Tvangsspil bliver fra næste år sidestillet med alkohol- og stofmisbrug i Sverige, og lokale instanser skal reagere på det. Læs ugens bettingnyheder.
I Sverige har man nu taget et stort skridt i kampen mod ludomani. En ny lov, der er blevet udstedt af parlamentet, siger nemlig, at tvangsspil nu er på niveau med andre misbrug.
Det betyder, at de lokale instanser fremover er forpligtet til at yde særlig støtte til folk med spilleproblemer.
Det er en tilføjelse i den svenske sundhedslov, der foreskriver at "tvangsspil er et seriøst problem", der er lige så skadeligt for folkesundheden som stoffer og alkohol.
Den nye lov træder i funktion den 1. januar, 2018.
Læs mere (artiklen gemmer sig bag en paywall)
Andre bettingnyheder fra uge 26
26/6 Vanvittige væddemål på vanvittig boksekamp
Målt på omtale er sommerens boksebrag mellem Floyd Mayweather og Conor McGregor en af de største nogensinde, og denne vanvittige kamp mellem en bokser og MMA-fighter kræver selvfølgelig muligheder for vanvittige væddemål. Paddy Power har givet nogle af deres bud på specielle hændelser, da du kan oddse på alt fra, at McGregor sparker Mayweather i løbet af kampen til, at Mayweather bliver slået bevidstløs.
26/6 Game of Thrones er voldsom populær - også som bettingobjekt
TV-serien Game of Thrones har høstet enorm succes de senere år, og mens mange i spænding venter på 7. sæson, så er det muligt at placere sine sparepenge på mulige scenarier i den kommende sæson. Danske Spil* meddeler, at de oplever stor interesse, og allerede en uge efter lanceringen af oddsene har der været flere væddemål end til sidste sæson. Det mest spillede væddemål går på, at danske Frank Hvam optræder igen i sæson 7, mens et andet populært spil går på, at alle 3 drager i serien overlever sæsonen.
27/6 Klubber indgår fortsat aftale med bookmakere
Mens det engelske fodboldforbund valgte at bryde en aftale med Ladbrokes af moralske årsager, er der ingen skrupler hos de engelske klubber. Seneste har Crystal Palace indgået en aftale med ManBetX, der i den kommende sæson vil være holdets trøjesponsor.
Læs vores store optakt til kampen mellem Khabib Nurmagomedov og Conor McGregor her. |
28/6 Nyt samarbejde skal udvikle viden om e-sport
ESL (Electronic Sports League) har indgået et samarbejde med det anerkendte engelske universitet York University for at fremme e-sporten. Samarbejdet skal give mere viden inden for sporten via tre fokuspunkter - undervisning, forskning og karrieremuligheder.
29/6 Facebook skal streame Champions League
Mediegiganten Facebook søger nye græsgange, når de i den kommende sæson skal streame kampe fra fodboldens Champions League. Facebook har indgået en aftale med Fox Sport, som via deres Facebook-side kommer til at streame Champions League. Det er dog kun amerikanske brugere, som kan gøre brug af dette.
29/6 Ladbrokes risikerer undersøgelse af britisk spillekommission
Ladbrokes er kommet i UKGC's (United Kingdom Gambling Commission) søgelys efter, at der eftersigende blev fundet fortrolige dokumenter i en skraldespand foran en af deres spillebutikker. I dokumenterne fremgik informationer om brugere med ludomani, hvilket nu gør, at UKGC muligvis vil sætte en undersøgelse i gang mod Ladbrokes med henblik på deres datasikkerhed.
Livestream khabib vs. McGregor UFC 229: Her kan du se kampen |
30/6 Engelske bookmakere øger kampen mod hvidvaskning
Tidligere på ugen trådte en ny lovgivning mod hvidvaskning i kraft i England, hvor bookmakerne nu skal revidere deres egne processer for at leve op til regelsættet. Det tidligere regelsæt blev fremsat i 2007.
30/6 Fulgsang-sejr kan koste bookmaker dyrt
Jacob Fuglsang overraskede mange med sin store sejr i Criterium de Dauphine, da han satte de helt store Tour de France favoritter til vægs. Dette har fået tiltroen til danskeren til at stige markant, og der er så mange spillere, der har sat sine penge på Fuglsang hos Danske Spil*, at de vil tabe et større millionbeløb, hvis danskeren skulle lave en historisk sejr.