4 Eurojackpot-feber: Op imod 500.000 danskere går efter millionerne

Den rekordstore førstepræmiepulje på 475 millioner kr. i denne uges Eurojackpot har fået spillefuglene til at lægge vejen forbi spillekiosken. Thomas Rørsig fra Danske Spil* vurderer, at at 400.000-500.000 danskere deltager i rekordtrækningen fredag.

Læs mere

30/4 Unibet* leverer skuffende kvartalsregnskab

Overskuddet for første kvartal af 2015 faldt med hele 32% hos Unibet* i forhold til samme periode sidste år. Den svenske bookmaker måtte nøjes med et overskud efter skat på 10 millioner pund.

Læs mere

1/5 Unibet* bebrejder kurssvingninger for skidt kvartalsresultat

Unibet* angiver valutakurssvingninger samt høje markedsføringsudgifter som årsagen til et skuffende kvartalsresultat i første kvartal af 2015.

Læs mere

1/5 FA overvejer titelsponsorat til FA Cuppen

Det britiske fodboldforbund FA tygger på et tilbud fra Emirates om et titelsponsorat af verdens ældste cupturnering FA Cuppen. Tilbuddet lyder på £30 mio for en 3-årig periode og vil betyde navneændring af turneringen til Emirates FA Cup.

Læs mere

2/5 Skotsk fodboldforbund forhandler sponsorat med Betfred

Den britiske bookmaker Betfred er angiveligt i forhandling med det skotske fodboldforbund (SPFL) om et sponsorat, som allerede kan træde i kraft til 15/16-sæsonen.

Læs mere

3/5 T Mayweather-Pacquiao ser ud til at slå alle betting-rekorder

Mens vi stadig venter på, at de forskellige bookmakere endelig offentliggør omsætningen fra århundredets boksekamp natten til søndag dansk tid, så viser de første tal fra Las Vegas, Nevada, hvor kampen blev bokset, at rekorderne står for fald.

Læs mere